1 Korinterne 14
1 Higer efter Kærligheden, og tragter efter de åndelige Gaver men mest efter at profetere.
Erah raangtaan ih sen loong ah ih minchan lam ah jam an. Senten senmong ah chiiala nawa thaangmuh ranglakkot ah samthun an, ehan ah Rangte tiitwaan miibaat theng lakkot ah jam an.
2 Thi den; som taler i Tunger, taler ikke for Mennesker, men for Gud; thi ingen forstår det, men han taler Hemmeligheder i Ånden.
O mina lajatjih jeng dongjengla erah mihoh damdi tawaanka Rangte damdi waanla, tiimnge liidi erah jeng ah o ih uh tajatka. Erah jeng rumla abah Chiiala chaanphaan nawa ih husah tiit ah waanla.
3 Men den, som profeterer, taler Mennesker til Opbyggelse og Formaning og Trøst.
Enoothong o ih Rangte tiitwaan baat ha erah miloong ah damdi roongwaan ano chosok jengkhaap, chaankot jengkhaap, nyi huudiip jengkhaap ah jengla.
4 Den, som taler i Tunger, opbygger sig selv; men den, som profeterer, opbygger en Menighed.
O lajatjih jengkhaap ah dongjengla erabah neng raang raangtaan ih jengla, enoothong o ih Rangte tiitkhaap baat ha erabah chaaste loongtang raangtaan.
5 Men jeg ønsker, at I alle måtte tale i Tunger, men endnu hellere, at I måtte profetere; den, som profeterer, er større end den, som taler i Tunger, med mindre han udlægger det, for at Menigheden kan få Opbyggelse deraf.
Ngah ih sen loong ah lajatjih jeng ah ba lasah jeng rumta ngeh ih li rumhala; enoothong Rangte tiitwaan miibaat ranglakkot ah ehan ba lasah chorumta ngeh ih li rumhala. Tiimnge liidi o ih Rangte tiitwaan baat ha rah lajatjih jeng dongjeng la nang ih elong—lajatjih jeng ah tiimjih suh liiha ngeh ih mi toombaatte lajeeka bah, erah chaas raangtaan ih tiimju tah angka.
6 Men nu, Brødre! dersom jeg kommer til eder og taler i Tunger, hvad vil jeg da gavne eder, hvis jeg ikke taler til eder enten ved Åbenbaring eller ved Kundskab, enten ved Profeti eller ved Lære?
Erah raangtaan ih joon awaan loong, mabah sen taangnah wanghang adoh, lajatjih jeng taat dongjeng ang bah uh sen ih tiimjih choh an? Erah tiimjih suh liiha ngeh ih Rangte taangnawa sen suh lami wuubaat rumra bah sen raang ih tiimju tah angka.
7 Selv de livløse Ting, som give Lyd, være sig en Fløjte eller en Harpe, når de ikke gøre Skel imellem Tonerne, hvorledes skal man så kunne forstå, hvad der spilles på Fløjten eller Harpen?
Thom asaam loong ah jengthaak suh taat samthun thaak ih, phuuliilaang angkoja adoleh changding angkoja—herengtom ah ladan tomka bah mamah ih danjat an?
8 Ja, også når en Basun giver en utydelig Lyd, hvem vil da berede sig til Krig?
Adoleh raamui luirongmot ah ladanchaatka bah raamui kaat suh o ih ma khookham ah?
9 Således også med eder: dersom I ikke ved Tungen fremføre tydelig Tale, hvorledes skal man da kunne forstå det, som tales? I ville jo tale hen i Vejret.
Erah likhiik, an tiitkhaap ena ena ih jenglu ah phanjangjang lajengko bah o ih ma jat ah? An jeng ah pongwut nah ba mah ah!
10 Der er i Verden, lad os sige, så og så mange Slags Sprog, og der er intet af dem, som ikke har sin Betydning.
Mongrep ni jeng ah ehoh ehoh, erabah uh jengkhaap ah hesot hemat pan jengla.
11 Dersom jeg nu ikke kender Sprogets Betydning, bliver jeg en Barbar for den, som taler, og den, som taler, bliver en Barbar for mig.
Enoothong erah jengla ah ngah ih lajat kangbah, erah jengkhaap jengte loong raangtaan eh dookdate ang ah eno neng loong ah nga raang ih dookdate ang ah.
12 Således også med eder: når I tragte efter åndelige Gaver, da lad det være til Menighedens Opbyggelse, at I søge at blive rige derpå
An Chiiala lakkot asuh ramlu bah, thoontang nang ih ehanthoon ah chaas hakthuk theng mootkaat ah jaatjaat moh suh thuntheng.
