1 Korinterne 15
1 Men jeg kundgør eder, Brødre, det Evangelium, som jeg Forkyndte eder, hvilket I også modtoge, i hvilket I også stå,
Leino nikhuvavula valukolo eilivangeil eilwunivalombeilile, eilwumwapulikhe nukhwima mu eilyo.
2 ved hvilket I også frelses, hvis I fastholde, med hvilket Ord jeg forkyndte eder det - ellers troede I forgæves.
Mulivangeili eilwu mupokhiwe, mungave mukhulibata na makha eilimenyu eilwunievalombeile umwe, humbe mwaliedeikhe vuvule.
3 Jeg overleverede eder nemlig som noget af det første, hvad jeg også har modtaget: at Kristus døde for vore Synder, efter Skrifterne;
Nduvuyale ukhuhuma khuvutonguleilo umunia lwupeilile eilivangeili nukhulievekha mbulongolo nikhaleigega khulwumwe ndumulevelile, ukhuta ukhu kongana nuvusimbe uKlisite afwile savuli ya mbivi nchieto,
4 og at han blev begravet; og at han er bleven oprejst den tredje Dag, efter Skrifterne;
ukhukongana nuvusimbe akha syieliwa, nukhuta anchukhile eikhigono eikhyadatu.
5 og at han blev set af Kefas, derefter af de tolv;
Nukhuta ambonekhile uKefa, na vala kumi nava veili.
6 derefter blev han set af over fem Hundrede Brødre på een Gang, af hvilke de fleste endnu ere i Live, men nogle ere hensovede;
Puakhavavonekhela pu akhavavonekhela useikhi gumo avanu vuvingi avamia vahano napakyanya. Avingi mwavo vipitama impakha leino, vaninie mbeene vagonelile itulu.
7 derefter blev han set af Jakob, dernæst af alle Apostlene;
Pu akhambonekhela uYakobo na vakongi vooni.
8 men sidst af alle blev han set også af mig som det ufuldbårne Foster;
Muvumaleilo wa ngooni, akhambonekhela une ndakhu mwana uvyaholiwe museikhe ugusngunogile.
9 thi jeg er den ringeste af Apostlene, jeg, som ikke er værd at kaldes Apostel, fordi jeg har forfulgt Guds Menighed.
Ulwa khuva une niele deebe muvakongi. Saninogile ukhwilangiwa ikongi, pakhuva niagunkuvinche upelela gwa Nguluve.
10 Men af Guds Nåde er jeg det, jeg er, og hans Nåde imod mig har ikke været forgæves; men jeg har arbejdet mere end de alle, dog ikke jeg, men Guds Nåde, som er med mig.
Muluhungu lwa Nguluve pyunile nduvunileiwo, nu luhungu lwa mwene khulyune sayale vuvule. Puleino neilikhutiga ukhuluteila vooni saniale nene luhungu lwa Nguluve lulwa luleimgati ndyune.
11 Hvad enten det da er mig eller de andre, således prædike vi, og således troede I.
Pu leino eingave nene ewo vuvene tulumbeiliela ewo hange tukhwideekha ewo.
12 Men når der prædikes, at Kristus er oprejst fra de døde, hvorledes sige da nogle iblandt eder, at der ikke er dødes Opstandelse?
Leino eingave uKlisite alumbeilile nduvianchukhile ukhuhuma khuvunchukha puyielindakhikhi avange ndyumwe viita uvunchukha vusikhuli?
13 Dersom der ikke er dødes Opstandelse, da er ikke heller Kristus oprejst.
Pu yeingave uvunchukha wavufwe vusikhuli, pu nayu Klisite sanchukhe.
14 Men er Kristus ikke oprejst, da er vor Prædiken jo tom, og eders Tro også tom.
Pu eingave uKliste sanchukhe pu ukhulumbeilela kweito sakhuli na khinu.
15 Men vi blive da også fundne som falske Vidner om Gud, fordi vi have vidnet imod Gud, at han oprejste Kristus, hvem han ikke har oprejst, såfremt døde virkelig ikke oprejses.
Putu vonikhe ukhuta vatangeili va vudeesi uvikhunchova uNguluve twanchoveile vunge uNguluve anchusinche khwa Klisite vusanchukhile.
