1 Korinterne 15
1 Men jeg kundgør eder, Brødre, det Evangelium, som jeg Forkyndte eder, hvilket I også modtoge, i hvilket I også stå,
Notum autem vobis facio, fratres, Evangelium, quod prædicavi vobis, quod et accepistis, in quo et statis,
2 ved hvilket I også frelses, hvis I fastholde, med hvilket Ord jeg forkyndte eder det - ellers troede I forgæves.
per quod et salvamini: qua ratione prædicaverim vobis, si tenetis, nisi frustra credidistis.
3 Jeg overleverede eder nemlig som noget af det første, hvad jeg også har modtaget: at Kristus døde for vore Synder, efter Skrifterne;
Tradidi enim vobis in primis quod et accepi: quoniam Christus mortuus est pro peccatis nostris secundum Scripturas:
4 og at han blev begravet; og at han er bleven oprejst den tredje Dag, efter Skrifterne;
et quia sepultus est, et quia resurrexit tertia die secundum Scripturas:
5 og at han blev set af Kefas, derefter af de tolv;
et quia visus est Cephæ, et post hoc undecim:
6 derefter blev han set af over fem Hundrede Brødre på een Gang, af hvilke de fleste endnu ere i Live, men nogle ere hensovede;
Deinde visus est plus quam quingentis fratribus simul: ex quibus multi manent usque adhuc, quidam autem dormierunt:
7 derefter blev han set af Jakob, dernæst af alle Apostlene;
Deinde visus est Iacobo, deinde Apostolis omnibus:
8 men sidst af alle blev han set også af mig som det ufuldbårne Foster;
Novissime autem omnium tamquam abortivo, visus est et mihi.
9 thi jeg er den ringeste af Apostlene, jeg, som ikke er værd at kaldes Apostel, fordi jeg har forfulgt Guds Menighed.
Ego enim sum minimus Apostolorum, qui non sum dignus vocari Apostolus, quoniam persecutus sum Ecclesiam Dei.
10 Men af Guds Nåde er jeg det, jeg er, og hans Nåde imod mig har ikke været forgæves; men jeg har arbejdet mere end de alle, dog ikke jeg, men Guds Nåde, som er med mig.
Gratia autem Dei sum id, quod sum: et gratia eius in me vacua non fuit, sed abundantius illis omnibus laboravi: non ego autem, sed gratia Dei mecum:
11 Hvad enten det da er mig eller de andre, således prædike vi, og således troede I.
Sive enim ego, sive illi: sic prædicamus, et sic credidistis.
12 Men når der prædikes, at Kristus er oprejst fra de døde, hvorledes sige da nogle iblandt eder, at der ikke er dødes Opstandelse?
Si autem Christus prædicatur quod resurrexit a mortuis, quomodo quidam dicunt in vobis, quoniam resurrectio mortuorum non est?
13 Dersom der ikke er dødes Opstandelse, da er ikke heller Kristus oprejst.
Si autem resurrectio mortuorum non est: neque Christus resurrexit.
14 Men er Kristus ikke oprejst, da er vor Prædiken jo tom, og eders Tro også tom.
Si autem Christus non resurrexit, inanis est ergo prædicatio nostra, inanis est et fides vestra:
15 Men vi blive da også fundne som falske Vidner om Gud, fordi vi have vidnet imod Gud, at han oprejste Kristus, hvem han ikke har oprejst, såfremt døde virkelig ikke oprejses.
invenimur autem et falsi testes Dei: quoniam testimonium diximus adversus Deum quod suscitaverit Christum, quem non suscitavit, si mortui non resurgunt.
16 Thi dersom døde ikke oprejses, da er Kristus ikke heller oprejst.
Nam si mortui non resurgunt, neque Christus resurrexit.
17 Men dersom Kristus ikke er oprejst, da er eders Tro forgæves; så ere I endnu i eders Synder;
Quod si Christus non resurrexit, vana est fides vestra, adhuc enim estis in peccatis vestris.
18 da gik altså også de, som ere hensovede i Kristus, fortabt.
Ergo et qui dormierunt in Christo, perierunt.
19 Have vi alene i dette Liv sat vort Håb til Kristus, da ere vi de ynkværdigste af alle Mennesker.
Si in hac vita tantum in Christo sperantes sumus, miserabiliores sumus omnibus hominibus.
