1 Korinterne 15
1 Men jeg kundgør eder, Brødre, det Evangelium, som jeg Forkyndte eder, hvilket I også modtoge, i hvilket I også stå,
Əmma, i ⱪerindaxlar, mǝn silǝrgǝ ǝslidǝ yǝtküzgǝn hux hǝwǝrni bayan ⱪilmaⱪqimǝn; silǝr bu hux hǝwǝrni ⱪobul ⱪilƣan wǝ uningda qing turuwatisilǝr;
2 ved hvilket I også frelses, hvis I fastholde, med hvilket Ord jeg forkyndte eder det - ellers troede I forgæves.
mǝn silǝrgǝ yǝtküzgǝn hux hǝwǝr bolƣan kalamda qing turƣan bolsanglar, — (ixǝngininglar bikarƣa kǝtmigǝn bolsa) — silǝr uning arⱪiliⱪ ⱪutⱪuzuluwatisilǝr.
3 Jeg overleverede eder nemlig som noget af det første, hvad jeg også har modtaget: at Kristus døde for vore Synder, efter Skrifterne;
Qünki mǝn ɵzümgǝ amanǝt ⱪilinƣanlirini ǝng zɵrür ix süpitidǝ silǝrgimu tapxurdum; yǝni, Tǝwrat-Zǝburda aldin eytilƣinidǝk, Mǝsiⱨ gunaⱨlirimiz üqün ɵldi;
4 og at han blev begravet; og at han er bleven oprejst den tredje Dag, efter Skrifterne;
U dǝpnǝ ⱪilindi; wǝ üqinqi küni yǝnǝ Tǝwrat-Zǝburdǝ aldin eytilƣinidǝk tirildürüldi;
5 og at han blev set af Kefas, derefter af de tolv;
U Kefasⱪa, andin on ikkiylǝngǝ kɵründi;
6 derefter blev han set af over fem Hundrede Brødre på een Gang, af hvilke de fleste endnu ere i Live, men nogle ere hensovede;
andin U bir sorunda bǝx yüzdin artuⱪ ⱪerindaxⱪa kɵründi; ularning kɵpinqisi bügünki kündǝ tirik, ǝmma bǝziliri ɵlümdǝ uhlawatidu;
7 derefter blev han set af Jakob, dernæst af alle Apostlene;
U Yaⱪupⱪa, andin rosullarning ⱨǝmmisigǝ kɵründi;
8 men sidst af alle blev han set også af mig som det ufuldbårne Foster;
Ⱨǝmmisidin keyin U huddi waⱪitsiz tuƣulƣan bowaⱪtǝk bolƣan mangimu kɵründi.
9 thi jeg er den ringeste af Apostlene, jeg, som ikke er værd at kaldes Apostel, fordi jeg har forfulgt Guds Menighed.
Qünki mǝn rosullar arisidiki ǝng tɵwinimǝn, rosul dǝp atilixⱪa layiⱪ ǝmǝsmǝn; qünki mǝn Hudaning jamaitigǝ ziyankǝxlik ⱪilƣanmǝn.
10 Men af Guds Nåde er jeg det, jeg er, og hans Nåde imod mig har ikke været forgæves; men jeg har arbejdet mere end de alle, dog ikke jeg, men Guds Nåde, som er med mig.
Lekin ⱨazir nemila bolsam Hudaning meⱨir-xǝpⱪiti arⱪiliⱪ boldum; Uning manga kɵrsǝtkǝn xu meⱨir-xǝpⱪiti bikarƣa kǝtmidi; qünki mǝn [Hudaning hizmitidǝ] barliⱪ rosullardin bǝkrǝk japaliⱪ ixligǝnmǝn; ǝmǝliyǝttǝ ixligüqi mǝn ǝmǝs, bǝlki mǝn bilǝn billǝ bolƣan Hudaning meⱨir-xǝpⱪitidur.
11 Hvad enten det da er mig eller de andre, således prædike vi, og således troede I.
Demǝk, mǝyli mǝn yaki baxⱪa [rosullar] bolsun, ⱨǝmmimizning yǝtküzgǝnliri ohxax bolup, u dǝl silǝr ixinip ⱪobul ⱪilƣan hux hǝwǝrdur.
12 Men når der prædikes, at Kristus er oprejst fra de døde, hvorledes sige da nogle iblandt eder, at der ikke er dødes Opstandelse?
Əmma Mǝsiⱨ ɵlgǝnlǝr iqidin tirildürülgǝn dǝp jakarlanƣan bolsa, ⱪandaⱪmu aranglardiki bǝzilǝr ɵlgǝnlǝrning tirilixi degǝn yoⱪ ix, dǝydu?
