1 Korinterne 15
1 Men jeg kundgør eder, Brødre, det Evangelium, som jeg Forkyndte eder, hvilket I også modtoge, i hvilket I også stå,
Joonte loong, amadi sen loong asuh ngah ih nyootsoot rum taha Ruurang Ese tiit ah dopbaat rumhala, erah sen loong ah ih ekap etan, nyia sen loong ah erah tuumaang adi tonglan.
2 ved hvilket I også frelses, hvis I fastholde, med hvilket Ord jeg forkyndte eder det - ellers troede I forgæves.
Ngah ih tiitkhaap nyootsoot rum taha langla ruurang ese tiit. Erah doh sen kamkam ih laalom an bah sen loong ah epui e an—erah lah angka bah sen hanpi ah thaangmuh nah ang ah.
3 Jeg overleverede eder nemlig som noget af det første, hvad jeg også har modtaget: at Kristus døde for vore Synder, efter Skrifterne;
Ngah ih chochaat tang ah sen suh deenbaat rum taha, erah langla thoontang nang ih ju elong: Kristo ah seng rangdah raangtaan ih tiita, erah Rangteele ni uh li eha;
4 og at han blev begravet; og at han er bleven oprejst den tredje Dag, efter Skrifterne;
heh langla beng ano sa jom lidi we ngaaksaatta, Rangteele ni emah uh li eha;
5 og at han blev set af Kefas, derefter af de tolv;
heh teewah Pitar reeni dong ano heh kaamwah asiwanyi reeni uh dongkhoom eta.
6 derefter blev han set af over fem Hundrede Brødre på een Gang, af hvilke de fleste endnu ere i Live, men nogle ere hensovede;
Erah lih adi heliphante cha bangnga nang ih ehan taang ni Dotdi dongkhoomta, ehanko loong ah amadi uh ething, marah marah ba tiita.
7 derefter blev han set af Jakob, dernæst af alle Apostlene;
Erah lih adi Jisu Jeems reeni dongkhoomta, erah lilih kaamwah wahoh loong reeni dongta.
8 men sidst af alle blev han set også af mig som det ufuldbårne Foster;
Lithoon ni nga reeni uh heh dong ih taha—tup maangchang di tup arah mina likhiik dongko laang ang ang bah uh nga reeni dongkhoom eh taha.
9 thi jeg er den ringeste af Apostlene, jeg, som ikke er værd at kaldes Apostel, fordi jeg har forfulgt Guds Menighed.
Tiimnge liidi, kaamwah loongtang nang ih ngah ehinthoon—ngah kaamwah li theethe uh tah ang kokang, Rangte Chaas ah uh ngah ih thet haat kotang.
10 Men af Guds Nåde er jeg det, jeg er, og hans Nåde imod mig har ikke været forgæves; men jeg har arbejdet mere end de alle, dog ikke jeg, men Guds Nåde, som er med mig.
Enoothong amadi anglang ah Rangte minchan di, eno minchan erah kotahang ah thaangmuh tah angka. Erah tokkhoh di, kaamwah wahoh loong nang ih ngah ehan mokalang, amiidi bah nga reelang ngeh ih tah angka, enoothong nga damdi Rangte wakmokah hala.
11 Hvad enten det da er mig eller de andre, således prædike vi, og således troede I.
Erah raangtaan ih, ngah ih nyootsoot rum koja oh adoleh neng ih nyootsoot kojan oh, erah seng ih nyootsoot hi ah, erah sen ih hanpi ehan.
12 Men når der prædikes, at Kristus er oprejst fra de døde, hvorledes sige da nogle iblandt eder, at der ikke er dødes Opstandelse?
Amadi, seng ih Kristo tek nawa ngaaksaat tiitkhaap ah baat hi, eno sen mararah ih tek nawa ngaaksaat ano tami ngaakthingka ngeh ih mamah mi li han?
13 Dersom der ikke er dødes Opstandelse, da er ikke heller Kristus oprejst.
Erah thunhan ah amiimi mok ang abah, Kristo ah ngaaksaat muh;
14 Men er Kristus ikke oprejst, da er vor Prædiken jo tom, og eders Tro også tom.
eno Kristo ah tek nawa lamok ngaaksaatta bah seng ih tiim esuh ma nyootsoot ih nyia sen ih uh tiim esuh ma hanpi an.
