1 Korinterne 11

1 Vorder mine Efterfølgere, ligesom også jeg er Kristi!

ہے بھْراتَرَح، یُویَں سَرْوَّسْمِنْ کارْیّے ماں سْمَرَتھَ مَیا چَ یادرِگُپَدِشْٹاسْتادرِگاچَرَتھَیتَتْکارَناتْ مَیا پْرَشَںسَنِییا آدھْبے۔

2 Men jeg roser eder, fordi I komme mig i Hu i alt og holde fast ved Overleveringerne, således som jeg har overleveret eder dem.

تَتھاپِ مَمَیشا وانْچھا یَدْ یُویَمِدَمْ اَوَگَتا بھَوَتھَ،

3 Men jeg vil, at I skulle vide, at Kristus er enhver Mands Hoved; men Manden er Kvindens Hoved; men Gud er Kristi Hoved.

ایکَیکَسْیَ پُرُشَسْیوتَّمانْگَسْوَرُوپَح کھْرِیشْٹَح، یوشِتَشْچوتَّمانْگَسْوَرُوپَح پُمانْ، کھْرِیشْٹَسْیَ چوتَّمانْگَسْوَرُوپَ اِیشْوَرَح۔

4 Hver Mand, som beder eller profeterer med tildækket Hoved, beskæmmer sit Hoved.

اَپَرَمْ آچّھادِتوتَّمانْگینَ یینَ پُںسا پْرارْتھَنا کْرِیَتَ اِیشْوَرِییَوانِی کَتھْیَتے وا تینَ سْوِییوتَّمانْگَمْ اَوَجْنایَتے۔

5 Men hver Kvinde, som beder eller profeterer med utildækket Hoved, beskæmmer sit Hoved; thi det er lige det samme, som var hun raget.

اَناچّھادِتوتَّمانْگَیا یَیا یوشِتا چَ پْرارْتھَنا کْرِیَتَ اِیشْوَرِییَوانِی کَتھْیَتے وا تَیاپِ سْوِییوتَّمانْگَمْ اَوَجْنایَتے یَتَح سا مُنْڈِتَشِرَحسَدرِشا۔

6 Thi når en Kvinde ikke tildækker sig, så lad hende også klippe sit Hår af; men er det usømmeligt for en Kvinde at klippes eller rages, da tildække hun sig!

اَناچّھادِتَمَسْتَکا یا یوشِتْ تَسْیاح شِرَح مُنْڈَنِییَمیوَ کِنْتُ یوشِتَح کیشَچّھیدَنَں شِرومُنْڈَنَں وا یَدِ لَجّاجَنَکَں بھَویتْ تَرْہِ تَیا سْوَشِرَ آچّھادْیَتاں۔

7 Thi en Mand bør ikke tildække sit Hoved, efterdi han er Guds Billede og Ære; men Kvinden er Mandens Ære.

پُمانْ اِیشْوَرَسْیَ پْرَتِمُورْتِّح پْرَتِتیجَحسْوَرُوپَشْچَ تَسْماتْ تینَ شِرو ناچّھادَنِییَں کِنْتُ سِیمَنْتِنِی پُںسَح پْرَتِبِمْبَسْوَرُوپا۔

8 Mand er jo ikke af Kvinde, men Kvinde af Mand.

یَتو یوشاتَح پُمانْ نودَپادِ کِنْتُ پُںسو یوشِدْ اُدَپادِ۔

9 Ej heller er jo Mand skabt for Kvindens Skyld, men Kvinde for Mandens Skyld.

اَدھِکَنْتُ یوشِتَح کرِتے پُںسَح سرِشْٹِ رْنَ بَبھُووَ کِنْتُ پُںسَح کرِتے یوشِتَح سرِشْٹِ رْبَبھُووَ۔

10 Derfor bør Kvinden have et Ærbødighedstegn på Hovedet for Englenes Skyld.

اِتِ ہیتو رْدُوتانامْ آدَرادْ یوشِتا شِرَسْیَدھِینَتاسُوچَکَمْ آوَرَنَں دھَرْتَّوْیَں۔

11 Dog er hverken Kvinde uden Mand eller Mand uden Kvinde i Herren.

تَتھاپِ پْرَبھو رْوِدھِنا پُماںسَں وِنا یوشِنَّ جایَتے یوشِتَنْچَ وِنا پُمانْ نَ جایَتے۔

12 Thi ligesom Kvinden er af Manden, således er også Manden ved Kvinden; men alt sammen er det af Gud.

یَتو یَتھا پُںسو یوشِدْ اُدَپادِ تَتھا یوشِتَح پُمانْ جایَتے، سَرْوَّوَسْتُونِ چیشْوَرادْ اُتْپَدْیَنْتے۔

