< 1 Korinterne 13 >
1 Taler jeg med Menneskers og Engles Tunger, men ikke har Kærlighed, da er jeg bleven et lydende Malm eller en klingende Bjælde.
Men egerde bu dunyadiki kishiler sözlewatqan herxil tillar hetta perishtilerning tilliri bilenmu sözliyeleydighan bolsammu, biraq men méhir-muhebbetsiz bolsam, u chaghda men peqet bir «dang-dang» qilidighan mis dang, bir «chang-chang» qilidighan chang bolup qalimen, xalas.
2 Og har jeg profetisk Gave og kender alle Hemmelighederne og al Kundskaben, og har jeg al Troen, så at jeg kan flytte Bjerge, men ikke har Kærlighed, da er jeg intet.
Eger men peyghemberlik qilalisam, barliq sirlar, barliq bilimlerni chüshinip bolghan bolsammu, hem shuning bilen bir waqitta taghlarni yötkiyeligüdek toluq ishenchte bolsammu, emma mende méhir-muhebbet bolmisa, undaqta men héchnerse bolmighan bolimen.
3 Og uddeler jeg alt, hvad jeg ejer, til de fattige og giver mit Legeme hen til at brændes, men ikke har Kærlighed, da gavner det mig intet.
Eger barliq mal-mülkümni sediqige atap hem ténimni [Xudaning yolida] qurbanliq süpitide köydürülüshke sun’ghan teghdirdimu, emma mende yenila méhir-muhebbet bolmisa, undaqta méning héchqandaq paydam yoq bolghan bolidu.
4 Kærligheden er langmodig, er velvillig; Kærligheden bærer ikke Nid; Kærligheden praler ikke, opblæses ikke,
Muhebbet sewr-taqetlik bolush hem méhribanliqtur; Muhebbet hesetxorluq qilmaydu: Muhebbet özini maxtimaydu, Tekebburluq qilmaydu,
5 gør intet usømmeligt, søger ikke sit eget, forbitres ikke, tilregner ikke det onde;
Nomussizliq qilmaydu, Öz menpeetini közlep yürmeydu, Tériktürülmeydu, Könglide öchmenlik saqlimaydu;
6 glæder sig ikke over Uretfærdigheden, men glæder sig ved Sandheden;
Heqqaniysizliqtin xushal bolmaydu, Belki emeliyettin, heqiqettin xushal bolidu;
7 den tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt.
hemme ishta qorsiqi kenglik qilidu, hemmige yüzlinip [Xudagha] ishinidu, hemme ishqa ümid baghlaydu, hemmige chidaydu.
8 Kærligheden bortfalder aldrig; men enten det er profetiske Gaver, de skulle forgå, eller Tungetale, den skal ophøre, eller Kundskab, den skal forgå;
Méhir-muhebbet hergiz axirlashmaydu. Bésharetler bolsa, kargha kelmeydu: «namelum tillar» bolsa, tügeydu: [möjizilik] bilimlermu kargha kelmeydu.
9 thi vi kende stykkevis og profetere stykkevis;
Chünki bizning bilidighanlirimiz qismen, bésharet béridighanlirimiz qismen;
10 men når det fuldkomne kommer, da skal det stykkevise forgå.
lékin mukemmellik kelgende, qismenlik yoqilidu.
11 Da jeg var Barn, talte jeg som et Barn, tænkte jeg som et Barn, dømte jeg som et Barn; efter at jeg er bleven Mand, har jeg aflagt det barnagtige.
Men kichikimde balilarche sözlidim, balilarche oylidim, balilarche hésablidim; chong bolghinimda, men baliliqni tashlidim.
12 Nu se vi jo i et Spejl, i en Gåde, men da skulle vi se Ansigt til Ansigt; nu kender jeg stykkevis, men da skal jeg erkende, ligesom jeg jo blev erkendt.
Chünki biz hazir bir tutuq dérizidin müjmel halda körimiz, lékin shu chaghda yüzmuyüz körimiz: Hazir men qismen tonuymen, shu chaghda men [Xuda] méni tonup kéliwatqandek tonuymen.
13 Så blive da Tro, Håb, Kærlighed disse tre; men størst iblandt disse er Kærligheden.
Hazir ishench, ümid, méhir-muhebbettin ibaret bu üch nerse turuptu; bulardin eng üstün turidighini méhir-muhebbettur.