15 Men vi blive da også fundne som falske Vidner om Gud, fordi vi have vidnet imod Gud, at han oprejste Kristus, hvem han ikke har oprejst, såfremt døde virkelig ikke oprejses.
Erah nang ih ethih thoon ah langla, seng ih Rangte tiit ah tiit hu baat hi, tiimnge liidi Kristo ah tek nawa ngaaksaat eta liihi—enoothong tek nawa tangaak thingka liiha ah ami mok ang abah, Kristo uh tek nawa talaang ngaak saatsiit theng taaja.
16 Thi dersom døde ikke oprejses, da er Kristus ikke heller oprejst.
Tiimnge liidi tek nawa langaaksaatka bah, Kristo uh talaang ngaaksaat taaja.
17 Men dersom Kristus ikke er oprejst, da er eders Tro forgæves; så ere I endnu i eders Synder;
Eno Kristo ah langaaksaatta bah, sen laalom ah uh thaangmuh eno amadi uh sen rangdah ni malan.
18 da gik altså også de, som ere hensovede i Kristus, fortabt.
Emah uh lang ela Kristo mendi tekte loong ah emat ela.
19 Have vi alene i dette Liv sat vort Håb til Kristus, da ere vi de ynkværdigste af alle Mennesker.
Kristo suh laalomli roidong ah amah doh raangtaan luulu se abah nyia liwang raangtaan ih lakah bootjeeka bah, arah mongrep adoh o nang ih ehan ah minmui keechan ah seng ang ih.
20 Men nu er Kristus oprejst fra de døde, som Førstegrøde af de hensovede.
Enoothong amiisak tiit ah langla Kristo ah tek nawa ngaaksaat eta, eno jen tek ete loong ah raangtaan ih ngaaksaat ejih ih hoonla.
21 Thi efterdi Død kom ved et Menneske, er også dødes Opstandelse kommen ved et Menneske.
Tiimnge liidi etek ah mina wasiit thoilam di thok taha, erah likhiikkhiik ngaaksaat ah uh wasiit thoilam di thok hala.
22 Thi ligesom alle dø i Adam, således skulle også alle levendegøres i Kristus.
Mina loongtang Adam jun ih tiila, erah likhiikkhiik loongtang Kristo jun ih ngaakthing ah.
23 Dog hver i sit Hold: som Førstegrøde Kristus, dernæst de, som tilhøre Kristus, ved hans Tilkommelse.
Enoothong wareprep ah phanjangjang ih ngaak saatsiit ah: Jaakhothoon ah Kristo; heh ngaakraak tokdoh langla, heh mina loong ah.
24 Derpå kommer Enden, når han overgiver Gud og Faderen Riget, når han har tilintetgjort hver Magt og hver Myndighed og Kraft.
Erah lih adoh ethoon saapoot ah thok ha, Kristo ih chiiala damdi pan rumha loong ah jen ah, ngoong awang loong ah, eno jaatrep chaan ah jen ano, Rangte Hasong ah Hewah suh koh ah.
25 Thi han bør være Konge, indtil han får lagt alle Fjenderne under sine Fødder.
Tiimnge liidi Rangte ih piiara loong ah jen ano heh lakhui nah maang thiinthiin Kristo ih jaatjaat pan ah.
26 Den sidste Fjende, som tilintetgøres, er Døden.
Lithoon doh jentheng piiara ah etek ah ang ah.
27 Han har jo "lagt alle Ting under hans Fødder." Men når han" siger: "Alt er underlagt" - åbenbart med Undtagelse af den, som underlagde ham alt -
Tiimnge liidi Rangteele ni liiha, “Rangte ih jirep ah heh lakhui nah thiin ah.” Aradi saachamcham tiit ah langla “jirep” liiha di Rangte ih Kristo lakhui ni thiinha asuh liiha heh teewah tawak rookweka.
28 når da alle Ting ere blevne ham underlagte, da skal også Sønnen selv underlægge sig ham, som har underlagt ham alle Ting, for at Gud kan være alt i alle.
Enoothong jirep ah Kristo ih pan phiino, heh Sah, heh teewah ah Rangte lathong ni thiinha, o ih jirep ah heh lakhui ni thiinha; eno jirep ah Rangte ih pan ah.
29 Hvad ville ellers de udrette, som lade sig døbe for de døde? Dersom døde overhovedet ikke oprejses, hvorfor lade de sig da døbe for dem?