13 Dersom der ikke er dødes Opstandelse, da er ikke heller Kristus oprejst.
Əmma ɵlgǝnlǝrning tirilixi degǝn yoⱪ ix bolsa, Mǝsiⱨning tiriliximu yoⱪ ix bolƣan bolatti.
14 Men er Kristus ikke oprejst, da er vor Prædiken jo tom, og eders Tro også tom.
Xuningdǝk ǝgǝr Mǝsiⱨ ɵlümdin tirilgǝn bolmisa, jakarliƣan hǝwirimiz biⱨudǝ bolƣan, silǝrning etiⱪadinglarmu biⱨudǝ bolƣan bolatti.
15 Men vi blive da også fundne som falske Vidner om Gud, fordi vi have vidnet imod Gud, at han oprejste Kristus, hvem han ikke har oprejst, såfremt døde virkelig ikke oprejses.
Ⱨǝtta bizmu Huda toƣrisidiki yalƣan guwaⱨqilar bolƣan bolattuⱪ — qünki biz Hudaning Mǝsiⱨni ɵlümdin tirildürgǝnlikigǝ guwaⱨliⱪ bǝrduⱪ. Əgǝr ⱨǝⱪiⱪǝtǝn ɵlümdin tirilix bolmisa, Huda Mǝsiⱨnimu ɵlümdin tirildürmigǝn bolatti.
16 Thi dersom døde ikke oprejses, da er Kristus ikke heller oprejst.
Qünki ɵlgǝnlǝr ⱪayta tirildürülmisǝ, Mǝsiⱨmu tirilmigǝn bolatti.
17 Men dersom Kristus ikke er oprejst, da er eders Tro forgæves; så ere I endnu i eders Synder;
Mubada Mǝsiⱨ tirilmigǝn bolsa, etiⱪadinglar kerǝksiz bolƣan, silǝr tehiqǝ gunaⱨliringlarda yürüwatⱪan bolattinglar,
18 da gik altså også de, som ere hensovede i Kristus, fortabt.
xundaⱪla Mǝsiⱨtǝ ɵlümdǝ uhlawatⱪanlarmu ⱨalakǝtkǝ yüz tutⱪan bolatti.
19 Have vi alene i dette Liv sat vort Håb til Kristus, da ere vi de ynkværdigste af alle Mennesker.
Əgǝr ümidimizni pǝⱪǝt bu dunyadiki ⱨayatimiz üqünla Mǝsiⱨgǝ baƣliƣan bolsaⱪ, biz insanlar arisidiki ǝng biqarǝ adǝmlǝrdin bolƣan bolimiz.
20 Men nu er Kristus oprejst fra de døde, som Førstegrøde af de hensovede.
Əmma ǝmǝliyǝttǝ, Mǝsiⱨ ɵlümdǝ uhliƣanlar iqidǝ «ⱨosulning tunji mewisi» bolup, ɵlümdin tirilgǝndur;
21 Thi efterdi Død kom ved et Menneske, er også dødes Opstandelse kommen ved et Menneske.
Qünki bir insan arⱪiliⱪ ɵlüm [alǝmdǝ] pǝyda bolƣinidǝk, ɵlümdin tirilixmu bir insan arⱪiliⱪ [alǝmdǝ] pǝyda boldi.
22 Thi ligesom alle dø i Adam, således skulle også alle levendegøres i Kristus.
Adamatimizdin bolƣanlarning ⱨǝmmisi [uning tüpǝylidin] ɵlümgǝ mǝⱨkum bolƣanliⱪiƣa ohxax, Mǝsiⱨdǝ bolƣanlarning ⱨǝmmisi [Uning tüpǝylidin] ɵlümdin ⱨayatⱪa erixidu.
23 Dog hver i sit Hold: som Førstegrøde Kristus, dernæst de, som tilhøre Kristus, ved hans Tilkommelse.
Əmma ⱨǝmmǝylǝn ɵz nɵwǝt-ⱪatarida tirilidu; tunji ⱨosulning mewisi bolƣan Mǝsiⱨ birinqi; ikkinqilǝr bolsa Mǝsiⱨning dunyaƣa ⱪaytip kǝlginidǝ ɵzigǝ tǝwǝ bolƣanlar.
24 Derpå kommer Enden, når han overgiver Gud og Faderen Riget, når han har tilintetgjort hver Magt og hver Myndighed og Kraft.
