1 Korinterne 15
1 Men jeg kundgør eder, Brødre, det Evangelium, som jeg Forkyndte eder, hvilket I også modtoge, i hvilket I også stå,
Eigi ichil-inaosa, eina nakhoida sandoklamba, aduga nakhoina lousinduna madugi mathakta chetna lepliba, Aphaba Pao adu nakhoida ningsinghanba eina pamjei.
2 ved hvilket I også frelses, hvis I fastholde, med hvilket Ord jeg forkyndte eder det - ellers troede I forgæves.
Eina nakhoida sandoklamba adu nakhoina chetna pairabadi Aphaba Pao asigi mapanna nakhoibusu kanbirabani. Adu nattrabadi nakhoina arembada thajare.
3 Jeg overleverede eder nemlig som noget af det første, hvad jeg også har modtaget: at Kristus døde for vore Synder, efter Skrifterne;
Maramdi einasu phangjaraba khwaidagi maruoiba adu eina nakhoida pire. Madudi Mapugi Puyagi matung-inna Christtana eikhoigi papkidamak sibire,
4 og at han blev begravet; og at han er bleven oprejst den tredje Dag, efter Skrifterne;
Aduga Ibungobu leirol challe, amasung Mapugi Puyagi matung-inna humnisuba numitta Ibungona hinggatle.
5 og at han blev set af Kefas, derefter af de tolv;
Aduga Ibungona Peter-da, adudagi tung-inba taranithoida uhabire.
6 derefter blev han set af over fem Hundrede Brødre på een Gang, af hvilke de fleste endnu ere i Live, men nogle ere hensovede;
Madugi matungda Ibungona amuktada chamangadagi henba ichil inaosingda uhanbire. Makhoigi manungda khara sikhrabasu ayambadi houjiksu hingli.
7 derefter blev han set af Jakob, dernæst af alle Apostlene;
Madugi matungda Ibungona Jacob-ta adudagi pakhonchatpa pumnamakta uhanbire.
8 men sidst af alle blev han set også af mig som det ufuldbårne Foster;
Aduga pumnamakki ikon konbada, matam nattana pokpa amagum oirabasu, Ibungona eingondasu uhanbire.
9 thi jeg er den ringeste af Apostlene, jeg, som ikke er værd at kaldes Apostel, fordi jeg har forfulgt Guds Menighed.
Maramdi pakhonchatpasinggi maraktagi eina khwaidagi apikpani aduga pakhonchatpa haina koubada matik chadraba eihakni maramdi eina Tengban Mapugi singluppu ot-neikhi.
10 Men af Guds Nåde er jeg det, jeg er, og hans Nåde imod mig har ikke været forgæves; men jeg har arbejdet mere end de alle, dog ikke jeg, men Guds Nåde, som er med mig.
Adubu eina oijariba asi Tengban Mapugi thoujalna oijaribani, aduga mahakna eingonda pinabiriba thoujal adu aremba natte. Maramdi atei pakhonchatpa pumnamaktagi henna eina su-nomjare adumakpu madu eina natte adubu eingonda loinabiriba Tengban Mapugi thoujal adunani.
11 Hvad enten det da er mig eller de andre, således prædike vi, og således troede I.
Adu oirabadi eina oirabasu makhoina oirabasu eikhoi pumnamakna pao adu sandok-i, aduga pao adumak nakhoina thajare.
12 Men når der prædikes, at Kristus er oprejst fra de døde, hvorledes sige da nogle iblandt eder, at der ikke er dødes Opstandelse?
Houjik, Christtana sibadagi hinggatle haiba pao asi eikhoina sandoklabadi, nakhoi kharana asibana hinggatte haina karamna hairibano?
13 Dersom der ikke er dødes Opstandelse, da er ikke heller Kristus oprejst.
Maramdi sibadagi hinggatpa haiba asi leitrabadi Christtasu hinggattre.
14 Men er Kristus ikke oprejst, da er vor Prædiken jo tom, og eders Tro også tom.
Aduga Christtana hinggattrabadi eikhoina pao sandokpa asi arembani aduga nakhoigi thajabasu arembani.
15 Men vi blive da også fundne som falske Vidner om Gud, fordi vi have vidnet imod Gud, at han oprejste Kristus, hvem han ikke har oprejst, såfremt døde virkelig ikke oprejses.
Adugisu mathakta eikhoina Tengban Mapugi maramda chin thire, maramdi Tengban Mapuna Christtabu hinggathanbire haina eikhoina hai. Adubu asibasingna hinggatte haiba asina achumba oirabadi Tengban Mapuna Ibungobu hinggat-hanbidre.
