1 Korinterne 15
1 Men jeg kundgør eder, Brødre, det Evangelium, som jeg Forkyndte eder, hvilket I også modtoge, i hvilket I også stå,
Ha7ika ta ishato ta intena sabakin inte ekkidine izan minni eqqida mishiracho qaala ha7i qofisana koyays.
2 ved hvilket I også frelses, hvis I fastholde, med hvilket Ord jeg forkyndte eder det - ellers troede I forgæves.
Ta intes sabakida qaala inte lo7ethi oykkiko he mishiracho qaalan inte attana. Hessa mala gidontta aggiko inte ammanoy coo mela hadakko.
3 Jeg overleverede eder nemlig som noget af det første, hvad jeg også har modtaget: at Kristus døde for vore Synder, efter Skrifterne;
Tani taas ekkidayssane wursofe adhdhizayssa intes aatha imadis. Geesha maxaafati gizayssa mala Kiristoosay nu nagara gishshi hayqides.
4 og at han blev begravet; og at han er bleven oprejst den tredje Dag, efter Skrifterne;
Moogettides; Geesha maxaafatan xaafettidayssa mala hedzdzantho gallas hayqope dendides.
5 og at han blev set af Kefas, derefter af de tolv;
Hessafe kaallidi Phixirosas bettides. Qasseka Yesusa kaalliza tammane nam77atas bettides.
6 derefter blev han set af over fem Hundrede Brødre på een Gang, af hvilke de fleste endnu ere i Live, men nogle ere hensovede;
Hessafe guye ichchachu xeetupe bollara diza ammanizaytas issito bettides. He iza be7ida asape dariza baggay paxa dees. Baggay qasse hayqqides
7 derefter blev han set af Jakob, dernæst af alle Apostlene;
Hessafe guye Yaqobes bettides. Kaallidika kumetha hawaristas bettides.
8 men sidst af alle blev han set også af mig som det ufuldbårne Foster;
Tani hawarista wursofe guuthukko. Tani kase Xoossa woossa keeth goodida gishshi haware geetistanas ta bessonttadekko shin asa wursofe awucaya milatiza taasika bettides.
9 thi jeg er den ringeste af Apostlene, jeg, som ikke er værd at kaldes Apostel, fordi jeg har forfulgt Guds Menighed.
10 Men af Guds Nåde er jeg det, jeg er, og hans Nåde imod mig har ikke været forgæves; men jeg har arbejdet mere end de alle, dog ikke jeg, men Guds Nåde, som er med mig.
Gido attin Xoossa kiyatethan ha7i ta hanidayssa hanadis. Taasika imettida Xoossa kiyatethi mela hada gidibeyna. Tani oonapeka bollara daro minna oothadis. Gido attin hessa oothiday tana gidontta Xoossa aadho kiyatethi oothides.
11 Hvad enten det da er mig eller de andre, således prædike vi, og således troede I.
Hessa gishshi tana gidin isttaka gidin nu wurikka sabakizay hessako. Inteka ammaniday hessako.
12 Men når der prædikes, at Kristus er oprejst fra de døde, hvorledes sige da nogle iblandt eder, at der ikke er dødes Opstandelse?
Kiristoosay hayqope dendidayssa nu tamarissiko histin inte garisafe issi issi asati waanidi hayqope dendoy baawa gizoo?
13 Dersom der ikke er dødes Opstandelse, da er ikke heller Kristus oprejst.
Hayqida asas denthi donttaz gidiko Kiristoosayka dendibeyna guusakaa?
14 Men er Kristus ikke oprejst, da er vor Prædiken jo tom, og eders Tro også tom.
Kirstoosayka hayqope dendonttaz gidiko nu sabakosu go7ay baawa. Inte ammanoyka co mela hadakko.
15 Men vi blive da også fundne som falske Vidner om Gud, fordi vi have vidnet imod Gud, at han oprejste Kristus, hvem han ikke har oprejst, såfremt døde virkelig ikke oprejses.
