1 Korinterne 2

1 Og jeg, Brødre! da jeg kom til eder, kom jeg ikke og forkyndte eder Gud Vidnesbyrd med Stormægtighed i Tale eller i Visdom;

Ka püie aw, nami veia law lü, ngthupkia Pamhnama ngthungtak ka ning ja mtheh üng, ngthu mpyawng mahnak ja ksingnak am sumei veng.

2 thi jeg agtede ikke at vide noget iblandt eder uden Jesus Kristus og ham korsfæstet;

Jesuh Khritaw kutlamktung üng taiha ngthua thea nami veia ka, ka ksing vai am ve.

3 og jeg færdedes hos eder i Svaghed og i Frygt og megen Bæven,

Nangmia vei ka law üng ktha ngcek lü cäi lü ngkhyet veng.

4 og min Tale og min Prædiken var ikke med Visdoms overtalende Ord, men med Ånds og Krafts Bevisning,

Ka pyen ja ka mtheimthangnak cun nghngicima khyaihnaka ngthu üng pyena am kya lü, Pamhnama Ngmüimkhya ja johit üng ni akya ve.

5 for at eders Tro ikke skulde bero på Menneskers Visdom, men på Guds Kraft.

Nami jumnak cun Pamhnama johita kya lü nghngicima ksingnaka am kya.

6 Dog, Visdom tale vi iblandt de fuldkomne, men en Visdom, der ikke stammer fra denne Verden, ikke heller fra denne Verdens Herskere, som blive til intet; (aiōn g165)

Jumeinak üng dämduh pängki veia pumngyam mah akba kami ngthukhyüki. Ahina pumngyam cun khawmdek upkiea asäng üng khyük be theikia khawmdek pumngyam am ni. (aiōn g165)

7 men vi tale Visdom fra Gud, den hemmelige, den, som var skjult, som Gud før Verdens Begyndelse forudbestemte til vor Herlighed, (aiōn g165)

Khawmdek am a ngtün law ham üngka naw mi hlüngtainak vaia axü päng, acun cun khyang üngka naw ngthupkia Pamhnam pumngyam ni kami sang ta. (aiōn g165)

8 hvilken ingen af denne Verdens Herskere har erkendt; thi; havde de erkendt den, havde de ikke korsfæstet Herlighedens Herre; (aiōn g165)

Acun cun hina khawmdek upkie naw am ksing u, ami ksing vai sü ta hlüngtainaka Bawipa kutlamktung üng am ami taih vai sü. (aiōn g165)

9 men, som der er skrevet: "Hvad intet Øje har set, og intet Øre har hørt, og ikke er opkommet i noget Menneskes Hjerte, hvad Gud har beredt dem, som elske ham."

“Mik üng am hmuh, hnga üng am ngjak, nghngicima mlung üng am lutki, Pamhnam naw ani mhläkphyanakiea phäha a pitpyang ni” tia Cangcim naw pyenki.

10 Men os åbenbarede Gud det ved Ånden; thi Ånden ransager alle Ting, også Guds Dybder.

Mimi cun, acuna ngthu Pamhnama Ngmüimkhya naw jah ksingsaki ni. Ngmüimkhya naw avan naküt cun suihjap lü, Pamhnama ngthupkia nümnak pi ksing theiki.

11 Thi hvilket Menneske ved, hvad der er i Mennesket, uden Menneskets Ånd, som er i ham? Således har heller ingen erkendt, hvad der er i Gud, uden Guds Ånd.

Mi Ngmüimkhya naw ni, mi mäta mawng a ksing. Acuna mäiha Pamhnama Ngmüimkhya naw ni Pamhnama mawng a ksing ta.

12 Men vi have ikke fået Verdens Ånd, men Ånden fra Gud, for at vi kunne vide, hvad der er os skænket af Gud;

Acunakyase, khawmdeka ngmüimkhya am mi yaki. Pamhnama a jah pete mi jah ksingnak thei vaia Pamhnama veia ka, Pamhnama Ngmüimkhya mi yahki.

13 og dette tale vi også, ikke med Ord, lærte af menneskelig Visdom, men med Ord, lærte af Ånden, idet vi tolke åndelige Ting med åndelige Ord.

Cuna kyalü Ngmüimkhya takie, Ngmüimkhya üng sängki kami jah mtheha kba kami khyübe hin khyanga themnak naw a jah mthei am pyen lü Ngmüimkhya a jah mthei khyübe ni kami pyen.

14 Men det sjælelige Menneske tager ikke imod de Ting, som høre Guds Ånd til; thi de ere ham en Dårskab, og han kan ikke erkende dem, thi de bedømmes åndeligt.

Pamhnama Ngmüimkhya üngkhyüh lawki letsawnge cun Ngmüimkhya am taki naw am doei thei. Ngmüimkhya am taki naw acubange cun akcanga am jah ksing lü i ja pi am jah ngai, isetikyaküng amimi cun Ngmüimkhya lam üng jah msuimsäpa kya se ni.

15 Men den åndelige bedømmer alle Ting, selv derimod bedømmes han af ingen.

Ngmüimkhya khyang cun naw avana ngthumkhyah theiki, acunsepi, ani cun u naw ngthu am mkhya thei.

16 Thi hvem har kendt Herrens Sind, så han skulde kunne undervise ham? Men vi have Kristi Sind.

U naw, Bawipaa mlung ksingki ni? U naw a dawnak vai mtheh thei khai ni? Mimi cun Khritawa mlung mi taki.