16 Thi dersom døde ikke oprejses, da er Kristus ikke heller oprejst.
Maramdi asibasingna hinggattrabadi Christtasu hinggattre.
17 Men dersom Kristus ikke er oprejst, da er eders Tro forgæves; så ere I endnu i eders Synder;
Aduga Christtabu hinggat-hanbidrabadi nakhoigi thajaba adu arembani amasung nakhoina houjiksu nakhoigi papta leiri.
18 da gik altså også de, som ere hensovede i Kristus, fortabt.
Adu oirabadi Christtada thajaduna sikhraba makhoising adu mangle.
19 Have vi alene i dette Liv sat vort Håb til Kristus, da ere vi de ynkværdigste af alle Mennesker.
Hinglingei punsi asikhaktagi oina eikhoina Christtada asha thamjaba oirabadi taibanpanda leiriba mi pumnamaktagi eikhoina khwaidagi minungsi pokningngai oire.
20 Men nu er Kristus oprejst fra de døde, som Førstegrøde af de hensovede.
Adubu asengbamak Christtana sibadagi hinggattuna asibasinggi maraktagi ahanba mahei oire.
21 Thi efterdi Død kom ved et Menneske, er også dødes Opstandelse kommen ved et Menneske.
Maramdi mi amagi maramdagi siba lakkhiba adugumna mi amagi mapaldagi sibadagi hinggatpasu lakle.
22 Thi ligesom alle dø i Adam, således skulle også alle levendegøres i Kristus.
Maramdi mi pumnamakna Adam-ga amata oibagi maramna pumnamakna sire, matou adugumduna mi pumnamakna Christtaga amata oibagi maramna pumnamakna hinggatkani.
23 Dog hver i sit Hold: som Førstegrøde Kristus, dernæst de, som tilhøre Kristus, ved hans Tilkommelse.
Adubu mi khudingna magi magi mathang manao matung inna oigani. Ahanbada ahanba mahei oiriba Christta, madugi matungdana Ibungona lenglakpada magi oikhrabasing,
24 Derpå kommer Enden, når han overgiver Gud og Faderen Riget, når han har tilintetgjort hver Magt og hver Myndighed og Kraft.
Adudagi Christtana leingakpa pumnamak, matik pumnamak amadi panggal pumnamak manghallaga ningthou leibak adu Mapa Ibungo Tengban Mapuda sinnaraba matungda aroiba matam adu lakkani.
25 Thi han bør være Konge, indtil han får lagt alle Fjenderne under sine Fødder.
Maramdi Ibungona yeknaba pumnamakpu maithiba piduna mahakki khongyada thamdriphaoba Ibungona panba tare.
26 Den sidste Fjende, som tilintetgøres, er Døden.
Ibungona manghangadaba aroiba yeknaba adudi sibani.
27 Han har jo "lagt alle Ting under hans Fødder." Men når han" siger: "Alt er underlagt" - åbenbart med Undtagelse af den, som underlagde ham alt -
Maramdi Mapugi Puyana hai, “Tengban Mapuna pot pumnamakpu Ibungogi khuyakhada thamduna mahakki makha polhalle.” Adubu “pot pumnamak” haiba asida pot pumnamakpu Ibungogi khuyakhada thambiriba Tengban Mapu masamakti maduda yaode haibasi mayek seng-i.
28 når da alle Ting ere blevne ham underlagte, da skal også Sønnen selv underlægge sig ham, som har underlagt ham alle Ting, for at Gud kan være alt i alle.
Adubu pumnamak asibu Ibungogi makha polhanbiba matamda pumnamakpu makha polhanbiriba Tengban Mapu aduna pumnamakki mathakta pannanaba Machanupa aduna masamakpusu Tengban Mapugi makha polhanjagani.
29 Hvad ville ellers de udrette, som lade sig døbe for de døde? Dersom døde overhovedet ikke oprejses, hvorfor lade de sig da døbe for dem?
Houjik, sibadagi hinggatpa haiba asi leitrabadi asibasinggidamak baptize louriba makhoina kari tougadage? Karigumba asibasingna suk-hing hinggatloidaba leirabadi misingna asiba misinggi mahutta baptize touriba karigino?
30 Hvorfor udsætte da også vi os hver Time for Fare?
Aduga eikhoina pungja khuding karigi khudongthiba maiyoknagadouribano?