Andin ahirǝt bolidu; xu qaƣda U barliⱪ ⱨɵkümranliⱪni, barliⱪ ⱨoⱪuⱪ wǝ ⱨǝrhil küqlǝrni ǝmǝldin ⱪaldurup, padixaⱨliⱪni Huda-Atiƣa tapxuridu.
25 Thi han bør være Konge, indtil han får lagt alle Fjenderne under sine Fødder.
Qünki U barliⱪ düxmǝnlǝrni [mǝƣlup ⱪilip] ayiƣi astida ⱪilƣuqǝ ⱨɵküm sürüxi kerǝktur;
26 Den sidste Fjende, som tilintetgøres, er Døden.
ǝng ahirⱪi yoⱪitilidiƣan düxmǝn bolsa ɵlüm ɵzidur.
27 Han har jo "lagt alle Ting under hans Fødder." Men når han" siger: "Alt er underlagt" - åbenbart med Undtagelse af den, som underlagde ham alt -
Qünki [Zǝburda] «[Huda] pütkül mǝwjudatni Uning ayiƣi astiƣa boysundurƣan» [dǝp pütüklüktur]. Əmma «pütkül mǝwjudat Uningƣa boysundurulƣan» deyilginidǝ, roxǝnki, xu «pütkül» degǝn sɵz «ⱨǝmmini Uningƣa Boysundurƣuzƣuqi»ning ɵzini iqigǝ alƣan ǝmǝstur.
28 når da alle Ting ere blevne ham underlagte, da skal også Sønnen selv underlægge sig ham, som har underlagt ham alle Ting, for at Gud kan være alt i alle.
Əmma ⱨǝmmǝ Uningƣa boysundurulƣandin keyin, Oƣul ⱨǝmmini ɵzigǝ boysundurƣuqiƣa boysunidu; xuning bilǝn Huda ⱨǝmmining ⱨǝmmisi bolidu.
29 Hvad ville ellers de udrette, som lade sig døbe for de døde? Dersom døde overhovedet ikke oprejses, hvorfor lade de sig da døbe for dem?
Ɵlümdin tirilix bolmisa, bǝzilǝrning ɵlgǝnlǝr üqün qɵmüldürülüxini ⱪandaⱪ qüxinix kerǝk? Ɵlgǝnlǝr zadi tirilmisǝ, kixilǝr ular üqün nemǝ dǝp qɵmüldürülidu?
30 Hvorfor udsætte da også vi os hver Time for Fare?
Bizlǝr nemǝ dǝp [ⱨǝr küni] ⱨǝr saǝttǝ hǝwp-hǝtǝrgǝ duq kelip yürimiz?
31 Jeg dør daglig, så sandt jeg har eder, Brødre, at rose mig af i Kristus Jesus, vor Herre.
Rǝbbimiz Mǝsiⱨ Əysada silǝrdin pǝhirlinixim rast bolƣandǝk, [i ⱪerindaxlirim], mǝn ⱨǝrküni ɵlümgǝ duq kelimǝn.
32 Hvis jeg som et almindeligt Menneske har kæmpet med vilde Dyr i Efesus, hvad Gavn har jeg så deraf? Dersom døde ikke oprejses, da "lader os spise og drikke, thi i Morgen dø vi."
Əgǝr insanlarning nuⱪti’inǝziridin eytⱪanda «Əfǝsus xǝⱨiridǝ wǝⱨxiy ⱨaywanlar bilǝn elixtim» desǝm, ɵlgǝnlǝr ɵlümdin tirilmisǝ, buning manga nemǝ paydisi? «Ətǝ bǝribir ɵlüp ketidiƣan bolƣandin keyin, yǝp-iqip yürüwalayli» degǝn sɵz yolluⱪ bolmamti?
33 Farer ikke vild; slet Omgang fordærver gode Sæder!
Aldanmanglar; qünki «Yaman ⱨǝmraⱨlar ǝhlaⱪni buzidu».
34 Vorder ædrue, som det bør sig, og synder ikke; thi nogle kende ikke Gud; til Skam for eder siger jeg det.
Ⱨǝⱪⱪaniy bolux üqün oyƣininglar, gunaⱨdin ⱪol üzünglar; qünki bǝziliringlarda Huda toƣruluⱪ hǝwǝr yoⱪtur — buni eytsam silǝr üqün uyat ǝmǝsmu?