16 Thi dersom døde ikke oprejses, da er Kristus ikke heller oprejst.
Pu einave avafwile avafwile savinchusiwa uYeisu vope sanchusiwe.
17 Men dersom Kristus ikke er oprejst, da er eders Tro forgæves; så ere I endnu i eders Synder;
Pu eingave uKlisite sanchusiwe, ulwedeeko lweinyo luleivula khinu pumwiva mnchige mumbivi nchienyo.
18 da gik altså også de, som ere hensovede i Kristus, fortabt.
Puleino navala vala avuvafwile mwa Klisite vope vungamile.
19 Have vi alene i dette Liv sat vort Håb til Kristus, da ere vi de ynkværdigste af alle Mennesker.
Eingave mbutamo uvu wene tuleinuvukifu wa seikhi ugwikhwincha mugati mwa Klisite avanu vooni, ufwe tulieva khuhegiwa ukhulutiila avanu vooni.
20 Men nu er Kristus oprejst fra de døde, som Førstegrøde af de hensovede.
Puleino uKlisite anchukhile ukhuhuma khuvufwe, uvu wuvu beeni uvutanchi wa vala avafwile.
21 Thi efterdi Død kom ved et Menneske, er også dødes Opstandelse kommen ved et Menneske.
Ulwa khuva uvufwe wainchile ukhugende mumunu, pu ukhugendela mumunu khange vunchukha wa vala avafwile.
22 Thi ligesom alle dø i Adam, således skulle også alle levendegøres i Kristus.
Ulwakhuva einave ukhugendela mwa Adamu vooni vifwa, pu vulevule vooni viiva vwumi ukhugendela mwa Klisite.
23 Dog hver i sit Hold: som Førstegrøde Kristus, dernæst de, som tilhøre Kristus, ved hans Tilkommelse.
Ulwa khuva khila munu mumasage ga Klisite, vubeeni uvutanchi, pu leino vala vavo va Klisite yavipoliwa vuumi useikhe ugwa khwincha kwa mwene.
24 Derpå kommer Enden, når han overgiver Gud og Faderen Riget, når han har tilintetgjort hver Magt og hver Myndighed og Kraft.
Pu yawiva vumaleilo pala upu uKlisite upuyakhiva iveikha uvuvaha uvu nkuludeva khwa Nguluve uDaada.
25 Thi han bør være Konge, indtil han får lagt alle Fjenderne under sine Fødder.
Ekhulongu ndeyi yayiva pala upuyakhiva iduncha uvuvaha wooni nuvulongonchi wooni na makha.
26 Den sidste Fjende, som tilintetgøres, er Døden.
Ulwa khuva lusutu aveindongonchi imbaha impakha yakhiva ikhuvaveikha avalugu va mwene vooni pasi pa lunde ga mwene.
27 Han har jo "lagt alle Ting under hans Fødder." Men når han" siger: "Alt er underlagt" - åbenbart med Undtagelse af den, som underlagde ham alt -
Undugu uvakhuvumaleilo ukhunangiwa vei vufwe. Ulwa khuva “Aveikhile khila khinu pasi pa malunde ga mwene.
28 når da alle Ting ere blevne ham underlagte, da skal også Sønnen selv underlægge sig ham, som har underlagt ham alle Ting, for at Gud kan være alt i alle.
Pu yakhiva ifinu fiveikhiwe pasi pamwene pu nayumwana yu mwene ayiveikhiwa pasi pamwene uvyafiveikhile ifinu fyooni pasi pamwene. Puyayiva ewo vimbaha khu fyooni.
29 Hvad ville ellers de udrette, som lade sig døbe for de døde? Dersom døde overhovedet ikke oprejses, hvorfor lade de sig da døbe for dem?
Pu ewo leino yavigahandakhikhi vala vavo vonchiwe savuli ya vafwile? Eingave avafwile savinchusiwa lyooni, pukhikhi leino vikhwonchiwa savuli ya veene?
30 Hvorfor udsætte da også vi os hver Time for Fare?
Pu khikhi tuleimbupala useikhe gyooni?
31 Jeg dør daglig, så sandt jeg har eder, Brødre, at rose mig af i Kristus Jesus, vor Herre.
Valukolo ukhukongana nukhwiginia khwango savuli yeinyo mwa Klisite uNtwa veito, nikhuva vula ukhuta nifwa khila linchuva.