13 Dømmer selv: Er det sømmeligt, at en Kvinde beder til Gud med utildækket Hoved?

یُشْمابھِریوَیتَدْ وِوِچْیَتاں، اَناورِتَیا یوشِتا پْرارْتھَنَں کِں سُدرِشْیَں بھَویتْ؟

14 Lærer ikke også selve Naturen eder, at når en Mand bærer langt Hår, er det ham en Vanære,

پُرُشَسْیَ دِیرْگھَکیشَتْوَں تَسْیَ لَجّاجَنَکَں، کِنْتُ یوشِتو دِیرْگھَکیشَتْوَں تَسْیا گَورَوَجَنَکَں

15 men når en Kvinde bærer langt Hår, er det hende en Ære; thi det lange Hår er givet hende som et Slør.

یَتَ آچّھادَنایَ تَسْیَے کیشا دَتّا اِتِ کِں یُشْمابھِح سْوَبھاوَتو نَ شِکْشْیَتے؟

16 Men har nogen Lyst til at trættes herom, da have vi ikke sådan Skik, og Guds Menigheder ej heller.

اَتْرَ یَدِ کَشْچِدْ وِوَدِتُمْ اِچّھیتْ تَرْہْیَسْماکَمْ اِیشْوَرِییَسَمِتِینانْچَ تادرِشِی رِیتِ رْنَ وِدْیَتے۔

17 Men idet jeg giver følgende Formaning, roser jeg ikke, at I komme sammen, ikke til det bedre, men til det værre.

یُشْمابھِ رْنَ بھَدْرایَ کِنْتُ کُتْسِتایَ سَماگَمْیَتے تَسْمادْ ایتانِ بھاشَمانینَ مَیا یُویَں نَ پْرَشَںسَنِییاح۔

18 For det første nemlig hører jeg, at når I komme sammen i Menighedsforsamling, er der Splittelser iblandt eder; og for en Del tror jeg det.

پْرَتھَمَتَح سَمِتَو سَماگَتاناں یُشْماکَں مَدھْیے بھیداح سَنْتِیتِ وارْتّا مَیا شْرُویَتے تَنْمَدھْیے کِنْچِتْ سَتْیَں مَنْیَتے چَ۔

19 Thi der må endog være Partier iblandt eder, for at de prøvede kunne blive åbenbare iblandt eder.

یَتو ہیتو رْیُشْمَنْمَدھْیے یے پَرِیکْشِتاسْتے یَتْ پْرَکاشْیَنْتے تَدَرْتھَں بھیدَے رْبھَوِتَوْیَمیوَ۔

20 Når I da komme sammen, er dette ikke at æde en Herrens Nadver.

ایکَتْرَ سَماگَتَے رْیُشْمابھِح پْرَبھاوَں بھےجْیَں بھُجْیَتَ اِتِ نَہِ؛

21 Thi under Spisningen tager enhver sit eget Måltid forud, og den ene hungrer, den anden beruser sig.

یَتو بھوجَنَکالے یُشْماکَمیکَیکینَ سْوَکِییَں بھَکْشْیَں تُورْنَں گْرَسْیَتے تَسْمادْ ایکو جَنو بُبھُکْشِتَسْتِشْٹھَتِ، اَنْیَشْچَ پَرِترِپْتو بھَوَتِ۔

22 Have I da ikke Huse til at spise og drikke i? eller foragte I Guds Menighed og beskæmme dem, som intet have? Hvad skal jeg sige eder? Skal jeg rose eder? I dette roser jeg eder ikke.

بھوجَنَپانارْتھَں یُشْماکَں کِں ویشْمانِ نَ سَنْتِ؟ یُشْمابھِ رْوا کِمْ اِیشْوَرَسْیَ سَمِتِں تُچّھِیکرِتْیَ دِینا لوکا اَوَجْنایَنْتے؟ اِتْیَنینَ مَیا کِں وَکْتَوْیَں؟ یُویَں کِں مَیا پْرَشَںسَنِییاح؟ ایتَسْمِنْ یُویَں نَ پْرَشَںسَنِییاح۔

23 Thi jeg har modtaget fra Herren, hvad jeg også har overleveret eder: At den Herre Jesus i den Nat, da han blev forrådt, tog Brød,

پْرَبھُتو یَ اُپَدیشو مَیا لَبْدھو یُشْماسُ سَمَرْپِتَشْچَ سَ ایشَح۔

24 takkede og brød det og sagde: "Dette er mit Legeme, som er for eder; gører dette til min Ihukommelse!"

