< 1 Korinterne 14 >
1 Higer efter Kærligheden, og tragter efter de åndelige Gaver men mest efter at profetere.
Seek this Love earnestly, and strive for spiritual gifts, above all for the gift of preaching.
2 Thi den; som taler i Tunger, taler ikke for Mennesker, men for Gud; thi ingen forstår det, men han taler Hemmeligheder i Ånden.
He who, when speaking, uses the gift of ‘tongues’ is speaking, not to men, but to God, for no one understands him; yet in spirit he is speaking of hidden truths.
3 Men den, som profeterer, taler Mennesker til Opbyggelse og Formaning og Trøst.
But he who preaches is speaking to his fellow men words that will build up faith, and give them comfort and encouragement.
4 Den, som taler i Tunger, opbygger sig selv; men den, som profeterer, opbygger en Menighed.
He who, when speaking, uses the gift of ‘tongues’ builds up his own faith, while he who preaches builds up the faith of the Church.
5 Men jeg ønsker, at I alle måtte tale i Tunger, men endnu hellere, at I måtte profetere; den, som profeterer, er større end den, som taler i Tunger, med mindre han udlægger det, for at Menigheden kan få Opbyggelse deraf.
Now I want you all to speak in ‘tongues,’ but much more I wish that you should preach. A Preacher is of more account than he who speaks in ‘tongues,’ unless he interprets his words, so that the faith of the Church may be built up.
6 Men nu, Brødre! dersom jeg kommer til eder og taler i Tunger, hvad vil jeg da gavne eder, hvis jeg ikke taler til eder enten ved Åbenbaring eller ved Kundskab, enten ved Profeti eller ved Lære?
This being so, Brothers, what good shall I do you, if I come to you and speak in ‘tongues,’ unless my words convey some revelation, or knowledge, or take the form of preaching or teaching?
7 Selv de livløse Ting, som give Lyd, være sig en Fløjte eller en Harpe, når de ikke gøre Skel imellem Tonerne, hvorledes skal man så kunne forstå, hvad der spilles på Fløjten eller Harpen?
Even with inanimate things, such as a flute or a harp, though they produce sounds, yet unless the notes are quite distinct, how can the tune played on the flute or the harp be recognised?
8 Ja, også når en Basun giver en utydelig Lyd, hvem vil da berede sig til Krig?
If the bugle sounds a doubtful call, who will prepare for battle?
9 Således også med eder: dersom I ikke ved Tungen fremføre tydelig Tale, hvorledes skal man da kunne forstå det, som tales? I ville jo tale hen i Vejret.
And so with you; unless, in using the gift of ‘tongues,’ you utter intelligible words, how can what you say be understood? You will be speaking to the winds!
10 Der er i Verden, lad os sige, så og så mange Slags Sprog, og der er intet af dem, som ikke har sin Betydning.
There is, for instance, a certain number of different languages in the world, and not one of them fails to convey meaning.
11 Dersom jeg nu ikke kender Sprogets Betydning, bliver jeg en Barbar for den, som taler, og den, som taler, bliver en Barbar for mig.
If, however, I do not happen to know the language, I shall be a foreigner to those who speak it, and they will be foreigners to me.
12 Således også med eder: når I tragte efter åndelige Gaver, da lad det være til Menighedens Opbyggelse, at I søge at blive rige derpå
And so with you; since your are striving for spiritual gifts, be eager to excel in such as will build up the faith of the Church.
13 " Derfor, den, som taler i Tunger, han bede om, at han må kunne udlægge det.
Therefore let him who, when speaking, uses the gift of ‘tongues’ pray for ability to interpret them.
14 Thi dersom: jeg taler i Tunger og beder, da beder. vel min Ånd, men min Forstand er uden Frugt.
If, when praying, I use the gift of ‘tongues,’ my spirit indeed prays, but my mind is a blank.
15 Hvad da? Jeg vil bede med Ånden, men jeg vil også bede med Forstanden; jeg vil lovsynge med Ånden, men jeg vil også lovsynge med Forstanden.
What, then, is my conclusion? Simply this — I will pray with my spirit, but with my mind as well; I will sing with my spirit, but with my mind as well.
16 Ellers, når du priser Gud i Ånden, hvorledes vil da den, som indtager den uindviedes Plads, kunne sige sit Amen til din Taksigelse, efterdi han ikke ved, hvad du siger?
If you bless God with your spirit only, how can the man in the congregation who is without your gift say ‘Amen’ to your thanksgiving? He does not know what you are saying!
17 Thi vel er din Taksigelse smuk, men den anden opbygges ikke.
Your thanksgiving may be excellent, but the other is not helped by it.
18 Jeg takker Gud for, at jeg mere end I alle taler i Tunger.
Thank God, I use the gift of ‘tongues’ more than any of you.
19 Men i en Menighed vil jeg hellere tale fem Ord med min Forstand, for at jeg også kan undervise andre, end ti Tusinde Ord i Tunger.
But at a meeting of the Church I would rather speak five words with my mind, and so teach others, than ten thousand words when using the gift of ‘tongues.’
