< 1 Korinterne 3 >
1 Og jeg, Brødre! kunde ikke tale til eder som til åndelige, men som til kødelige, som til spæde Børn i Kristus.
Aussi, mes frères, je n’ai pu moi-même vous parler comme à des hommes spirituels, mais comme à des hommes charnels. Comme à de petits enfants en Jésus-Christ,
2 Mælk gav jeg eder at drikke, ikke fast Føde; thi I kunde endnu ikke tåle det, ja, I kunne det ikke engang nu;
Je vous ai abreuvés de lait, mais je ne vous ai point donné à manger, parce que vous ne le pouviez pas encore; et à présent même, vous ne le pouvez point, parce que vous êtes encore charnels.
3 thi endnu ere I kødelige. Når der nemlig er Nid og Splid iblandt eder, ere I da ikke kødelige og vandre på Menneskers Vis?
Car, puisqu’il y a parmi vous jalousie et esprit de contention, n’êtes-vous pas charnels, et ne marchez-vous pas selon l’homme?
4 Thi når en siger: "Jeg hører Paulus til," og en anden: "Jeg hører Apollos til," ere I så ikke "Mennesker"?
En effet, puisque l’un dit: Moi je suis à Paul; et un autre: Moi à Apollo; n’êtes-vous pas des hommes? Qu’est donc Apollo? et qu’est Paul?
5 Hvad er da Apollos? og hvad er Paulus? Tjenere, ved hvilke I bleve troende og det, efter som Herren gav enhver.
Des ministres de celui en qui vous avez cru, et chacun l’est selon le don que le Seigneur lui a départi.
6 Jeg plantede, Apollos vandede, men Gud gav Vækst.
Moi, j’ai planté, Apollo a arrosé; mais Dieu a donné la croissance.
7 Så er da hverken den noget, som planter, ikke heller den, som vander, men Gud, som giver Vækst.
C’est pourquoi, ni celui qui plante n’est quelque chose, ni celui qui arrose; mais celui qui donne la croissance. Dieu.
8 Den, som planter, og den, som vander, ere eet; men hver skal få sin egen Løn efter sit eget Arbejde.
Or celui qui plante et celui qui arrose sont une seule chose. Mais chacun recevra son propre salaire selon son travail.
9 Thi Guds Medarbejdere ere vi; Guds Ager, Guds Bygning ere I.
Car nous sommes les coopérateurs de Dieu; vous êtes le champ que Dieu cultive, l’édifice que Dieu bâtit.
10 Efter den Guds Nåde, som blev given mig, har jeg som en viis Bygmester lagt Grundvold, men en anden bygger derpå. Men enhver se til, hvorledes han bygger derpå!
Selon la grâce que Dieu m’a donnée, j’ai, comme un sage architecte, posé le fondement, et un autre a bâti dessus. Que chacun donc regarde comment il y bâtira encore.
11 thi anden Grundvold kan ingen lægge end den, som er lagt, hvilken er Jesus Kristus.
Car personne ne peut poser d’autre fondement que celui qui a été posé, lequel est le Christ Jésus.
12 Men dersom nogen på Grundvolden bygger med Guld, Sølv, kostbare Sten, Træ, Hø, Strå,
Que si on élève sur ce fondement un édifice d’or, d’argent, de pierres précieuses, de bois, de foin, de chaume,
13 da skal enhvers Arbejde blive åbenbaret; thi Dagen skal gøre det klart, efterdi den åbenbares med Ild, og hvordan enhvers Arbejde er, det skal Ilden prøve.
L’ouvrage de chacun sera manifesté; car le jour du Seigneur le mettra en lumière, et il sera révélé par le feu; ainsi le feu éprouvera l’œuvre de chacun.
14 Dersom det Arbejde, som en har bygget derpå, består, da skal han få Løn;
Si l’ouvrage de celui qui a bâti sur le fondement demeure, celui-ci recevra son salaire.
15 dersom ens Arbejde bliver opbrændt, da skal han gå Glip af den; men selv skal han blive frelst, dog som igennem Ild.
Si l’œuvre de quelqu’un brûle, il en souffrira la perte; cependant il sera sauvé, mais comme par le feu.
16 Vide I ikke, at I ere Guds Tempel, og Guds Ånd bor i eder?
Ne savez-vous pas que vous êtes le temple de Dieu, et que l’Esprit de Dieu habite en vous?
17 Dersom nogen fordærver Guds Tempel, skal Gud fordærve ham; thi Guds Tempel er helligt, og det ere jo I.
Si donc quelqu’un profane le temple de Dieu, Dieu le perdra. Car le temple de Dieu est saint, et vous êtes ce temple.
18 Ingen bedrage sig selv! Dersom nogen tykkes at være viis iblandt eder i denne Verden, han vorde en Dåre, for at han kan vorde viis. (aiōn )
Que personne ne s’abuse: si quelqu’un d’entre vous paraît sage selon ce siècle, qu’il devienne fou pour être sage; (aiōn )
19 Thi denne Verdens Visdom er Dårskab for Gud; thi der er skrevet: "Han er den, som griber de vise i deres Træskhed;"
Attendu que la sagesse de ce siècle est folie devant Dieu. Car il est écrit: J’enlacerai les sages dans leurs propres ruses.
20 og atter:"Herren kender de vises Tanker, at de ere forfængelige."
Et encore: Le Seigneur sait que les pensées des sages sont vaines.
21 Derfor rose ingen sig af Mennesker! Alle Ting ere jo eders,
Que personne donc ne se glorifie dans les hommes.
22 være sig Paulus eller Apollos eller Kefas eller Verden eller Liv eller Død eller det nærværende eller det tilkommende: alle Ting ere eders;
Car tout est à vous, soit Paul, soit Apollo, soit Céphas, soit vie, soit mort, soit choses présentes, soit choses futures; oui, tout est à vous;
23 men I ere Kristi, og Kristus er Guds.
Mais vous au Christ, et le Christ à Dieu.