1 Korinterne 15
1 Men jeg kundgør eder, Brødre, det Evangelium, som jeg Forkyndte eder, hvilket I også modtoge, i hvilket I også stå,
Male ka lâibungngei le sarnungei, Thurchi Sa nangni ke lei ril hah atûn hin nangni minrietnôk ku nuom, male ma nin pomna chunga han nin taksônna ânding mindet ngâi ani.
2 ved hvilket I også frelses, hvis I fastholde, med hvilket Ord jeg forkyndte eder det - ellers troede I forgæves.
Ma hah thurchisa, nin kôma ki misîr hah ani. Nin iem papai aninoa, nin pom mindet tatakin chu ma thurchisa han nangni sanminring ani zoi.
3 Jeg overleverede eder nemlig som noget af det første, hvad jeg også har modtaget: at Kristus døde for vore Synder, efter Skrifterne;
Moton renga ka man kai chu nangni ki misîr pe ngâi, ma hi aroiinpui tataka: Khrista hah Pathien Lekhabungeia ânziek angin ei nunsiengei sikin a thia;
4 og at han blev begravet; og at han er bleven oprejst den tredje Dag, efter Skrifterne;
Pathien Lekhabungeia ânziek anghan an phûma, sûnthum suole kaithoiin a oma;
5 og at han blev set af Kefas, derefter af de tolv;
Peter kôm ânlâra masuole tîrton sômleinik ngei nâm kôm ânlâr nôk.
6 derefter blev han set af over fem Hundrede Brødre på een Gang, af hvilke de fleste endnu ere i Live, men nogle ere hensovede;
Hanchu voikhat chu ama jûi ngâi ngei raza rangnga nêka tam ngei lâia ânlâr nôka, mangei lâia mi senkhat thi ta khom senla ngeia, atam uol chu an la ringa.
7 derefter blev han set af Jakob, dernæst af alle Apostlene;
Hanchu Jacob kôm ânlâr nôka, masuole chu tîrtonngei nâm kôm ânlâr nôk.
8 men sidst af alle blev han set også af mig som det ufuldbårne Foster;
Anûktaka chu keima azora niloia suok nikhom ronga ko kôm khom ânlâr nôka.
9 thi jeg er den ringeste af Apostlene, jeg, som ikke er værd at kaldes Apostel, fordi jeg har forfulgt Guds Menighed.
Kei chu tîrtonngei lâia achîntak, Pathien koiindangngei dûk ko tho sika tîrton inti rang luo inhoi loi ki ni.
10 Men af Guds Nåde er jeg det, jeg er, og hans Nåde imod mig har ikke været forgæves; men jeg har arbejdet mere end de alle, dog ikke jeg, men Guds Nåde, som er med mig.
Aniatachu Pathien moroina sikin imo ki ni chu ki ni zoi, male a moroina ni pêk ha akorong chang maka. Manêk han tîrton dangngei murdi nêkin a sin uol tak ka la ni, nikhomsenla maha keima ki sin nimaka, hannirese Pathien moroina ko kôma om han kêng a sin ani.
11 Hvad enten det da er mig eller de andre, således prædike vi, og således troede I.
Masikin, keima renga mo, anni renga mo, ma hih kin renga kin misîr ania, male nangni khom ma hih nin iem zoi ani.
12 Men når der prædikes, at Kristus er oprejst fra de døde, hvorledes sige da nogle iblandt eder, at der ikke er dødes Opstandelse?
Atûn, Khrista hah thina renga ânthoinôk ti chong nangni ki misîr pe hah nin iem suole khom ithomo nin lâia mi senkhatin mithi inthoinôkna reng hih om mak nin ti?
13 Dersom der ikke er dødes Opstandelse, da er ikke heller Kristus oprejst.
Mithi inthoinôkna reng hih aom nônchu Khrista khom kaithoiin om mak tina ania;
14 Men er Kristus ikke oprejst, da er vor Prædiken jo tom, og eders Tro også tom.
male Khrista hih thina renga kaithoiin aom nônchu, ite misîr rang dôn mak mea, male nin iem rang khom ite dôn mak chei.
15 Men vi blive da også fundne som falske Vidner om Gud, fordi vi have vidnet imod Gud, at han oprejste Kristus, hvem han ikke har oprejst, såfremt døde virkelig ikke oprejses.