Hessafeka bollara Xoossi Kiristoosa hayqope denthides giidi nu marikatida marikayka nuna wordo Xoossa marikata kessideskaa? Hayqida asay hayqope dendonttaz gidiko Xoossi Kiristoosaka denthibeyna guusukko.
16 Thi dersom døde ikke oprejses, da er Kristus ikke heller oprejst.
Gaasoyka hayqidayti dendonttazi gidiko Kiristoosayka hayqope dendibeyna.
17 Men dersom Kristus ikke er oprejst, da er eders Tro forgæves; så ere I endnu i eders Synder;
Kiristoosay hayqope dendonttaz gidiko inte ammanoy coo melakko. Inteka hanno gakkanaas inte nagarara deista guusukko.
18 da gik altså også de, som ere hensovede i Kristus, fortabt.
Hanoy hessa mala gidiko Kiristoosa ammanid hayqidayti wurikka dhayida guusukko.
19 Have vi alene i dette Liv sat vort Håb til Kristus, da ere vi de ynkværdigste af alle Mennesker.
Nuni Kiristoosan ufayss oothizay hanno biittay bolla duussas xalala gidiko nu asa wursofe lafatakko.
20 Men nu er Kristus oprejst fra de døde, som Førstegrøde af de hensovede.
Gido attin Kiristoosay hayqidaytas wursos bayra gididi hayqope tumu dendides.
21 Thi efterdi Død kom ved et Menneske, er også dødes Opstandelse kommen ved et Menneske.
Hayqoy issi asa Addame baggara yida mala hayqidayta denthi Kiristoosa baggarakko.
22 Thi ligesom alle dø i Adam, således skulle også alle levendegøres i Kristus.
Asi wurikka Addame baggara hayqida mala hessathoka asi wurikka Kiristoosa baggara hayqope dendana.
23 Dog hver i sit Hold: som Førstegrøde Kristus, dernæst de, som tilhøre Kristus, ved hans Tilkommelse.
Gido attin wurikka ba tarara tarara dedana. Koyko bayra gidida Kristoosay dendides. Izape kaallidi izi yiza wode Kiristoosas gidizayti dendana.
24 Derpå kommer Enden, når han overgiver Gud og Faderen Riget, når han har tilintetgjort hver Magt og hver Myndighed og Kraft.
Hessafe guye haaretiza dereta, godatethine wolqamata wursi dhayssidape guye kawota Xoossa Aawas aathi immiza wode he wode wursethi gidana.
25 Thi han bør være Konge, indtil han får lagt alle Fjenderne under sine Fødder.
Be morike wursika ba too garis aathana gakkanaas izi kawotanas besses.
26 Den sidste Fjende, som tilintetgøres, er Døden.
Buro wursethan xooneti dhayana morkey hayqqokko.
27 Han har jo "lagt alle Ting under hans Fødder." Men når han" siger: "Alt er underlagt" - åbenbart med Undtagelse af den, som underlagde ham alt -
“Xoossi wursika iza Godatethafe garisan wothides” gizazi geesha maxaafan xaafetides. Gido attin “Wurika iza Godatetha garisan gidides” gishin wurikka iza Godatetha garisan oothida Xoossa Aawa gujjonttako.
28 når da alle Ting ere blevne ham underlagte, da skal også Sønnen selv underlægge sig ham, som har underlagt ham alle Ting, for at Gud kan være alt i alle.
Wurika izas haaretidayssafe guye Xoossi wursofe bolla gidana mala Xoossa nay qasse wursi bees haarisidayssas Xoossa Aawas haaristana.
29 Hvad ville ellers de udrette, som lade sig døbe for de døde? Dersom døde overhovedet ikke oprejses, hvorfor lade de sig da døbe for dem?
Hayqope denthi doontta aggiko histin hayqida asa gishshi giidi xammaqetiza wursos go7ay aazee? Hayqidayti muleka dendonttaz gidiko histin asay istta gishshi aazas xammaqetizee?
