1 Korinterne 13
1 Taler jeg med Menneskers og Engles Tunger, men ikke har Kærlighed, da er jeg bleven et lydende Malm eller en klingende Bjælde.
Though in every tongue of men and of angels I spoke, and had not love, I should be as brass which soundeth, or a cymbal which giveth voice.
2 Og har jeg profetisk Gave og kender alle Hemmelighederne og al Kundskaben, og har jeg al Troen, så at jeg kan flytte Bjerge, men ikke har Kærlighed, da er jeg intet.
And though there were in me prophecy, and I knew all mysteries, and all knowledge, and though there were in me all faith, as that I could remove the mountain, and love were not in me, I should be nothing.
3 Og uddeler jeg alt, hvad jeg ejer, til de fattige og giver mit Legeme hen til at brændes, men ikke har Kærlighed, da gavner det mig intet.
And if all I have I make to feed the poor, and I deliver my body to burn, and love be not in me, I profit nothing.
4 Kærligheden er langmodig, er velvillig; Kærligheden bærer ikke Nid; Kærligheden praler ikke, opblæses ikke,
LOVE is patient and benign; love envieth not; love is not tumultuous, nor inflated;
5 gør intet usømmeligt, søger ikke sit eget, forbitres ikke, tilregner ikke det onde;
it acteth not with unseemliness, nor seeketh its own; it is not angry, nor thoughtful of evil;
6 glæder sig ikke over Uretfærdigheden, men glæder sig ved Sandheden;
it rejoiceth not in iniquity, but rejoiceth in the truth.
7 den tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt.
It endureth every thing, believeth every thing; it hopeth all, endureth all.
8 Kærligheden bortfalder aldrig; men enten det er profetiske Gaver, de skulle forgå, eller Tungetale, den skal ophøre, eller Kundskab, den skal forgå;
Love never falleth; for prophecies shall be abolished, and tongues be silent, and knowledge be abolished:
9 thi vi kende stykkevis og profetere stykkevis;
for it is a little of much that we know, and a little of much we prophesy;
10 men når det fuldkomne kommer, da skal det stykkevise forgå.
but when the perfection shall have come, then shall be abolished that which is little.
11 Da jeg var Barn, talte jeg som et Barn, tænkte jeg som et Barn, dømte jeg som et Barn; efter at jeg er bleven Mand, har jeg aflagt det barnagtige.
When I was a child, as a child I spake, and as a child I thought, and as a child I reasoned; but when I had become a man I abolished these things of childhood.
12 Nu se vi jo i et Spejl, i en Gåde, men da skulle vi se Ansigt til Ansigt; nu kender jeg stykkevis, men da skal jeg erkende, ligesom jeg jo blev erkendt.
But now as in a mirror we see in a figure; but then- the face before the face. Now I know a little of much; but then shall I know even as I am known.
13 Så blive da Tro, Håb, Kærlighed disse tre; men størst iblandt disse er Kærligheden.
For these are the three that remain, faith and hope and love; but the greatest of these is love.