35 Men man vil sige: "Hvorledes oprejses de døde? hvad Slags Legeme komme de med?"
Bǝlkim birsi: «Ɵlüklǝr ⱪandaⱪ tirildürilǝr? Ular ⱪandaⱪ tǝn bilǝn tirilǝr?» — dǝp sorixi mumkin.
36 Du Dåre! det, som du sår, bliver ikke levendegjort, dersom det ikke dør.
I ǝhmǝⱪ kixi, sening teriƣining, ɵlmǝy turup ⱪaytidin tirilmǝydu.
37 Og hvad du end sår, da sår du ikke det Legeme, der skal vorde, men et nøgent Korn, være sig af Hvede eller af anden Art.
Ⱨǝm sening teriƣining, ɵsümlükning teni ǝmǝs, bǝlki uning yalingaq deni — mǝsilǝn, buƣdayning yaki baxⱪa birǝr ziraǝtning deni, halas.
38 Men Gud giver det et Legeme, således som han har villet, og hver Sædart sit eget Legeme.
Wǝ keyin Huda Ɵz haⱨixi boyiqǝ uningƣa mǝlum bir tǝnni beridu; xundaⱪla uruⱪ danlirining ⱨǝrbirigǝ ɵzining tenini ata ⱪilidu.
39 Ikke alt Kød er det samme Kød, men eet er Menneskers, et andet Kvægs Kød, et andet Fugles Kød, et andet Fisks.
Janiwarlarning ǝtliri bolsa bir-birigǝ ohximaydu; insanlarning ɵzigǝ has ǝtliri bar, ⱨaywanlarning ɵzigǝ has ǝtliri bar, uqar-ⱪanatlarningmu bar, beliⱪlarningmu bar.
40 Og der er himmelske Legemer og jordiske Legemer; men een er de himmelskes Herlighed, en anden de jordiskes.
Asmanda jisimlar bar, yǝr yüzidimu jisimlar bar; ǝmma asmandikisining jula-xǝripi baxⱪiqǝ, yǝr yüzidikisiningmu baxⱪiqǝ bolidu;
41 Een er Solens Glans og en anden Månens Glans og en anden Stjernernes Glans; thi den ene Stjerne er forskellig fra den anden i Glans.
Ⱪuyaxning xan-xǝripi bir hil, ayning xǝripi yǝnǝ bir hil, yultuzlarning xan-xǝripi yǝnǝ bir hildur; qünki yultuzlar xan-xǝrǝpliridǝ bir-biridin pǝrⱪlinidu.
42 Således er det også med de dødes Opstandelse: det såes i Forkrænkelighed, det oprejses i Uforkrænkelighed;
Ɵlümdin tirilix ⱨǝm xundaⱪtur. [Tǝn] qirix ⱨalitidǝ terilidu, qirimas ⱨalǝttǝ tirildürülidu;
43 det såes i Vanære, det oprejses i Herlighed; det såes i Skrøbelighed, det oprejses i Kraft;
Uyatliⱪ ⱨalǝttǝ terilidu, xan-xǝrǝp bilǝn tirildürülidu; ajiz ⱨalǝttǝ terilidu, ǝmma küq-ⱪudrǝt bilǝn tirildürülidu.
44 der såes et sjæleligt Legeme, der oprejses et åndeligt Legeme. Når der gives et sjæleligt Legeme, gives der også et åndeligt.
U tǝbiǝtkǝ tǝwǝ bir tǝn süpitidǝ terilidu; roⱨⱪa tǝwǝ bir tǝn bolup tirildürülidu; ǝslidǝ tǝbiǝtkǝ tǝwǝ bir «janliⱪ» tǝn bolƣan bolsa, ǝmdi roⱨiy bir tǝn bolidu.
45 Således er der også skrevet: "Det første Menneske, Adam, blev til en levende Sjæl;"den sidste Adam blev til en levendegørende Ånd.
Xunga [Tǝwratta] mundaⱪ pütülgǝnki: «Tunji insan Adǝm’atimiz tirik bir jan ⱪilip yaritildi»; ǝmma «ahirⱪi Adǝm’ata» bolsa ⱨayatliⱪ bǝrgüqi Roⱨ boldi.
46 Men det åndelige er ikke det første, men det sjælelige; derefter det åndelige.
Əmma awwal kǝlgini roⱨiy adǝm ǝmǝs, bǝlki «tǝbiǝtkǝ tǝwǝ bolƣuqi» adǝm idi, keyin «roⱨiy adǝm» kǝldi.