Mapêna han, Khrista hih thina renga a kaithoi kin ti sikin Pathien chungroia milak kin minlang nîng a ta, mithi ngei aringin kaithoiin om mak ngei ti hih adikin chu, Khrista khom a kaithoi loi nîng atih.
16 Thi dersom døde ikke oprejses, da er Kristus ikke heller oprejst.
Mithi ngei kaithoiin an om nônchu Khrista khom kaithoiin a la omloi nîng atih.
17 Men dersom Kristus ikke er oprejst, da er eders Tro forgæves; så ere I endnu i eders Synder;
Male Khrista hah kaithoiin aom noa anînchu nan taksônna hah khom kâmnângloi nîng a ta, male nin sietnangei han nin lân mang tit ani rang.
18 da gik altså også de, som ere hensovede i Kristus, fortabt.
Mapêna iempungei Khrista jâra lei thi ngei khom hah an inmang zoi tina ani sa rang.
19 Have vi alene i dette Liv sat vort Håb til Kristus, da ere vi de ynkværdigste af alle Mennesker.
Atûnlâi damsûng rang vaia Khrista chunga sabeina dôna masuole chu dôn khâiloi einin chu rammuola mingei nâm nêka inriengomtak nîng ei tih.
20 Men nu er Kristus oprejst fra de døde, som Førstegrøde af de hensovede.
Aniatachu chongtak chu Khrista hah thina renga kaithoiin aom ngêt ani, thina taka a in ngei hah kaithoiin la om ngêt an tih, ti khâmnân.
21 Thi efterdi Død kom ved et Menneske, er også dødes Opstandelse kommen ved et Menneske.
Miriem inkhat sika thina ahong om anghan miriem inkhat sika nanâkin inthoinôkna ahong om ani.
22 Thi ligesom alle dø i Adam, således skulle også alle levendegøres i Kristus.
Mi murdi Adam leh an inzomna sika an thi anghan mi murdi Khrista leh an inzomna sikin kaithoiin om an tih.
23 Dog hver i sit Hold: som Førstegrøde Kristus, dernæst de, som tilhøre Kristus, ved hans Tilkommelse.
Hannirese an zora angtakin kaithoi nîng an tih; amotontaka Khrista ania, Khrista ta ngei chu a juong nôk tika kaithoiin om an tih.
24 Derpå kommer Enden, når han overgiver Gud og Faderen Riget, når han har tilintetgjort hver Magt og hver Myndighed og Kraft.
Hanchu zora mongna tung a ta; rathatienga roijêkpungei, rachamneipungei le sinthotheinangei hah Khrista'n zoilet a ta, male Rêngram hah Pa Pathien kuta bâng atih zoi.
25 Thi han bør være Konge, indtil han får lagt alle Fjenderne under sine Fødder.
Pathien'n a râlngei a mene rieia a ke nuoia a dar mâka chu Khrista ânlal tit rang ani.
26 Den sidste Fjende, som tilintetgøres, er Døden.
Râl nûktaka zoia om rang chu thina hih ani.
27 Han har jo "lagt alle Ting under hans Fødder." Men når han" siger: "Alt er underlagt" - åbenbart med Undtagelse af den, som underlagde ham alt -
Pathien Lekhabu'n atia, “Pathien'n neinunngei murdi a ke nuoia a darleta,” masikin “neinunngei murdi” ti chong hin Pathien neinunngei murdi Khrista ke nuoia darpu chu huom mak tiin ânlang ani.
28 når da alle Ting ere blevne ham underlagte, da skal også Sønnen selv underlægge sig ham, som har underlagt ham alle Ting, for at Gud kan være alt i alle.
Hannirese neinunngei murdi Khrista roijêkna nuoia a dar tika chu, Nâipasal khom Pathien neinunngei murdi a nuoia a darpu nuoia om a ta; male Pathien chu neinuntin chunga roijêk atih zoi.
29 Hvad ville ellers de udrette, som lade sig døbe for de døde? Dersom døde overhovedet ikke oprejses, hvorfor lade de sig da døbe for dem?
Atûn, mi senkhatngei an ti anghan, mithi ngei aringin inthoinôk mak ngei, an ti hih adikin chu, athipu sika baptis chang ngei chungroi ha imo ani rang? Imo sintho lenna ha an sabei rang? Irang mo mingei han athipu sika baptis an chang ranga?