20 Brødre! vorder ikke Børn i Forstand, men værer Børn i Ondskab, i Forstand derimod vorder fuldvoksne!
Brothers, do not show yourselves children in understanding. In wickedness be infants, but in understanding show yourselves men.
21 Der er skrevet i Loven: "Ved Folk med fremmede Tungemål og ved fremmedes Læber vil jeg tale til dette Folk, og de skulle end ikke således høre mig, siger Herren."
It is said in the Law — ‘In strange tongues and by the lips of strangers will I speak to this people, but even then they will not listen to me, says the Lord.’
22 Således er Tungetalen til et Tegn, ikke for dem, som tro, men for de vantro; men den profetiske Gave er det ikke for de vantro, men for dem, som tro.
Therefore the gift of the ‘tongues’ is intended as a sign, not for those who believe in Christ, but for those who do not, while the gift of preaching is intended as a sign, not for those who do not believe in Christ, but for those who do.
23 Når altså den hele Menighed kommer sammen, og alle tale i Tunger, men der kommer uindviede eller vantro ind, ville de da ikke sige, at I rase?
So, when the whole Church meets, if all present use the gift of ‘tongues,’ and some men who are without the gift, or who are unbelievers, come in, will not they say that you are mad?
24 Men dersom alle profetere, og der kommer nogen vantro eller uindviet ind, da overbevises han af alle, han bedømmes af alle,
While, if all those present use the gift of preaching, and an unbeliever, or a man without the gift, comes in, he is convinced of his sinfulness by them all, he is called to account by them all;
25 hans Hjertes skjulte Tanker åbenbares, og så vil han falde på sit Ansigt og tilbede Gud og forkynde, at Gud er virkelig i eder.
the secrets of his heart are revealed, and then, throwing himself on his face, he will worship God, and declare ‘God is indeed among you!’
26 Hvad da Brødre? Når I komme sammen, da har enhver en Lovsang, en Lære, en Åbenbaring, en Tungetale, en Udlægning; alt ske til Opbyggelse!
What do I suggest, then, Brothers? Whenever you meet for worship, each of you comes, either with a hymn, or a lesson, or a revelation, or the gift of ‘tongues,’ or the interpretation of them; let everything be directed to the building up of faith.
27 Dersom nogen taler i Tunger, da være det to, eller i det højeste tre hver Gang, og den ene efter den anden, og een udlægge det!
If any of you use the gift of ‘tongues,’ not more than two, or at the most three, should do so — each speaking in his turn — and some one should interpret them.
28 Men dersom der ingen Udlægger er til Stede, da tie hin i Menigheden, men han tale for sig selv og for Gud!
If there is no one able to interpret what is said, they should remain silent at the meeting of the Church, and speak to themselves and to God.
29 Men af Profeter tale to eller tre, og de andre bedømme det;
Of preachers two or three should speak, and the rest should weigh well what is said.
30 men dersom en anden, som sidder der, får en Åbenbarelse, da tie den første!
But, if some revelation is made to another person as he sits there, the first speaker should stop.
31 Thi I kunne alle profetere, den ene efter den anden, for at alle kunne lære, og alle blive formanede,
For you can all preach in turn, so that all may learn some lesson and all receive encouragement.
32 og Profeters Ånder ere Profeter undergivne.
(The spirit that moves the preachers is within the preachers’ control;
33 Thi Gud er ikke Forvirringens, men Fredens Gud. Ligesom i alle de helliges Menigheder
for God is not a God of disorder, but of peace.) This custom prevails in all the Churches of Christ’s People.
34 skulle eders Kvinder tie i Forsamlingerne; thi det tilstedes dem ikke at tale, men lad dem underordne sig, ligesom også Loven siger.
At the meetings of the Church married women should remain silent, for they are not allowed to speak in public; they should take a subordinate place, as the Law itself directs.
35 Men ville de lære noget, da adspørge de deres egne Mænd hjemme; thi det er usømmeligt for en Kvinde at tale i en Menighedsforsamling.
If they want information on any point, they should ask their husbands about it at home; for it is unbecoming for a married woman to speak at a meeting of the Church.
36 Eller er det fra eder, at Guds Ord er udgået? eller er det til eder alene, at det er kommet?
What! did God’s Message to the world originate with you? or did it find its way to none but you?
37 Dersom nogen tykkes, at han er en Profet eller åndelig, han erkende, at hvad jeg skriver til eder, er Herrens Bud.
If any one thinks that he has the gift of preaching or any other spiritual gift, let him recognise that what I am now saying to you is a command from the Lord.
38 Men er nogen uvidende derom, så får han være uvidende!
Any one who ignores it may be ignored.
39 Altså, mine Brødre! tragter efter at profetere og forhindrer ikke Talen i Tunger!
Therefore, my Brothers, strive for the gift of preaching, and yet do not forbid speaking in ‘tongues.’
40 Men alt ske sømmeligt og med Orden!
Let everything be done in a proper and orderly manner.