13 " Derfor, den, som taler i Tunger, han bede om, at han må kunne udlægge det.
Erah raangtaan ih o mina lajatjih jeng ah jengla, erah ranglakkot jengkhaap ah mi phanbaat suh rangsoom theng.
14 Thi dersom: jeg taler i Tunger og beder, da beder. vel min Ånd, men min Forstand er uden Frugt.
Emah rang mok soom ang bah, chiiala ni ngah ih rangsoom hang, enoothong nga thung ah erah di tajeeka.
15 Hvad da? Jeg vil bede med Ånden, men jeg vil også bede med Forstanden; jeg vil lovsynge med Ånden, men jeg vil også lovsynge med Forstanden.
Emah ang abah, Ngah ih tiim etheng ah? Ngah ih chiiala nawa ih rangsoom theng, enoothong nga thung nawa ih nep rangsoom theng, erah damdoh ngah chiiala nawa ih nep boong theng nyia nga thung atak nawa ih nep boong ang.
16 Ellers, når du priser Gud i Ånden, hvorledes vil da den, som indtager den uindviedes Plads, kunne sige sit Amen til din Taksigelse, efterdi han ikke ved, hvad du siger?
Rangte suh chiiala nawa ih luulu ih lakookmi li ubah, an rangsoom doh nokbaang loong ah ih “Amen” ngeh ih mamah mi li ah?
17 Thi vel er din Taksigelse smuk, men den anden opbygges ikke.
Rangte suh lakookmi rangsoom hu ah ese taat ang abah uh, mina wahoh raang ih ese tamok angka.
18 Jeg takker Gud for, at jeg mere end I alle taler i Tunger.
Ngah sen loong nang ih lajatjih jeng ehan jeng thoidi Rangte suh lakookmi liihang.
19 Men i en Menighed vil jeg hellere tale fem Ord med min Forstand, for at jeg også kan undervise andre, end ti Tusinde Ord i Tunger.
Enoothong haajaat haajaat lajatjih jeng ah jeng nang ih chaas nah khorongngot ih doh, mih suh nyootsoot doh khaap bangnga taan mih ih samjat theng jeng ah jeng ang.
20 Brødre! vorder ikke Børn i Forstand, men værer Børn i Ondskab, i Forstand derimod vorder fuldvoksne!
Nga joonte loong, sen tenthun nah noodek likhiik lah ang theng; ethih nah ba noodek ang theng, enoothong sen tenthun nabah mihak ang theng.
21 Der er skrevet i Loven: "Ved Folk med fremmede Tungemål og ved fremmedes Læber vil jeg tale til dette Folk, og de skulle end ikke således høre mig, siger Herren."
Rangteele ni amah raangha, “Mina loong lajatjih jeng jengla jun ih nga mina loong damdoh roongwaan ang, Teesu ih liiha. Mideek mikaan tuikhoi lam ih ngah roongwaan ang, erabah uh nga mina loong ih nga jeng ah laboichaatte ang rumla.”
22 Således er Tungetalen til et Tegn, ikke for dem, som tro, men for de vantro; men den profetiske Gave er det ikke for de vantro, men for dem, som tro.
Erah raangtaan ih, lajatjih jeng miijeng suh thaangmuh lakkot ah lahanpiite suh noisok ha, hanpiite loong raang ih tah angka, enoothong Rangte tiitkhaap miibaat suh ranglakkot ah langla hanpiite loong raang ih, lahanpiite loong raang ih tah angka.
23 Når altså den hele Menighed kommer sammen, og alle tale i Tunger, men der kommer uindviede eller vantro ind, ville de da ikke sige, at I rase?
Jengthaak asuh, chaas mina thoontang lomtong ano, lajatjih jeng dongjeng rum abah—adoleh lahanpiite mina loong ih japtup abah emok angla ngeh ih tatam thunka?
24 Men dersom alle profetere, og der kommer nogen vantro eller uindviet ind, da overbevises han af alle, han bedømmes af alle,
Enoothong lahanpiite loong dongkhoom ha adoh Rangte tiitkhaap baat abah, erah chaat ano neng rangdah tiit ah samthun ih ah. Erah japchaat rumha rah ih neng neng dande ah,
25 hans Hjertes skjulte Tanker åbenbares, og så vil han falde på sit Ansigt og tilbede Gud og forkynde, at Gud er virkelig i eder.
husah ni thun rumha rah wuusa nah dongjeng ah, eno Rangte ah soomtu rum ano neng rangdah ah ethang et rum ah, “Rangte ah amiisak amadi sen damdi!”