30 Hvorfor udsætte da også vi os hver Time for Fare?
Male eini rang khomin itho mo azoratina chipumin ei tân ngâi?
31 Jeg dør daglig, så sandt jeg har eder, Brødre, at rose mig af i Kristus Jesus, vor Herre.
Ka lâibungngei le sarnungei, nîngtin thina ko tong ngâi! nangnia inpâkna ko dôn ha, ei Pumapa Jisua Khrista leh ei ringnun inzomna han mi minlang ngâi ani.
32 Hvis jeg som et almindeligt Menneske har kæmpet med vilde Dyr i Efesus, hvad Gavn har jeg så deraf? Dersom døde ikke oprejses, da "lader os spise og drikke, thi i Morgen dø vi."
Miriem tho ngâi vaia Ephesia “ram sarângngei” insuolpui ki nînchu, kei rangin imo ânlâp ranga? Hanchu, mithi ngei ha aringin kaithoiin an omloi rangin chu senkhat ngei ti ngâi anghan, “Tho sâk ei ta, lei buong rei u, nangtûka ei thi rang ani zoi sikin.”
33 Farer ikke vild; slet Omgang fordærver gode Sæder!
Mo no roi. “Champui saloi ngeiin nunchan asa an siet ngâi.”
34 Vorder ædrue, som det bør sig, og synder ikke; thi nogle kende ikke Gud; til Skam for eder siger jeg det.
Nin rietnangei adika han hongkîr nôk ungla, male nunsietaka nin omna ngâi lamngei ha mak roi. Nin lâia mi senkhat chu Pathien rietna reng nin dônloi sikin nin inzakna ranga mahi ki ti ani.
35 Men man vil sige: "Hvorledes oprejses de døde? hvad Slags Legeme komme de med?"
Tumakhatin, “Inmo mithi ngei hah aringin kaithoi an om rang? Kho anga takpum mo an dôn rang?” Tiin a rekel thei.
36 Du Dåre! det, som du sår, bliver ikke levendegjort, dersom det ikke dør.
Nangma amo! Pila sachi ni ling hah athi bak nônchu mông ngâi mak ngah.
37 Og hvad du end sår, da sår du ikke det Legeme, der skal vorde, men et nøgent Korn, være sig af Hvede eller af anden Art.
Male na sachi ling khom hah a takpum la om rangin ling mak chea, aramal samsâi kêng nu tuh ngâi duo, bu ramal mini aninônchu chimu dang mini khom ani thei kêng.
38 Men Gud giver det et Legeme, således som han har villet, og hver Sædart sit eget Legeme.
Pathien'n a nuom lam angtakin chimu tin takpum a min pêla; ama'n chimu tin an takpum rang chit a pêk ngei ngâi ani.
39 Ikke alt Kød er det samme Kød, men eet er Menneskers, et andet Kvægs Kød, et andet Fugles Kød, et andet Fisks.
Iring parânngei taksa nâm hih in-ang suo maka; munisingei taksa adang, sângei taksa adang, vângei taksa adanga, male ngangei taksa adang ani.
40 Og der er himmelske Legemer og jordiske Legemer; men een er de himmelskes Herlighed, en anden de jordiskes.
Male invân takpumngei le pilchung takpumngei khom aoma; invân takpumngei mêlsana adang ania, pilchung takpumngei mêlsana adang ani.
41 Een er Solens Glans og en anden Månens Glans og en anden Stjernernes Glans; thi den ene Stjerne er forskellig fra den anden i Glans.
Nisa khom amêlsana adanga, tha mêlsana adang, ârsingei mêlsana khom adang sa; ârsingei lâia khom an mêlsana ajât dadangngei aom ani.
42 Således er det også med de dødes Opstandelse: det såes i Forkrænkelighed, det oprejses i Uforkrænkelighed;
Mithi ngei aringin an inthoinôk tika aom rang chang chu hih anghin ani. Takpum hih phûmin aom tika chu ma hih monthei ania, kaithoiin aom lechu montheiloi nîng atih.
43 det såes i Vanære, det oprejses i Herlighed; det såes i Skrøbelighed, det oprejses i Kraft;
Phûmin aom han chu mêlsietak le râtloi tak nîng a ta; inthoinôkin aom lechu enhoitak le râttak nîng atih.
44 der såes et sjæleligt Legeme, der oprejses et åndeligt Legeme. Når der gives et sjæleligt Legeme, gives der også et åndeligt.