31 Jeg dør daglig, så sandt jeg har eder, Brødre, at rose mig af i Kristus Jesus, vor Herre.
Ichil-inaosing, eina numit khudinggi siba maiyoknari! Masi achumbamakni haibasi eikhoigi Ibungo Christta Jisuga amata oiminnariba eikhoigi punsida, nakhoida leiba eigi choathokchaba adugi mapana eina nakhoida masi phongdokchabani.
32 Hvis jeg som et almindeligt Menneske har kæmpet med vilde Dyr i Efesus, hvad Gavn har jeg så deraf? Dersom døde ikke oprejses, da "lader os spise og drikke, thi i Morgen dø vi."
Aduga mioibagi oiba machat adu khaktagidamak eina Ephesus-ta lamgi sasing aduga lanthengnarabadi eigi kari tongjaba leibage? Karigumba asibasingna hinggattaba tarabadi, “Eikhoi chasi thaksi, maramdi hayeng sigadaba punsini.”
33 Farer ikke vild; slet Omgang fordærver gode Sæder!
Nakhoibu lanna lamjinghan-ganu. “Phattaba miga tinnabana aphaba lamchatpu manghalli.”
34 Vorder ædrue, som det bør sig, og synder ikke; thi nogle kende ikke Gud; til Skam for eder siger jeg det.
Nakhoina oipham thokpagum achumba pukning wakhal aduda hallaklo, aduga pap touba toklo. Nakhoi kharadi Tengban Mapu khangde haina eina hairiba asi nakhoina ikainaba hairibani.
35 Men man vil sige: "Hvorledes oprejses de døde? hvad Slags Legeme komme de med?"
Aduga kanagumbana hanglakkani, “Asibabu matou karamna hinggatkadouribano? Makhoigi hakchangna karamba makhalgi hakchang oigani?”
36 Du Dåre! det, som du sår, bliver ikke levendegjort, dersom det ikke dør.
He apangba, nahakna maru hunba matamda maru adu sidragadi hingbagi mayol chonglakte.
37 Og hvad du end sår, da sår du ikke det Legeme, der skal vorde, men et nøgent Korn, være sig af Hvede eller af anden Art.
Nahakna gehubu oirabasu nattraga atei mahei marong oirabasu nahakna thaba matamda maru aduta oina hulli, mapungphaba pambi oina hunde.
38 Men Gud giver det et Legeme, således som han har villet, og hver Sædart sit eget Legeme.
Tengban Mapu mahakna leppibagi matung-inna maru aduda pambigi mawong pibi, aduga maru makhal khudingda magi magi pambigi mawong pibi.
39 Ikke alt Kød er det samme Kød, men eet er Menneskers, et andet Kvægs Kød, et andet Fugles Kød, et andet Fisks.
Thawai panba khudingmakki hakchang asi makhal amakhaktagi natte. Mioibagi hakchang makhal ama lei aduga sasinggina attoppa makhal ama, ucheksinggi ama amasung ngasinggigina atoppa makhal ama lei.
40 Og der er himmelske Legemer og jordiske Legemer; men een er de himmelskes Herlighed, en anden de jordiskes.
Aduga swargagi oiba hakchangsu lei amasung malem taibangpan-gi oiba hakchangsingsu lei. Adubu swargagi oiba hakchangsinggi matik mangalna amani aduga taibangpangi oiba hakchangsinggi matik mangalna amani.
41 Een er Solens Glans og en anden Månens Glans og en anden Stjernernes Glans; thi den ene Stjerne er forskellig fra den anden i Glans.
Numit masagi oiba matik mangal ama leijei, thagisu atoppa matik mangal ama leijei, amasung thawanmichakki phajabana atoppa amani; aduga thawanmichaksinggi marakta phaoba tongan tonganba makhalgi phajaba leijei.
42 Således er det også med de dødes Opstandelse: det såes i Forkrænkelighed, det oprejses i Uforkrænkelighed;
Asibana hinggatpa matamdasu asigumna oigadouribani. Leirol chankhiba hakchang adudi mangba nai, adubu hinggatlakpa matamdadi madu mangba nairaroi.
43 det såes i Vanære, det oprejses i Herlighed; det såes i Skrøbelighed, det oprejses i Kraft;
Leirol chanba matamdadi madu athiba oi amasung solli, adubu hinggatlakpa matamdadi matik mangal leigani amadi matik leigani.
44 der såes et sjæleligt Legeme, der oprejses et åndeligt Legeme. Når der gives et sjæleligt Legeme, gives der også et åndeligt.