30 Hvorfor udsætte da også vi os hver Time for Fare?
Nu qass wurso wode iitta metos aadhi imettizay aazasee?
31 Jeg dør daglig, så sandt jeg har eder, Brødre, at rose mig af i Kristus Jesus, vor Herre.
Ta ishato hachchi hachchi hayqoy tanara gaagees. Hessaka nu Goda Yesusa Kiristoosa geedon inte bolla diza ammanetethi ta intes qonccisays.
32 Hvis jeg som et almindeligt Menneske har kæmpet med vilde Dyr i Efesus, hvad Gavn har jeg så deraf? Dersom døde ikke oprejses, da "lader os spise og drikke, thi i Morgen dø vi."
Tani Efesonen do7a milatiza asatara baaxettidayssi asi beyana mala xalala gidiko taas izan aaza wodhey dizee? Hayqidaytas denthi dontta aggiko “Nu wontto hayqana gishshi ane moosu, ane uyossu” gizayta mala nuka istta mala gidosu.
33 Farer ikke vild; slet Omgang fordærver gode Sæder!
Inte balettofite “Iitta lagetethi, lo7o amalera dizayta moores.”
34 Vorder ædrue, som det bør sig, og synder ikke; thi nogle kende ikke Gud; til Skam for eder siger jeg det.
Wozinama gidite; nagara oothopite; Xoossu eronttayti issi issi asati inte garisan diza gishshi ta hessa intena yeelachanas gayss.
35 Men man vil sige: "Hvorledes oprejses de døde? hvad Slags Legeme komme de med?"
Hayqidayti waani dendanee? Ay mala ashora dendanee? giza uray daana danda7es.
36 Du Dåre! det, som du sår, bliver ikke levendegjort, dersom det ikke dør.
Neno, eeyazo! ne zeriza zerethay hayqontta dishe caarena.
37 Og hvad du end sår, da sår du ikke det Legeme, der skal vorde, men et nøgent Korn, være sig af Hvede eller af anden Art.
Neni zeriza kaththa handaya gistte woykko hara kaththa ayfe gidikkoka guyepe ne ekkanara ha7i ne zeroro giduku.
38 Men Gud giver det et Legeme, således som han har villet, og hver Sædart sit eget Legeme.
Xoossi qasse ba koyda mala he zerethas iza mala medho immes. Zeretha qomotas issas issas iza milatiza asateth immes.
39 Ikke alt Kød er det samme Kød, men eet er Menneskers, et andet Kvægs Kød, et andet Fugles Kød, et andet Fisks.
Ashoy wurikka issi mala gidena. Asa ashoy issa gidishin mehe ashoy qasse harakko, Kafo ashoy harakko, mole ashoyka hara qommokko.
40 Og der er himmelske Legemer og jordiske Legemer; men een er de himmelskes Herlighed, en anden de jordiskes.
Hessa malaka salon dizaytaska istta milatiza medhoy dees. Biitta bolla dizaytaskka istta milatiza medhoy dees. Gido saloyta bonchoy issi malakko. Biitta bolla dizayta medho bonchoyka dummakko.
41 Een er Solens Glans og en anden Månens Glans og en anden Stjernernes Glans; thi den ene Stjerne er forskellig fra den anden i Glans.
Awa arshe bonchoy issinokko. Gido attin agina bonchoy qasse dummakko. Xoolinttista bonchoyka harakko. Issi xoolintte bonchoy hara xoolintte bonchofe dummates.
42 Således er det også med de dødes Opstandelse: det såes i Forkrænkelighed, det oprejses i Uforkrænkelighed;
Hayqida asa denthika hessa malakko. Wooqiza medhoy zaretin wooqontta medhoy dendana.
43 det såes i Vanære, det oprejses i Herlighed; det såes i Skrøbelighed, det oprejses i Kraft;
Kawushatethan zaretana shin bonchon dendana. Daburisan zaretana shin wolqama gididi dendana.
44 der såes et sjæleligt Legeme, der oprejses et åndeligt Legeme. Når der gives et sjæleligt Legeme, gives der også et åndeligt.