47 Det første Menneske var af Jord, jordisk; det andet Menneske er fra Himmelen.
Dǝslǝpki insan bolsa yǝrdin, tupraⱪtin apiridǝ ⱪilinƣan; ikkinqi insan bolsa asmandin kǝlgǝndur;
48 Sådan som den jordiske var, sådanne ere også de jordiske; og sådan som den himmelske er, sådanne ere også de himmelske.
Tupraⱪtin apiridǝ ⱪilinƣini ⱪandaⱪ bolƣan bolsa, [uningdin] [bolƣan] «tupraⱪliⱪ»larmu xundaⱪ bolidu; asmandin kǝlgini ⱪandaⱪ bolsa, uningdin bolƣan «asmanliⱪlar»mu xundaⱪ bolidu.
49 Og ligesom vi have båret den jordiskes Billede, således skulle vi også bære den himmelskes Billede!
Bizlǝr «tupraⱪliⱪ adǝm» süritidǝ bolƣinimizdǝk, «asmanliⱪ adǝm» süritidimu bolalaymiz.
50 Men dette siger jeg, Brødre! at Kød og Blod kan ikke arve Guds Rige, ej heller arver Forkrænkeligheden Uforkrænkeligheden.
Əmma xuni eytimǝnki, i ⱪerindaxlar, ǝt wǝ ⱪandin tɵrǝlgǝnlǝr Hudaning padixaⱨliⱪiƣa warisliⱪ ⱪilalmaydu; qirigüqi qirimaydiƣanƣa warisliⱪ ⱪilalmaydu.
51 Se, jeg siger eder en Hemmelighed: Alle skulle vi ikke hensove, men vi skulle alle forvandles
Mana, mǝn silǝrgǝ bir sirni eytip berimǝn; biz ⱨǝmmimizla [ɵlümdǝ] uhlaydiƣanlardin bolmaymiz; biraⱪ ⱨǝmmimiz ɵzgǝrtilimiz!
52 i et Nu, i et Øjeblik, ved den sidste Basun; thi Basunen skal lyde, og de døde skulle oprejses uforkrænkelige, og vi skulle forvandles.
Bir dǝⱪiⱪidila, kɵzni bir yumup aqⱪuqǝ, ǝng ahirⱪi kanay qelinƣanda ɵzgǝrtilimiz; qünki kanay qelinsila ɵlgǝnlǝr qirimas ⱨayatⱪa tirildürülidu, xundaⱪla ɵzgǝrtilimiz;
53 Thi dette forkrænkelige må iføre sig Uforkrænkelighed, og dette dødelige iføre sig Udødelighed.
Qünki bu qirip kǝtküqi qirimas ⱨayatni kiyiwelixi, bu ɵlgüqi ɵlmǝslikni kiyiwelixi kerǝk;
54 Men når dette forkrænkelige har iført sig Uforkrænkelighed, og dette dødelige har iført sig Udødelighed, da skal det Ord opfyldes, som er skrevet: "Døden er opslugt til Sejr."
Əmma qirip kǝtküqi qirimas ⱨayatni kiygǝndǝ, bu ɵlgüqi ɵlmǝslikni kiygǝndǝ, xu qaƣda bu sɵz ǝmǝlgǝ axurulidu: «Ɵlüm ƣǝlibǝ tǝripidin yutulup yoⱪutulidu!».
«Aⱨ, ɵlüm, sening nǝxtiring ⱪeni?! Aⱨ, ɵlüm, sening ƣǝlibǝng ⱪeni?!» (Hadēs g86)
56 Men Dødens Brod er Synden, og Syndens Kraft er Loven.
Ɵlümdiki nǝxtǝr — gunaⱨtur, gunaⱨning küqi bolsa, Tǝwrat ⱪanuni arⱪiliⱪ namayan bolidu.
57 Men Gud ske Tak, som giver os Sejren ved vor Herre Jesus Kristus!
Lekin bizni Rǝbbimiz Əysa Mǝsiⱨ arⱪiliⱪ bularning üstidin ƣǝlibigǝ erixtürgüqi Hudaƣa tǝxǝkkür!
58 Derfor, mine elskede Brødre! bliver faste, urokkelige, altid rige i Herrens Gerning, vidende, at eders Arbejde er ikke forgæves i Herren.
Xuning üqün, sɵyümlük ⱪerindaxlirim, qing turup tǝwrǝnmǝs bolunglar, Rǝbning hizmitidiki ixliringlar ⱨǝmixǝ kǝng ziyadilǝxsun; qünki Rǝbdǝ bolƣan ǝjir-japayinglar ⱨǝrgiz biⱨudǝ kǝtmǝydiƣanliⱪini bilisilǝr.