پَرَکَرَسَمَرْپَنَکْشَپایاں پْرَبھُ رْیِیشُح پُوپَماداییشْوَرَں دھَنْیَں وْیاہرِتْیَ تَں بھَنْکْتْوا بھاشِتَوانْ یُشْمابھِریتَدْ گرِہْیَتاں بھُجْیَتانْچَ تَدْ یُشْمَتْکرِتے بھَگْنَں مَمَ شَرِیرَں؛ مَمَ سْمَرَنارْتھَں یُشْمابھِریتَتْ کْرِیَتاں۔

25 Ligeså tog han og, så Kalken efter Aftensmåltidet og sagde: "Denne Kalk er den nye Pagt i mit Blod; gører dette, så ofte som I drikke det, til min Ihukommelse!"

پُنَشْچَ بھیجَناتْ پَرَں تَتھَیوَ کَںسَمْ آدایَ تینوکْتَں کَںسویَں مَمَ شونِتینَ سْتھاپِتو نُوتَنَنِیَمَح؛ یَتِوارَں یُشْمابھِریتَتْ پِییَتے تَتِوارَں مَمَ سْمَرَنارْتھَں پِییَتاں۔

26 Thi så ofte, som I æde dette Brød og drikke Kalken, forkynde I Herrens Død, indtil han kommer.

یَتِوارَں یُشْمابھِریشَ پُوپو بھُجْیَتے بھاجَنینانینَ پِییَتے چَ تَتِوارَں پْرَبھوراگَمَنَں یاوَتْ تَسْیَ مرِتْیُح پْرَکاشْیَتے۔

27 Derfor, den, som æder Brødet eller drikker Herrens Kalk uværdigt, pådrager sig Skyld over for Herrens Legeme og Blod.

اَپَرَنْچَ یَح کَشْچِدْ اَیوگْیَتْوینَ پْرَبھورِمَں پُوپَمْ اَشْناتِ تَسْیانینَ بھاجَنینَ پِوَتِ چَ سَ پْرَبھوح کایَرُدھِرَیو رْدَنْڈَدایِی بھَوِشْیَتِ۔

28 Men hvert Menneske prøve sig selv, og således æde han af Brødet og drikke af Kalken!

تَسْماتْ مانَویناگْرَ آتْمانَ پَرِیکْشْیَ پَشْچادْ ایشَ پُوپو بھُجْیَتاں کَںسینانینَ چَ پِییَتاں۔

29 Thi den, som æder og drikker, æder og drikker sig selv en Dom til, når han ikke agter på Legenet.

یینَ چانَرْہَتْوینَ بھُجْیَتے پِییَتے چَ پْرَبھوح کایَمْ اَوِمرِشَتا تینَ دَنْڈَپْراپْتَیے بھُجْیَتے پِییَتے چَ۔

30 Derfor ere mange skrøbelige og sygelige iblandt eder, og en Del sover hen.

ایتَتْکارَنادْ یُشْماکَں بھُورِشو لوکا دُرْبَّلا روگِنَشْچَ سَنْتِ بَہَوَشْچَ مَہانِدْراں گَتاح۔

31 Men dersom vi bedømte os selv, bleve vi ikke dømte.

اَسْمابھِ رْیَدْیاتْمَوِچاروکارِشْیَتَ تَرْہِ دَنْڈو نالَپْسْیَتَ؛

32 Men når vi dømmes, tugtes vi af Herren, for at vi ikke skulle fordømmes med Verden.

کِنْتُ یَداسْماکَں وِچارو بھَوَتِ تَدا وَیَں جَگَتو جَنَیح سَمَں یَدْ دَنْڈَں نَ لَبھامَہے تَدَرْتھَں پْرَبھُنا شاسْتِں بھُںجْمَہے۔

33 Derfor, mine Brødre! når I komme sammen til Måltid, da venter på hverandre!

ہے مَمَ بھْراتَرَح، بھوجَنارْتھَں مِلِتاناں یُشْماکَمْ ایکینیتَرونُگرِہْیَتاں۔

34 Når nogen hungrer, han spise hjemme, for at I ikke skulle komme sammen til Dom. Men det øvrige skal jeg forordne, når jeg kommer.

یَشْچَ بُبھُکْشِتَح سَ سْوَگرِہے بھُنْکْتاں۔ دَنْڈَپْراپْتَیے یُشْمابھِ رْنَ سَماگَمْیَتاں۔ ایتَدْبھِنَّں یَدْ آدیشْٹَوْیَں تَدْ یُشْمَتْسَمِیپاگَمَنَکالے مَیادیکْشْیَتے۔