1 Korinterne 2
1 Og jeg, Brødre! da jeg kom til eder, kom jeg ikke og forkyndte eder Gud Vidnesbyrd med Stormægtighed i Tale eller i Visdom;
Manuca rhoek, kai khaw nangmih taengla ka pawk vaengah Pathen kah olhuep te nangmih ham cueihnah neh olka kah a dudapnah neh doek ham ka pawk moenih.
2 thi jeg agtede ikke at vide noget iblandt eder uden Jesus Kristus og ham korsfæstet;
A tai taengtae Jesuh Khrih kawng mueh atah pakhat khaw nangmih te ming sak ham ka cai pawh.
3 og jeg færdedes hos eder i Svaghed og i Frygt og megen Bæven,
Kai tah a vawtthoek la, rhihnah neh thuennah neh nangmih taengah muep ka om.
4 og min Tale og min Prædiken var ikke med Visdoms overtalende Ord, men med Ånds og Krafts Bevisning,
Te phoeiah kai kah olka neh kai kah olhoe tah hlangyoek dongkah cueihnah ol moenih. Tedae, Mueihla neh thaomnah dongkah phoepueinah ni.
5 for at eders Tro ikke skulde bero på Menneskers Visdom, men på Guds Kraft.
Te daengah ni nangmih kah tangnah loh hlang kah cueihnah dongah pawt tih Pathen kah thaomnah dongah a om eh.
6 Dog, Visdom tale vi iblandt de fuldkomne, men en Visdom, der ikke stammer fra denne Verden, ikke heller fra denne Verdens Herskere, som blive til intet; (aiōn g165)
Cueihnah he lungcuei rhoek taengah ka thui uh. Tedae cueihnah he ta kumhal kah voel moenih, ta kumhal kah aka mitmoeng boei rhoek kah moenih. (aiōn g165)
7 men vi tale Visdom fra Gud, den hemmelige, den, som var skjult, som Gud før Verdens Begyndelse forudbestemte til vor Herlighed, (aiōn g165)
Tedae olhuep khuiah a thuh Pathen kah cueihnah ni ka thui uh. Te tah khosuen hlanah ni Pathen loh mamih kah thangpomnah ham a nuen coeng. (aiōn g165)
8 hvilken ingen af denne Verdens Herskere har erkendt; thi; havde de erkendt den, havde de ikke korsfæstet Herlighedens Herre; (aiōn g165)
Te te ta kumhal kah boei rhoek khuiah a ming moenih. Ming uh koinih thangpomnah Boeipa te tai uh pawt suidae. (aiōn g165)
9 men, som der er skrevet: "Hvad intet Øje har set, og intet Øre har hørt, og ikke er opkommet i noget Menneskes Hjerte, hvad Gud har beredt dem, som elske ham."
Tedae a daek vanbangla, te te mik loh hmu pawt tih hna loh a yaak moenih. Hlang thinko ah khaw cuen pawh. Te te Pathen loh a lungnah rhoek ham ni a hmoel pah.
10 Men os åbenbarede Gud det ved Ånden; thi Ånden ransager alle Ting, også Guds Dybder.
Tedae Pathen tah Mueihla neh mamih ham pumphoe. Mueihla loh a cungkuem neh Pathen kah dangcing dangvoei khaw a khe.
11 Thi hvilket Menneske ved, hvad der er i Mennesket, uden Menneskets Ånd, som er i ham? Således har heller ingen erkendt, hvad der er i Gud, uden Guds Ånd.
Hlang kah koe te amah khuikah hlang mueihla mueh atah hlang khuikah te u long a ming. Pathen kah koe khaw Pathen Mueihla mueh atah a ming van moenih.
12 Men vi have ikke fået Verdens Ånd, men Ånden fra Gud, for at vi kunne vide, hvad der er os skænket af Gud;
Tedae mamih tah Diklai kah mueihla pawt tih Pathen taeng lamkah mueihla te n'dang uh. Te daengah ni Pathen lamloh mamih khodawk han ngai te m'ming eh.
13 og dette tale vi også, ikke med Ord, lærte af menneskelig Visdom, men med Ord, lærte af Ånden, idet vi tolke åndelige Ting med åndelige Ord.
Te khaw hlanghing kah a thuituen la cueihnah olka nen pawt tih mueihla te mueihla neh aka thuidoek mueihla kah a thuituen nen ni ka thui uh.
14 Men det sjælelige Menneske tager ikke imod de Ting, som høre Guds Ånd til; thi de ere ham en Dårskab, og han kan ikke erkende dem, thi de bedømmes åndeligt.
Tedae hlang tah a calairhui loh Pathen kah Mueihla te doe pawh. Te te amih ham angnah la om. Caivael la a boelh uh dongah a ming ham khaw coeng pawh.
15 Men den åndelige bedømmer alle Ting, selv derimod bedømmes han af ingen.
Mueihla hlang long tah a cungkuem te a boelh dae anih te boelh uh pawh.
16 Thi hvem har kendt Herrens Sind, så han skulde kunne undervise ham? Men vi have Kristi Sind.
Te dongah u long Boeipa kah lungbuei te a ming? U long anih te a cului eh? Tedae mamih tah Khrih lungbuei ni n'khueh uh.