Amadi, etekte suh juutem rumha ah mamah ang ah? Neng ah tiim ah chosuh laalom rum ah? Mararah ih liiha, tek nawa tah ngaak saatka, erah ami mok ang abah, erah mina loong ah etek esuh tiimnge ih temrum la?
30 Hvorfor udsætte da også vi os hver Time for Fare?
Eno Seng loong ah saapoot rookwet seng roidong ah choophaanphaan lam adi tiimnge khoom ih?
31 Jeg dør daglig, så sandt jeg har eder, Brødre, at rose mig af i Kristus Jesus, vor Herre.
Nga joonte loong ngah bah saarookwet etek elang! Seng roidong di, seng Teesu Jisu Kristo damdi roop eno ngah sen suh khuupook angno, arah jenglang.
32 Hvis jeg som et almindeligt Menneske har kæmpet med vilde Dyr i Efesus, hvad Gavn har jeg så deraf? Dersom døde ikke oprejses, da "lader os spise og drikke, thi i Morgen dø vi."
Ngah Ephesas nah “woma siiawi” likhiik ih hansi raangtaan ih muitang bah, ngah ih tiim ma choh ang? Enoothong, erah jeng rumla ah likhiik, tekmang ah lah ngaakthingka bah, “Seng loong ah ih jok phaksah laang eji, rangkhah baleh etek eh ih?
33 Farer ikke vild; slet Omgang fordærver gode Sæder!
Nakmok ngak an.”Lajak damdi joon adi lajak ih hoon ah tih.”
34 Vorder ædrue, som det bør sig, og synder ikke; thi nogle kende ikke Gud; til Skam for eder siger jeg det.
Sen thung ngaaksek e anno rangdah jih ah nakkah re an. Ngah ih sen loong asuh rakmu riike ih li rumhala mararah ih Rangte tajatkan.
35 Men man vil sige: "Hvorledes oprejses de døde? hvad Slags Legeme komme de med?"
Mararah ih chengha, “Tekmang ah mamah mi ngaakthing ah? Neng sakphu ah tiimjaat ang ah?
36 Du Dåre! det, som du sår, bliver ikke levendegjort, dersom det ikke dør.
Mamah ngakthak lan! Sen ih hejih ah hah ni bengkaat andi, haapphook esuh jihak ah raangtek ela.
37 Og hvad du end sår, da sår du ikke det Legeme, der skal vorde, men et nøgent Korn, være sig af Hvede eller af anden Art.
Eno erah ki han ah langla hejih huuta, raan angkoja oh, tiim angkoja oh, hakchoi tah angka liwang nah ba hebang ih hoon hak ah.
38 Men Gud giver det et Legeme, således som han har villet, og hver Sædart sit eget Legeme.
Rangte ih heh raang ah heh thungthung ih hebang ih hoonthukla; hejih asuh hethaak hemaak hakthukla.
39 Ikke alt Kød er det samme Kød, men eet er Menneskers, et andet Kvægs Kød, et andet Fugles Kød, et andet Fisks.
Eno siianyah ething loong si ah phoosiit tah angka; mina si aba phoosiit ang ah, luiamaan si mama, woh si mama eno nyah si ah mama.
40 Og der er himmelske Legemer og jordiske Legemer; men een er de himmelskes Herlighed, en anden de jordiskes.
Eno rang ni tongte nyia hah ni tongte uh eje; rang dowa loong ah nyia hah ni tongte loong jaase maama angla.
41 Een er Solens Glans og en anden Månens Glans og en anden Stjernernes Glans; thi den ene Stjerne er forskellig fra den anden i Glans.
Rangsa ah mama ih jaaseela, laphui ah mama ih jaaseela, eno ritsih jaase ah mama; ritsih jaase botseh mama mama ih angla.
42 Således er det også med de dødes Opstandelse: det såes i Forkrænkelighed, det oprejses i Uforkrænkelighed;
Etek nawa ngaakthing ja emamah ang ah. Hesakpuh benghi ah echaam jaat; enoothong ngaaksaat ela abah lachaam jaat nyia mabah uh lathoonte.
43 det såes i Vanære, det oprejses i Herlighed; det såes i Skrøbelighed, det oprejses i Kraft;
Beng ih adi jootthipakhah nyia larook lata; ngaaksaat ih adoba, jaase nyia hechaan pan ang ah.
44 der såes et sjæleligt Legeme, der oprejses et åndeligt Legeme. Når der gives et sjæleligt Legeme, gives der også et åndeligt.