32 Hvis jeg som et almindeligt Menneske har kæmpet med vilde Dyr i Efesus, hvad Gavn har jeg så deraf? Dersom døde ikke oprejses, da "lader os spise og drikke, thi i Morgen dø vi."
Puneilageliwa khiikhi khuvanu, neingave nielwile nifikanu ifikali ukhwa khu Efeso, vangave avafwile savinchusiwa? “Puleikha humbe tulye nukhunywa ulwa khuva khilavo twifwa.
33 Farer ikke vild; slet Omgang fordærver gode Sæder!
Mulekhe ukhusyoviwa: Ifipuga ifivivi finanga ulugeendo wunonu.
34 Vorder ædrue, som det bør sig, og synder ikke; thi nogle kende ikke Gud; til Skam for eder siger jeg det.
muve nikhigelelo mtamage muwayielweli mulekhe ukhugendelela mumbutula nogwa, ulwakhuva vaninie ndyumwe muleivanchila vumanyi wa Nguluve. Ninchova ewo savuli ya soni nchienyo.
35 Men man vil sige: "Hvorledes oprejses de døde? hvad Slags Legeme komme de med?"
Pu leino umunu uyunge ya iita, “Pu yayiva ndakhikhi avafwile yavinchusiwa? Na veene yavikhwincha yavikhwincha nu mbeili uyuleindakhikhi?”
36 Du Dåre! det, som du sår, bliver ikke levendegjort, dersom det ikke dør.
Uveve ulwipelwa fincho khila eikhuvyalile sakhilengu la ukhukula khingave sakhifwile.
37 Og hvad du end sår, da sår du ikke det Legeme, der skal vorde, men et nøgent Korn, være sig af Hvede eller af anden Art.
Pu khila eikhwuvuvyaala sambeili gugwa yagwiva, pu lein yu mbeyu yeiyo yeihe lwikhe, yeivahile ukhuva nganu ewo khinu khinge.
38 Men Gud giver det et Legeme, således som han har villet, og hver Sædart sit eget Legeme.
Pu uNguluve uyiepa umbeili ndumwinogelwa, na mumbeyu eiyavenchaga umbeili gwa mwene yuywa.
39 Ikke alt Kød er det samme Kød, men eet er Menneskers, et andet Kvægs Kød, et andet Fugles Kød, et andet Fisks.
Eimiveili gyooni sagihwanine. Puleino khuleimbeili gumo ugwa vanu nu mbeili ugunge gwa fidege nu gunge gwa somba.
40 Og der er himmelske Legemer og jordiske Legemer; men een er de himmelskes Herlighed, en anden de jordiskes.
Hange ghulimiveile gya khukyanya ni miveilo gya nkilunga. Pu leino uvudwaadwa wa miveili gya khukyanya vulikhinu khimo nu vudwaadwa wa nkilunga vuli vunge.
41 Een er Solens Glans og en anden Månens Glans og en anden Stjernernes Glans; thi den ene Stjerne er forskellig fra den anden i Glans.
Khulivudwaadwa vumo uwa linchuva, nuvudwaadwa uvunge uwamwenchi, nuvudwaadwa uvunge uwanondwe ulwa khuva einondwe yiemo sayiehwanine ni yienge mbudwaadwa.
42 Således er det også med de dødes Opstandelse: det såes i Forkrænkelighed, det oprejses i Uforkrænkelighed;
Puleino wuvuleiwo ewo uvunchukha wa vufwe. Eikhivyaliwe khinangikha, pu khikhyo khimela sakhinangikha.
43 det såes i Vanære, det oprejses i Herlighed; det såes i Skrøbelighed, det oprejses i Kraft;
Khivyaliwe mbuvombeili uvunchoveele, khinkunchiwa mbudwaadwa.
44 der såes et sjæleligt Legeme, der oprejses et åndeligt Legeme. Når der gives et sjæleligt Legeme, gives der også et åndeligt.
Khivyaliwe mbulegefu khimenchiwa mumakha. Khivaliwe mumbeili gwa khivumbukhu, khinchusiwa mumbeili gwa khivumbukhu pukhulimbeili gwa mepongyoope.
