1 Korinterne 3

1 Og jeg, Brødre! kunde ikke tale til eder som til åndelige, men som til kødelige, som til spæde Børn i Kristus.

Et ego, fratres, non potui vobis loqui quasi spiritualibus, sed quasi carnalibus. Tamquam parvulis in Christo,

2 Mælk gav jeg eder at drikke, ikke fast Føde; thi I kunde endnu ikke tåle det, ja, I kunne det ikke engang nu;

lac vobis potum dedi, non escam: nondum enim poteratis: sed nec nunc quidem potestis: adhuc enim carnales estis.

3 thi endnu ere I kødelige. Når der nemlig er Nid og Splid iblandt eder, ere I da ikke kødelige og vandre på Menneskers Vis?

Cum enim sit inter vos zelus, et contentio: nonne carnales estis, et secundum hominem ambulatis?

4 Thi når en siger: "Jeg hører Paulus til," og en anden: "Jeg hører Apollos til," ere I så ikke "Mennesker"?

Cum enim quis dicat: Ego quidem sum Pauli; alius autem: Ego Apollo: nonne homines estis? Quid igitur est Apollo? quid vero Paulus?

5 Hvad er da Apollos? og hvad er Paulus? Tjenere, ved hvilke I bleve troende og det, efter som Herren gav enhver.

ministri ejus, cui credidistis, et unicuique sicut Dominus dedit.

6 Jeg plantede, Apollos vandede, men Gud gav Vækst.

Ego plantavi, Apollo rigavit: sed Deus incrementum dedit.

7 Så er da hverken den noget, som planter, ikke heller den, som vander, men Gud, som giver Vækst.

Itaque neque qui plantat est aliquid, neque qui rigat: sed qui incrementum dat, Deus.

8 Den, som planter, og den, som vander, ere eet; men hver skal få sin egen Løn efter sit eget Arbejde.

Qui autem plantat, et qui rigat, unum sunt. Unusquisque autem propriam mercedem accipiet, secundum suum laborem.

9 Thi Guds Medarbejdere ere vi; Guds Ager, Guds Bygning ere I.

Dei enim sumus adjutores: Dei agricultura estis, Dei ædificatio estis.

10 Efter den Guds Nåde, som blev given mig, har jeg som en viis Bygmester lagt Grundvold, men en anden bygger derpå. Men enhver se til, hvorledes han bygger derpå!

Secundum gratiam Dei, quæ data est mihi, ut sapiens architectus fundamentum posui: alius autem superædificat. Unusquisque autem videat quomodo superædificet.

11 thi anden Grundvold kan ingen lægge end den, som er lagt, hvilken er Jesus Kristus.

Fundamentum enim aliud nemo potest ponere præter id quod positum est, quod est Christus Jesus.

12 Men dersom nogen på Grundvolden bygger med Guld, Sølv, kostbare Sten, Træ, Hø, Strå,

Si quis autem superædificat super fundamentum hoc, aurum, argentum, lapides pretiosos, ligna, fœnum, stipulam,

13 da skal enhvers Arbejde blive åbenbaret; thi Dagen skal gøre det klart, efterdi den åbenbares med Ild, og hvordan enhvers Arbejde er, det skal Ilden prøve.

uniuscujusque opus manifestum erit: dies enim Domini declarabit, quia in igne revelabitur: et uniuscujusque opus quale sit, ignis probabit.

14 Dersom det Arbejde, som en har bygget derpå, består, da skal han få Løn;

Si cujus opus manserit quod superædificavit, mercedem accipiet.

15 dersom ens Arbejde bliver opbrændt, da skal han gå Glip af den; men selv skal han blive frelst, dog som igennem Ild.

Si cujus opus arserit, detrimentum patietur: ipse autem salvus erit, sic tamen quasi per ignem.

16 Vide I ikke, at I ere Guds Tempel, og Guds Ånd bor i eder?

Nescitis quia templum Dei estis, et Spiritus Dei habitat in vobis?

17 Dersom nogen fordærver Guds Tempel, skal Gud fordærve ham; thi Guds Tempel er helligt, og det ere jo I.

Si quis autem templum Dei violaverit, disperdet illum Deus. Templum enim Dei sanctum est, quod estis vos.

18 Ingen bedrage sig selv! Dersom nogen tykkes at være viis iblandt eder i denne Verden, han vorde en Dåre, for at han kan vorde viis. (aiōn g165)

Nemo se seducat: si quis videtur inter vos sapiens esse in hoc sæculo, stultus fiat ut sit sapiens. (aiōn g165)

19 Thi denne Verdens Visdom er Dårskab for Gud; thi der er skrevet: "Han er den, som griber de vise i deres Træskhed;"

Sapientia enim hujus mundi, stultitia est apud Deum. Scriptum est enim: Comprehendam sapientes in astutia eorum.

20 og atter:"Herren kender de vises Tanker, at de ere forfængelige."

Et iterum: Dominus novit cogitationes sapientium quoniam vanæ sunt.

21 Derfor rose ingen sig af Mennesker! Alle Ting ere jo eders,

Nemo itaque glorietur in hominibus.

22 være sig Paulus eller Apollos eller Kefas eller Verden eller Liv eller Død eller det nærværende eller det tilkommende: alle Ting ere eders;

Omnia enim vestra sunt, sive Paulus, sive Apollo, sive Cephas, sive mundus, sive vita, sive mors, sive præsentia, sive futura: omnia enim vestra sunt:

23 men I ere Kristi, og Kristus er Guds.

vos autem Christi: Christus autem Dei.