Ebeng ehi adi langla, seng sakpuh; ngaaksaat ih taano, erah sakphu ah chiiala ih hoonla. Hebanlam ih sakphu jeetaano chiiala sakphu uh eje ang ah.
45 Således er der også skrevet: "Det første Menneske, Adam, blev til en levende Sjæl;"den sidste Adam blev til en levendegørende Ånd.
Rangteele ni liiha, “Phangdong eta mina, Adam ah ething ih dong thukta”; enoothong lithoon dowa Adam ah langla ething Chiiala ih dongta.
46 Men det åndelige er ikke det første, men det sjælelige; derefter det åndelige.
Chiiala ah phangkhoh tara taha, sakpuh ah phangkhoh dongta, erah lini ba chiiala ah ra taha.
47 Det første Menneske var af Jord, jordisk; det andet Menneske er fra Himmelen.
Phangkhoh dowa Adam ah, paak nawa donghoonta ah hah nawa angta; erah lih dowa Adam ah rang nawa angta.
48 Sådan som den jordiske var, sådanne ere også de jordiske; og sådan som den himmelske er, sådanne ere også de himmelske.
Arah hah dowa mina loong ah langla paak nawa donghoonta ah likhiik; eno rang dowa loong ah langla rang nawa ra taha ah likhiik.
49 Og ligesom vi have båret den jordiskes Billede, således skulle vi også bære den himmelskes Billede!
Seng loong ah paak nawa donghoonta mina likhiik angphiino, erah likhiikkhiik rang dowa Mih likhiik ih hoon ih.
50 Men dette siger jeg, Brødre! at Kød og Blod kan ikke arve Guds Rige, ej heller arver Forkrænkeligheden Uforkrænkeligheden.
Joonte loong, ngah ih liihang abah, hansi nyia sih nawa dong hoonha ah Rang nah tami wangka, adoleh hebanlam ih tekjaat ah latekjaat tami hoonka.
51 Se, jeg siger eder en Hemmelighed: Alle skulle vi ikke hensove, men vi skulle alle forvandles
Husah ni amiisak tiit ah boichaat an: Seng loong ah thoontang tatiike ang ah, enoothong lithoon doh saam rengtom adoh, seng loong ah siak mikkhoijap doh lek ih.
52 i et Nu, i et Øjeblik, ved den sidste Basun; thi Basunen skal lyde, og de døde skulle oprejses uforkrænkelige, og vi skulle forvandles.
Tiimnge liidi saam rengtom adoh, etekte loong ah mabah uh lakah we ngaaktek suh saat ah, eno seng loongtang elek eh ih.
53 Thi dette forkrænkelige må iføre sig Uforkrænkelighed, og dette dødelige iføre sig Udødelighed.
Tiimnge liidi etekjaat tiimjih ah erah latekjaat ih hoon jaatjaat etheng; marah tekjih ah erah latekjih ih lektheng.
54 Men når dette forkrænkelige har iført sig Uforkrænkelighed, og dette dødelige har iført sig Udødelighed, da skal det Ord opfyldes, som er skrevet: "Døden er opslugt til Sejr."
Erah raangtaan ih emah ih ang adoh, nyia etekjih ah latekjih ih hoon adoh, Rangteele ni raangha ah amiisak ih ang ah: “Etek ah jen eta, ejen ejih ah lang ih haatta!”
Etek, an ih mani jen hu? Etek, an ih jentheng chaan aphaan ah mani ah?” (Hadēs g86)
56 Men Dødens Brod er Synden, og Syndens Kraft er Loven.
Chamnaang ih thuk suh etek ih chaan aphaan ah rangdah nawa choha, eno rangdah ih chaan aphaan ah Hootthe nawa choha.
57 Men Gud ske Tak, som giver os Sejren ved vor Herre Jesus Kristus!
Enoothong Rangte suh lakookmi liihi heh ih seng loong asuh ejen etheng ah Jisu Kristo jun ih kohali!
58 Derfor, mine elskede Brødre! bliver faste, urokkelige, altid rige i Herrens Gerning, vidende, at eders Arbejde er ikke forgæves i Herren.
Erah raangtaan ih joonte loong, rongkopkop ih moka ih. Teesu raangtaan saarookwet ih mokah roh eh an, sen ih jat ehan Teesu raangtaan ih mokali ah tiim uh thaangmuh tah angka.