20 Men nu er Kristus oprejst fra de døde, som Førstegrøde af de hensovede.
Nunc autem Christus resurrexit a mortuis primitiæ dormientium,
21 Thi efterdi Død kom ved et Menneske, er også dødes Opstandelse kommen ved et Menneske.
quoniam quidem per hominem mors, et per hominem resurrectio mortuorum.
22 Thi ligesom alle dø i Adam, således skulle også alle levendegøres i Kristus.
Et sicut in Adam omnes moriuntur, ita et in Christo omnes vivificabuntur.
23 Dog hver i sit Hold: som Førstegrøde Kristus, dernæst de, som tilhøre Kristus, ved hans Tilkommelse.
Unusquisque autem in suo ordine, primitiæ Christus: deinde ii, qui sunt Christi, qui in adventu eius crediderunt.
24 Derpå kommer Enden, når han overgiver Gud og Faderen Riget, når han har tilintetgjort hver Magt og hver Myndighed og Kraft.
Deinde finis: cum tradiderit regnum Deo et Patri, cum evacuaverit omnem principatum, et potestatem, et virtutem.
25 Thi han bør være Konge, indtil han får lagt alle Fjenderne under sine Fødder.
Oportet autem illum regnare donec ponat omnes inimicos sub pedibus eius.
26 Den sidste Fjende, som tilintetgøres, er Døden.
Novissima autem inimica destruetur mors: Omnia enim subiecit pedibus eius. Cum autem dicat:
27 Han har jo "lagt alle Ting under hans Fødder." Men når han" siger: "Alt er underlagt" - åbenbart med Undtagelse af den, som underlagde ham alt -
Omnia subiecta sunt ei, sine dubio præter eum, qui subiecit ei omnia.
28 når da alle Ting ere blevne ham underlagte, da skal også Sønnen selv underlægge sig ham, som har underlagt ham alle Ting, for at Gud kan være alt i alle.
Cum autem subiecta fuerint illi omnia: tunc et ipse Filius subiectus erit ei, qui subiecit sibi omnia, ut sit Deus omnia in omnibus.
29 Hvad ville ellers de udrette, som lade sig døbe for de døde? Dersom døde overhovedet ikke oprejses, hvorfor lade de sig da døbe for dem?
Alioquin quid facient qui baptizantur pro mortuis, si omnino mortui non resurgunt? Ut quid et baptizantur pro illis?
30 Hvorfor udsætte da også vi os hver Time for Fare?
Ut quid et nos periclitamur omni hora?
31 Jeg dør daglig, så sandt jeg har eder, Brødre, at rose mig af i Kristus Jesus, vor Herre.
Quotidie morior per vestram gloriam, fratres, quam habeo in Christo Iesu Domino nostro.
32 Hvis jeg som et almindeligt Menneske har kæmpet med vilde Dyr i Efesus, hvad Gavn har jeg så deraf? Dersom døde ikke oprejses, da "lader os spise og drikke, thi i Morgen dø vi."
Si (secundum hominem) ad bestias pugnavi Ephesi, quid mihi prodest, si mortui non resurgunt? Manducemus, et bibamus, cras enim moriemur.
33 Farer ikke vild; slet Omgang fordærver gode Sæder!
Nolite seduci: Corrumpunt mores bonos colloquia mala.
34 Vorder ædrue, som det bør sig, og synder ikke; thi nogle kende ikke Gud; til Skam for eder siger jeg det.
Evigilate iusti, et nolite peccare: ignorantiam enim Dei quidam habent, ad reverentiam vobis loquor.
35 Men man vil sige: "Hvorledes oprejses de døde? hvad Slags Legeme komme de med?"
Sed dicet aliquis: Quomodo resurgunt mortui? Qualive corpore venient?
36 Du Dåre! det, som du sår, bliver ikke levendegjort, dersom det ikke dør.
Insipiens, tu quod seminas non vivificatur, nisi prius moriatur.
37 Og hvad du end sår, da sår du ikke det Legeme, der skal vorde, men et nøgent Korn, være sig af Hvede eller af anden Art.
Et quod seminas, non corpus, quod futurum est, seminas, sed nudum granum, ut puta tritici, aut alicuius ceterorum.
38 Men Gud giver det et Legeme, således som han har villet, og hver Sædart sit eget Legeme.
Deus autem dat illi corpus sicut vult: ut unicuique seminum proprium corpus.
39 Ikke alt Kød er det samme Kød, men eet er Menneskers, et andet Kvægs Kød, et andet Fugles Kød, et andet Fisks.
Non omnis caro, eadem caro: sed alia quidem hominum, alia vero pecorum, alia volucrum, alia autem piscium.