Medhetetha medhoy zaretana shin ayana medhoy dendana. Medhetetha medhoy diiko qasseka ayana medhoyka dees.
45 Således er der også skrevet: "Det første Menneske, Adam, blev til en levende Sjæl;"den sidste Adam blev til en levendegørende Ånd.
Hessa gishshi “Koyro asi Adamey deyoy diza medheteth gidides” geeteti geesha maxaafan xaafetides. Nam7antho Adame gidida Kiristoosay gidiko asas deyo immiza ayanakko.
46 Men det åndelige er ikke det første, men det sjælelige; derefter det åndelige.
Gido attin koyro yiday ayanayssa gidontta medhetethayssakko. Ayanayssi qass guyepe yidayssakko.
47 Det første Menneske var af Jord, jordisk; det andet Menneske er fra Himmelen.
Koyro yida Adamey biittafe medhetida gishshi izi biittafekko. Nam7antho yiday salopekko.
48 Sådan som den jordiske var, sådanne ere også de jordiske; og sådan som den himmelske er, sådanne ere også de himmelske.
Biittafe gididayti istti biittafe medhetidayssa malakko. Salope gididayti salope yidayssa malakko.
49 Og ligesom vi have båret den jordiskes Billede, således skulle vi også bære den himmelskes Billede!
Nuni biitta asa medha mayoyssathoka saloyssa medhaka mayana.
50 Men dette siger jeg, Brødre! at Kød og Blod kan ikke arve Guds Rige, ej heller arver Forkrænkeligheden Uforkrænkeligheden.
Ta ishato ta hayssa intes yootays ashoyne suuthi Xoossa kawotethi laattetena. Dhayanayssi dhayonttayssa laatena.
51 Se, jeg siger eder en Hemmelighed: Alle skulle vi ikke hensove, men vi skulle alle forvandles
Ane ta intes issi xuura yo yootayss. Nuni wurikka hayqqokko. Gido attin nu wurikka laamistana.
52 i et Nu, i et Øjeblik, ved den sidste Basun; thi Basunen skal lyde, og de døde skulle oprejses uforkrænkelige, og vi skulle forvandles.
Hessika hananay nu qopontta dishin wursetha xurumbbay punettiza wode hessi qiphida ayfey xeeliza mala issi to hanana. Xurumbbay punistana; Hayqida asay wooqonttayta gididi dendana. Nunika laamistana.
53 Thi dette forkrænkelige må iføre sig Uforkrænkelighed, og dette dødelige iføre sig Udødelighed.
Dhayzayssi dhayonttassa mayanas, hayqizay hayqonttayssa mayanas besses.
54 Men når dette forkrænkelige har iført sig Uforkrænkelighed, og dette dødelige har iført sig Udødelighed, da skal det Ord opfyldes, som er skrevet: "Døden er opslugt til Sejr."
Dhayzay dhayonttaz, hayqizay hayqonttazi mayiza wode “Hayqoy xoonetti mitettides” geeteti kase geesha maxaafan xaafetida qaalay polettana.
Hessaththoka “Hayqqo kase ne xoonoy awan dizee? Hayqo ne izara cadiza yiishay awan dizee?” (Hadēs g86)
56 Men Dødens Brod er Synden, og Syndens Kraft er Loven.
Hayqoy izara dukkiza wolqay nagarakko; Nagara wolqay wogakko.
57 Men Gud ske Tak, som giver os Sejren ved vor Herre Jesus Kristus!
Gido attin Goda Yesus Kiristoosa baggara nuusu xoono immiza Xoossas galatay gido.
58 Derfor, mine elskede Brødre! bliver faste, urokkelige, altid rige i Herrens Gerning, vidende, at eders Arbejde er ikke forgæves i Herren.
Hessa gishshi ta siiqo ishato minni eqite. Ay miishanka yariki yarikopite. Goda oothos inte daburiza daburisay hada gidonttayssa eridi wurso wode pacey bayinda Godas oothanas minettite.