26 Hvad da Brødre? Når I komme sammen, da har enhver en Lovsang, en Lære, en Åbenbaring, en Tungetale, en Udlægning; alt ske til Opbyggelse!
Nga joonte loong, arah loong asuh liihang. Maatokdoh sen rangsoom khoontong andoh, mararah doh rangsoom seehoonte eje ang theng, mararah ih Rangte tiit dongbaat theng, mararah ih nyootsoot etheng, rukho ah ih lajatjih jengkhaap nawa ih jengte ang theng, rukho ah ih lajatjih jeng adi tiimjih liiha erah huk jangbaat kotte ang theng. Jirep ah chaas raangtaan ih ese angtheng toom ang ah.
27 Dersom nogen taler i Tunger, da være det to, eller i det højeste tre hver Gang, og den ene efter den anden, og een udlægge det!
O bah uh lajatjih jengjeng adoh, eradoh wanyi wajom jeng theng, wasiit lidoh wasiit jeng theng, eno wasiit ah ih erah tiimjih suh liiha ah toombaat theng.
28 Men dersom der ingen Udlægger er til Stede, da tie hin i Menigheden, men han tale for sig selv og for Gud!
Enoothong erah doh tiimsuh liiha rah toombaatte lajeeka bah, lajatjih jeng jengte ah lakah hoopti theng eno heh teeteewah nyi Rangte luulu damdoh roongwaan theng.
29 Men af Profeter tale to eller tre, og de andre bedømme det;
Wanyi wajom ih Rangte tiitkhaap baat adoh, wahoh loong ah ih erah baat ha rah danchaat etheng.
30 men dersom en anden, som sidder der, får en Åbenbarelse, da tie den første!
Enoothong erah khoontong adoh o suh bah uh Rangte tiitwuukaat hala bah, wasiit jengte warah ih ejeng ah toihaat etheng.
31 Thi I kunne alle profetere, den ene efter den anden, for at alle kunne lære, og alle blive formanede,
Warep ih nyootsoot suh nyia chaankot jengkhaap jeng subah, sen loong ah ih wasiit lidoh wasiit ih Rangte tiitkhaap jen baat eh an.
32 og Profeters Ånder ere Profeter undergivne.
Rangte tiitkhaap baat suh ranglakkot ah langla tiitbaatte lathong nah ang theng,
33 Thi Gud er ikke Forvirringens, men Fredens Gud. Ligesom i alle de helliges Menigheder
tiimnge liidoh Rangte ih kaphak kalak tah angthuk ri erah nang ebah phanjangjang nyi semroongroong angthuk suh liiha. Erah raangtaan ih chaas rep nawa Rangte mina loong,
34 skulle eders Kvinder tie i Forsamlingerne; thi det tilstedes dem ikke at tale, men lad dem underordne sig, ligesom også Loven siger.
minuh loong ah erah lomtong tokdoh suusu ih tongtheng. Jehudi Hootthe ni liiha, neng loong ah lajeng theng ngeh ah; neng loong ah tiitkhoh paante lah ang theng.
35 Men ville de lære noget, da adspørge de deres egne Mænd hjemme; thi det er usømmeligt for en Kvinde at tale i en Menighedsforsamling.
Minuh loong ah ih tiim atiim jat suh li abah neng sawah suh nok nah chengtheng. Chaas nah lomtong adoh minuh jeng ah rakrek ejih.
36 Eller er det fra eder, at Guds Ord er udgået? eller er det til eder alene, at det er kommet?
Adoleh Rangte jengkhaap ah an taangnawa tam ra taha? Adoleh erah jengkhaap ah kaat suh an luulu tam ah?
37 Dersom nogen tykkes, at han er en Profet eller åndelig, han erkende, at hvad jeg skriver til eder, er Herrens Bud.
O ih bah uh heh ah Rangte ruurang baatte ih toom taat liithaak ah adoleh chiiala ranglakkot ah heh suh je ah ngeh ih toom thun thaak ah, heh ih arah dokthun jaatjaat etheng, ngah ih sen suh raang koh rumhala ah Teesu jengdang ngeh ah.
38 Men er nogen uvidende derom, så får han være uvidende!
Heh ih arah tiit ah laboichaatka bah, sen ih uh heh tiit ah laboichaat theng.
39 Altså, mine Brødre! tragter efter at profetere og forhindrer ikke Talen i Tunger!
Joonte loong, erah raangtaan ih, senten senmong ah Rangte tiitkhaap baattaan nah koh an, enoothong lajatjih jeng jengte loong ah nak haam an.
40 Men alt ske sømmeligt og med Orden!
Enoothong jirep ah phanjangjang nyia seklilih lam ih jaatjaat ih re theng ang ah.