40 Og der er himmelske Legemer og jordiske Legemer; men een er de himmelskes Herlighed, en anden de jordiskes.
Et corpora cælestia, et corpora terrestria: sed alia quidem cælestium gloria, alia autem terrestrium:
41 Een er Solens Glans og en anden Månens Glans og en anden Stjernernes Glans; thi den ene Stjerne er forskellig fra den anden i Glans.
Alia claritas solis, alia claritas lunæ, et alia claritas stellarum. Stella enim a stella differt in claritate:
42 Således er det også med de dødes Opstandelse: det såes i Forkrænkelighed, det oprejses i Uforkrænkelighed;
sic et resurrectio mortuorum. Seminatur in corruptione, surget in incorruptione.
43 det såes i Vanære, det oprejses i Herlighed; det såes i Skrøbelighed, det oprejses i Kraft;
Seminatur in ignobilitate, surget in gloria: Seminatur in infirmitate, surget in virtute:
44 der såes et sjæleligt Legeme, der oprejses et åndeligt Legeme. Når der gives et sjæleligt Legeme, gives der også et åndeligt.
Seminatur corpus animale, surget corpus spiritale. Si est corpus animale, est et spiritale, sicut scriptum est:
45 Således er der også skrevet: "Det første Menneske, Adam, blev til en levende Sjæl;"den sidste Adam blev til en levendegørende Ånd.
Factus est primus homo Adam in animam viventem, novissimus Adam in spiritum vivificantem.
46 Men det åndelige er ikke det første, men det sjælelige; derefter det åndelige.
Sed non prius quod spiritale est, sed quod animale: deinde quod spiritale.
47 Det første Menneske var af Jord, jordisk; det andet Menneske er fra Himmelen.
Primus homo de terra, terrenus: secundus homo de cælo, cælestis.
48 Sådan som den jordiske var, sådanne ere også de jordiske; og sådan som den himmelske er, sådanne ere også de himmelske.
Qualis terrenus, tales et terreni: et qualis cælestis, tales et cælestes.
49 Og ligesom vi have båret den jordiskes Billede, således skulle vi også bære den himmelskes Billede!
Igitur, sicut portavimus imaginem terreni, portemus et imaginem cælestis.
50 Men dette siger jeg, Brødre! at Kød og Blod kan ikke arve Guds Rige, ej heller arver Forkrænkeligheden Uforkrænkeligheden.
Hoc autem dico, fratres: quia caro et sanguis regnum Dei possidere non possunt: neque corruptio incorruptelam possidebit.
51 Se, jeg siger eder en Hemmelighed: Alle skulle vi ikke hensove, men vi skulle alle forvandles
Ecce mysterium vobis dico: Omnes quidem resurgemus, sed non omnes immutabimur.
52 i et Nu, i et Øjeblik, ved den sidste Basun; thi Basunen skal lyde, og de døde skulle oprejses uforkrænkelige, og vi skulle forvandles.
In momento, in ictu oculi, in novissima tuba: canet enim tuba, et mortui resurgent incorrupti: et nos immutabimur.
53 Thi dette forkrænkelige må iføre sig Uforkrænkelighed, og dette dødelige iføre sig Udødelighed.
Oportet enim corruptibile hoc induere incorruptionem: et mortale hoc induere immortalitatem.
54 Men når dette forkrænkelige har iført sig Uforkrænkelighed, og dette dødelige har iført sig Udødelighed, da skal det Ord opfyldes, som er skrevet: "Døden er opslugt til Sejr."
Cum autem mortale hoc induerit immortalitatem, tunc fiet sermo, qui scriptus est: Absorpta est mors in victoria.
Ubi est mors victoria tua? Ubi est mors stimulus tuus? (Hadēs g86)
56 Men Dødens Brod er Synden, og Syndens Kraft er Loven.
Stimulus autem mortis peccatum est: virtus vero peccati lex.
57 Men Gud ske Tak, som giver os Sejren ved vor Herre Jesus Kristus!
Deo autem gratias, qui dedit nobis victoriam per Dominum nostrum Iesum Christum.
58 Derfor, mine elskede Brødre! bliver faste, urokkelige, altid rige i Herrens Gerning, vidende, at eders Arbejde er ikke forgæves i Herren.
Itaque fratres mei dilecti, stabiles estote, et immobiles: abundantes in opere Domini semper, scientes quod labor vester non est inanis in Domino.