Leirol chanba matamdadi madu mahousagi oiba hakchangni adubu hinggatlakpa matamdadi thawaigi oiba hakchang oigani. Mahousagi oiba hakchang leiba tarabadi thawaigi oiba hakchangsu leigani.
45 Således er der også skrevet: "Det første Menneske, Adam, blev til en levende Sjæl;"den sidste Adam blev til en levendegørende Ånd.
Maramdi Mapugi Puyana asumna hai, “Ahanba mi Adam asidi thawai panba ama oina semkhibani” adubu Akonba Adam asidi hingba pibiba Thawai aduni.
46 Men det åndelige er ikke det første, men det sjælelige; derefter det åndelige.
Haanna lakkhiba adu thawaigi oiba adu natte, adubu hakchanggi oiba aduni, aduga madugi matungda thawaigi oiba aduni.
47 Det første Menneske var af Jord, jordisk; det andet Menneske er fra Himmelen.
Ahanba Adam adu leibaktagi sembani, leibaktagi lakpani; aduga anisuba Adam aduna swargadagi lakpani.
48 Sådan som den jordiske var, sådanne ere også de jordiske; og sådan som den himmelske er, sådanne ere også de himmelske.
Malem taibangpan asigi mising asi leibaktagi semba mi asiga mannei; aduga swargagi oibasing aduna swargadagi lenglakpa mi asiga mannei.
49 Og ligesom vi have båret den jordiskes Billede, således skulle vi også bære den himmelskes Billede!
Houjik eikhoina leibaktagi semba mi adugumna oibagum, nongmadi eikhoina swargadagi lenglakpa mi adugi matougumna oigani.
50 Men dette siger jeg, Brødre! at Kød og Blod kan ikke arve Guds Rige, ej heller arver Forkrænkeligheden Uforkrænkeligheden.
Nungsijaraba ichil-inaosing, eina hainingba adudi, ee-tongna semba hakchang asina Tengban Mapugi Leibak adu phangba ngamloi, aduga mangba naiba hakchang asina mangba naidaba adu phangba ngamloi.
51 Se, jeg siger eder en Hemmelighed: Alle skulle vi ikke hensove, men vi skulle alle forvandles
Yeng-u, eina nakhoida athuppa wa hairi: Eikhoi khudingmak loina siroi, adubu akonba peresingga khongba matam aduda khudakta, mitna kuppada eikhoi pumnamakpu onthokpigani. Maramdi peresingga adu khongba matamda amuk hanna siraroidaba oina asibasingbu hinggat-hanbigani aduga eikhoi pumnamakpu onthokpigani.
52 i et Nu, i et Øjeblik, ved den sidste Basun; thi Basunen skal lyde, og de døde skulle oprejses uforkrænkelige, og vi skulle forvandles.
53 Thi dette forkrænkelige må iføre sig Uforkrænkelighed, og dette dødelige iføre sig Udødelighed.
Maramdi mangba naiba adubu mangba naidaba oina onthokpigani; aduga siba naiba adubu siba naidaba oina onthokpigani.
54 Men når dette forkrænkelige har iført sig Uforkrænkelighed, og dette dødelige har iført sig Udødelighed, da skal det Ord opfyldes, som er skrevet: "Døden er opslugt til Sejr."
Asumna mangba naibasing adubu mangba naidaba oina hongdokpirabada, Mapugi Puyada ikhiba wasing adu thunglagani: “Asiba adu manghankhre; lan-ngamba adu mapung phare!”
“Siba, nahakki lanngamba adu kadaidano? Siba, nahakki mamu adu kadaida leibage?” (Hadēs g86)
56 Men Dødens Brod er Synden, og Syndens Kraft er Loven.
Sibagi mamudi papni, aduga papna mahakki panggal adu wayel yathangdagi phang-i.
57 Men Gud ske Tak, som giver os Sejren ved vor Herre Jesus Kristus!
Adubu eikhoigi Ibungo Jisu Christtagi mapanna eikhoida lan-ngamba pinabiba Tengban Mapubu thagatchei!
58 Derfor, mine elskede Brødre! bliver faste, urokkelige, altid rige i Herrens Gerning, vidende, at eders Arbejde er ikke forgæves i Herren.
Maram aduna, nungsijaraba ichil-inaosa, nakhoina lengdaba amadi chetna leppa oiyu. Nakhoina Ibungogi thougalgidamak hotnajaribasing adu aremba natte haiba nakhoina khangjabagi maramna matam pumnamakta Ibungogi thougal toujabada nathou chinba oiyu.