Phûmin aom han chu taksatienga takpum nîng a ta; kaithoiin aom lechu rathatienga takpum nîng atih. Taksatienga takpum aom sikin rathatienga takpum khom aom rang ani.
45 Således er der også skrevet: "Det første Menneske, Adam, blev til en levende Sjæl;"den sidste Adam blev til en levendegørende Ånd.
Pathien lekhabu'n atia, “Miriem masatak, Adam, chu miringin sin ania”; Anûktaka Adam hih chu ringna-pêk Ratha ani.
46 Men det åndelige er ikke det første, men det sjælelige; derefter det åndelige.
Rathatienga hah ajuong om bak nimaka, taksatienga hah ajuong om baka, masuole kêng rathatienga hah ajuong om ani.
47 Det første Menneske var af Jord, jordisk; det andet Menneske er fra Himmelen.
Adam masatak hah pila sin, pil renga hong ania; Adam inikna hah chu invân renga juong ani.
48 Sådan som den jordiske var, sådanne ere også de jordiske; og sådan som den himmelske er, sådanne ere også de himmelske.
Pil ta ngei chu pila sinpu hah an phuoa; invân ta ngei chu invân renga juongpu hah an phuo ani.
49 Og ligesom vi have båret den jordiskes Billede, således skulle vi også bære den himmelskes Billede!
Pila sinpu miriem phuona ênsil anghan, masikin invân renga miriem phuona khom ei lan sil rang ani.
50 Men dette siger jeg, Brødre! at Kød og Blod kan ikke arve Guds Rige, ej heller arver Forkrænkeligheden Uforkrænkeligheden.
Lâibung le sarnungei, “Taksa le thisen hin Pathien Rêngram luo thei no nia, thithei hin thitheiloina hah luo thei no ni,” ti hih ki tina ani.
51 Se, jeg siger eder en Hemmelighed: Alle skulle vi ikke hensove, men vi skulle alle forvandles
Chongtak inthup hi rangâi roi: Ei rêngin chu lei thi riei no ih, aniatachu bekul nûktaka ahôn ring lehan, chomoltên, mitmisim kongkârin ei rêngin inthûlin om ei tih. Bekul ânring tikin chu mithi ngei khom thi nôk khâiloi rangin kaithoiin om an ta, male eini khom inthûlin om ei tih zoi.
52 i et Nu, i et Øjeblik, ved den sidste Basun; thi Basunen skal lyde, og de døde skulle oprejses uforkrænkelige, og vi skulle forvandles.
53 Thi dette forkrænkelige må iføre sig Uforkrænkelighed, og dette dødelige iføre sig Udødelighed.
Thithei hih thitheiloiin thûlin om ngêt a ta; athi ngâi khom hi athi ngâiloiin inthûlin om ngêt atih.
54 Men når dette forkrænkelige har iført sig Uforkrænkelighed, og dette dødelige har iført sig Udødelighed, da skal det Ord opfyldes, som er skrevet: "Døden er opslugt til Sejr."
Masikin hi thithei hih thitheiloiin thûlin aom lechu, hanchu Pathien lekhabua mizieka om hah hong tung tatak atih zoi: “Thina hih sietminmang ani zoia; motorna hih ânthôtphar zoi!”
“O Thina, no motorna hih khonmo aom zoi? O Thina, ni minna theina ranga sinthotheina hih khonmo aom zoi?” (Hadēs g86)
56 Men Dødens Brod er Synden, og Syndens Kraft er Loven.
Thinân minna theina ranga sinthotheina chu sietna renga aman ngâi, male sietna sinthotheina chu Balam renga aman ani.
57 Men Gud ske Tak, som giver os Sejren ved vor Herre Jesus Kristus!
Hannirese ei Pumapa Jisua Khrista jâra motorna mi pêkpu Pathien kôm râisânchong om rese!
58 Derfor, mine elskede Brødre! bliver faste, urokkelige, altid rige i Herrens Gerning, vidende, at eders Arbejde er ikke forgæves i Herren.
Masikin ko moroitak lâibungngei le sarnungei, adet le ngîrtitin inding roi. Pumapa ta ranga nin sintho hah ningsiettakin sin tit ungla, Pumapa chuonsin hih mangmunboi chang tet ngâi mak, ti nin riet sikin.