45 Således er der også skrevet: "Det første Menneske, Adam, blev til en levende Sjæl;"den sidste Adam blev til en levendegørende Ånd.
Pueyo hange yiesimbiwe, “Umunu utengunchi u Adamu apeliwe nu mepo uviitama.” U Adamu uvyamalile apeliwe vimepo uveiihencha uwumi.
46 Men det åndelige er ikke det første, men det sjælelige; derefter det åndelige.
Pu leino umunu uva mepo sainche tasi pu ula uvakhivumbukhu viainchile pwakhincha uvamepo.
47 Det første Menneske var af Jord, jordisk; det andet Menneske er fra Himmelen.
Umunu utengunchi ahumile nkilunga, apeliwe nielifu. Umunu uvyakongile ahumile khukyanya.
48 Sådan som den jordiske var, sådanne ere også de jordiske; og sådan som den himmelske er, sådanne ere også de himmelske.
Nduvu ula uvyapeliwe nu ng'aanga vuvaliewo avapeliwe nu ng'aanga, nduvu aleivyo ula uva khukyanya vuvaleiwo ewo vala avakhukyanya.
49 Og ligesom vi have båret den jordiskes Billede, således skulle vi også bære den himmelskes Billede!
Ndu mutugegile eikhihwani khya ng'anga, yatwigega khange eikhwani khya munu uvakhukyanya.
50 Men dette siger jeg, Brødre! at Kød og Blod kan ikke arve Guds Rige, ej heller arver Forkrænkeligheden Uforkrænkeligheden.
Leino nikhuvavula valukolo lwango ukhuta umbeili nukisa safiha la uludeeva lwa Nguluve, yieve uvunangi ukhuhala ukhusita khunanga.
51 Se, jeg siger eder en Hemmelighed: Alle skulle vi ikke hensove, men vi skulle alle forvandles
Pulola! Nikhuvuvula umwe ifya khuvatitu, satukhafwe twevooni putweivooni yatukhwandukha.
52 i et Nu, i et Øjeblik, ved den sidste Basun; thi Basunen skal lyde, og de døde skulle oprejses uforkrænkelige, og vi skulle forvandles.
Khimbeivimbeivi puyatukhwandukha pakheseikhi akhadebe vuvule, yukhiva yikuta eingalape eiya khunepo. Pu eingalape vuyikuta useikhi ugwa khunepo, ulwa khuva avafwile valanchukhaga, pasitakhuvola khange, pu nayufwe twandukhe.
53 Thi dette forkrænkelige må iføre sig Uforkrænkelighed, og dette dødelige iføre sig Udødelighed.
Ulwa khuva umbeilei ugu ugunangikha vugufwalile ukhusita khunangikha, nugu ugwa khufwa yufwalage ukhusita khufwa.
54 Men når dette forkrænkelige har iført sig Uforkrænkelighed, og dette dødelige har iført sig Udødelighed, da skal det Ord opfyldes, som er skrevet: "Døden er opslugt til Sejr."
Puleino ugu umbeile ugwakhufwa yakhiva gufwalile ukhusita khufwa puyalikhwincha eilimenyu eileisimbiwe ukhuta uvufwe vuyaganikhe nuvuluti.”
“'Khuleindakhu uve veivufwe uvuluti vwakho? Khulendakhu uve vei vufwe uluvavo lwakho?” (Hadēs g86)
56 Men Dødens Brod er Synden, og Syndens Kraft er Loven.
Uluvavo lwa vufwe vuvivi na makha ga vuvivi nchu ndageilo.
57 Men Gud ske Tak, som giver os Sejren ved vor Herre Jesus Kristus!
Puleino tusana khwa Nguluve uveikhutupa ufwe uvuluti ukhugendela mwa Yeisu Klisite!
58 Derfor, mine elskede Brødre! bliver faste, urokkelige, altid rige i Herrens Gerning, vidende, at eders Arbejde er ikke forgæves i Herren.
Pu leino vagane valukolo lwango mwikanganchage, mulekhe ukhudepanikha, mukhavombage fincho eimbombo ya Ntwa ifigono fyooni, ulwa khuva mulumanyile ukhuta eimbombo yeinyo khu Ntwa saya vuvule yeilinakha hombo.
