1 Korinterne 13
1 Taler jeg med Menneskers og Engles Tunger, men ikke har Kærlighed, da er jeg bleven et lydende Malm eller en klingende Bjælde.
Si linguis hominum loquar, et angelorum, charitatem autem non habeam, factus sum velut æs sonans, aut cymbalum tinniens.
2 Og har jeg profetisk Gave og kender alle Hemmelighederne og al Kundskaben, og har jeg al Troen, så at jeg kan flytte Bjerge, men ikke har Kærlighed, da er jeg intet.
Et si habuero prophetiam, et noverim mysteria omnia, et omnem scientiam: et si habuero omnem fidem ita ut montes transferam, charitatem autem non habuero, nihil sum.
3 Og uddeler jeg alt, hvad jeg ejer, til de fattige og giver mit Legeme hen til at brændes, men ikke har Kærlighed, da gavner det mig intet.
Et si distribuero in cibos pauperum omnes facultates meas, et si tradidero corpus meum ita ut ardeam, charitatem autem non habuero, nihil mihi prodest.
4 Kærligheden er langmodig, er velvillig; Kærligheden bærer ikke Nid; Kærligheden praler ikke, opblæses ikke,
Charitas patiens est, benigna est. Charitas non æmulatur, non agit perperam, non inflatur,
5 gør intet usømmeligt, søger ikke sit eget, forbitres ikke, tilregner ikke det onde;
non est ambitiosa, non quærit quæ sua sunt, non irritatur, non cogitat malum,
6 glæder sig ikke over Uretfærdigheden, men glæder sig ved Sandheden;
non gaudet super iniquitate, congaudet autem veritati:
7 den tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt.
omnia suffert, omnia credit, omnia sperat, omnia sustinet.
8 Kærligheden bortfalder aldrig; men enten det er profetiske Gaver, de skulle forgå, eller Tungetale, den skal ophøre, eller Kundskab, den skal forgå;
Charitas numquam excidit: sive prophetiæ evacuabuntur, sive linguæ cessabunt, sive scientia destruetur.
9 thi vi kende stykkevis og profetere stykkevis;
Ex parte enim cognoscimus, et ex parte prophetamus.
10 men når det fuldkomne kommer, da skal det stykkevise forgå.
Cum autem venerit quod perfectum est, evacuabitur quod ex parte est.
11 Da jeg var Barn, talte jeg som et Barn, tænkte jeg som et Barn, dømte jeg som et Barn; efter at jeg er bleven Mand, har jeg aflagt det barnagtige.
Cum essem parvulus, loquebar ut parvulus, sapiebam ut parvulus, cogitabam ut parvulus. Quando autem factus sum vir, evacuavi quæ erant parvuli.
12 Nu se vi jo i et Spejl, i en Gåde, men da skulle vi se Ansigt til Ansigt; nu kender jeg stykkevis, men da skal jeg erkende, ligesom jeg jo blev erkendt.
Videmus nunc per speculum in ænigmate: tunc autem facie ad faciem. Nunc cognosco ex parte: tunc autem cognoscam sicut et cognitus sum.
13 Så blive da Tro, Håb, Kærlighed disse tre; men størst iblandt disse er Kærligheden.
Nunc autem manent, fides, spes, charitas: tria hæc. maior autem horum est charitas.
