< 1 Korinterne 11 >

1 Vorder mine Efterfølgere, ligesom også jeg er Kristi!
Eina Christtagi matou loubagumna nakhoinasu eigi itou loubiyu.
2 Men jeg roser eder, fordi I komme mig i Hu i alt og holde fast ved Overleveringerne, således som jeg har overleveret eder dem.
Ichil-Inaosa nakhoina eibu matam chuppada ningsingbiba amadi nakhoida eina tambirambasing adu nakhoina ngakpirambagidamak eina nakhoibu thagatchei.
3 Men jeg vil, at I skulle vide, at Kristus er enhver Mands Hoved; men Manden er Kvindens Hoved; men Gud er Kristi Hoved.
Adubu eina nakhoida khanghanba pamba adudi nupa pumnamakki makokti Christtani, nupigi makokna mapuroibani, aduga Christtagi makokna Tengban Mapuni.
4 Hver Mand, som beder eller profeterer med tildækket Hoved, beskæmmer sit Hoved.
Maram aduna kanagumba nupa amana makok khumduna haijarabadi aduga Tengban Mapugi pao sandoklabadi mahakna Christtabu ikai khumnadabani.
5 Men hver Kvinde, som beder eller profeterer med utildækket Hoved, beskæmmer sit Hoved; thi det er lige det samme, som var hun raget.
Aduga makok khumdana haijabi amadi Tengban Mapugi pao sandokpi nupi khudingmakna mahakki nupabu ikai khumnadabani. Mahak aduga lu kokthoklaba nupi amaga khetnaba karisu leite.
6 Thi når en Kvinde ikke tildækker sig, så lad hende også klippe sit Hår af; men er det usømmeligt for en Kvinde at klippes eller rages, da tildække hun sig!
Aduna kanagumba nupi amana makok khumdrabadi mahakki masam adu katthatsanu. Aduga nupi amana mahakki masam kakthatpa amadi lu kokthokpada ikainingai oibanina mahakna mahakki makok khumsanu.
7 Thi en Mand bør ikke tildække sit Hoved, efterdi han er Guds Billede og Ære; men Kvinden er Mandens Ære.
Aduga nupadi Tengban Mapugi mitam amadi matik mangal oibanina makok khumloidabani. Adubu nupina nupagi matik mangalni.
8 Mand er jo ikke af Kvinde, men Kvinde af Mand.
Maramdi nupadi nupidagi oirakpa natte, adubu nupadagi nupi semkhibani.
9 Ej heller er jo Mand skabt for Kvindens Skyld, men Kvinde for Mandens Skyld.
Aduga nupadi nupigidamak semkhiba natte adubu nupagidamak nupi semkhibani.
10 Derfor bør Kvinden have et Ærbødighedstegn på Hovedet for Englenes Skyld.
Swarga dutsinggi maramna nupina nupagi makhada lei haibadu utnanaba mahak makok khumgadabani.
11 Dog er hverken Kvinde uden Mand eller Mand uden Kvinde i Herren.
Adumakpu Ibungoda leiba eikhoigi punsida nupi yaodana nupa leite aduga nupa yaodana nupi leite.
12 Thi ligesom Kvinden er af Manden, således er også Manden ved Kvinden; men alt sammen er det af Gud.
Maramdi nupadagi nupi semkhiba aduga chap mannana nupina nupa amuk pok-i; adubu pumnamak oihanbiba mahak adudi Tengban Mapuni.
13 Dømmer selv: Er det sømmeligt, at en Kvinde beder til Gud med utildækket Hoved?
Nupina makokta kari amata kuptana Tengban Mapuda haijaba asi matik chabra haibadu nakhoi nasana wayenjou.
14 Lærer ikke også selve Naturen eder, at når en Mand bærer langt Hår, er det ham en Vanære,
Nupa amana masam sanglabadi madu ikai khumnadaningngaini haibadu mahousagi machatna nakhoida tambidabra?
15 men når en Kvinde bærer langt Hår, er det hende en Ære; thi det lange Hår er givet hende som et Slør.
Adubu nupi amana masam sanglabadi madu mangonda lemjaningaini. Maramdi madu mahakki kokkhum oinanaba mangonda pibibani.
16 Men har nogen Lyst til at trættes herom, da have vi ikke sådan Skik, og Guds Menigheder ej heller.
Kanagumbana masigi maramda yetnaninglabadi eina haigadaba haibabu eikhoidasu aduga Tengban Mapugi singlupsingdasu asi nattaba atei atoppa chatnabi amata leite.
17 Men idet jeg giver følgende Formaning, roser jeg ikke, at I komme sammen, ikke til det bedre, men til det værre.
Adumakpu piriba paotaksing asida eina nakhoibu thagatte maramdi nakhoina khurumnaba tinnaba aduna phananaba nattaduna henna phattanaba oi.
18 For det første nemlig hører jeg, at når I komme sammen i Menighedsforsamling, er der Splittelser iblandt eder; og for en Del tror jeg det.
Pumnamakki ahanbada, nakhoina singlup tinnaba matamda nakhoigi narakta tokhai tannaba lei haiba eina tai, aduga madu kharamakhei chumlamgani haina eina thajei.
19 Thi der må endog være Partier iblandt eder, for at de prøvede kunne blive åbenbare iblandt eder.
Nakhoigi narakta Tengban Mapuna yabibasing adu mayek sengna unanaba nakhoigi narakta tokhai tannaba leiramgani haiba asida chingnaningngai leite.
20 Når I da komme sammen, er dette ikke at æde en Herrens Nadver.
Nakhoina punna tinnaba matamda nakhoina chariba adu Ibungogi chakkhangba natte.
21 Thi under Spisningen tager enhver sit eget Måltid forud, og den ene hungrer, den anden beruser sig.
Madugi mahei oina nakhoina madu chaba matamda mi ateibu ngainaba toudana nakhoi khudingmakna nasa nasagi chanaba adu chathok-i. Maduna maram oiduna kharana lamduna lei, aduga kharana yu ngaoduna lei.
22 Have I da ikke Huse til at spise og drikke i? eller foragte I Guds Menighed og beskæmme dem, som intet have? Hvad skal jeg sige eder? Skal jeg rose eder? I dette roser jeg eder ikke.
Nakhoigi chananaba amadi thaknanaba nasa nasagi yum leitabra? Nattraga nakhoina Tengban Mapugi singluppu usittabra aduga karisu leijadaba mising adubu ikaihallibra? Masigi maramda eina kari haiba nakhoina asha touribage? Eina nakhoibu thagatkadra? Tasengnamak eina nakhoibu thagatloi.
23 Thi jeg har modtaget fra Herren, hvad jeg også har overleveret eder: At den Herre Jesus i den Nat, da han blev forrådt, tog Brød,
Maramdi eina nakhoida sinnariba asi eina Tengban Mapudagi phangjaba aduni: Madudi Ibungobu pithokpa numidang aduda Ibungo Jisuna tal adu lourammi.
24 takkede og brød det og sagde: "Dette er mit Legeme, som er for eder; gører dette til min Ihukommelse!"
Amasung mahakna Tengban Mapubu thagatcharaga tal adu thugairaduna hairak-i, “Masi nakhoigidamak thugaikhraba eigi hakchang aduni. Masi eibu ningsingnanaba pangthok-u.”
25 Ligeså tog han og, så Kalken efter Aftensmåltidet og sagde: "Denne Kalk er den nye Pagt i mit Blod; gører dette, så ofte som I drikke det, til min Ihukommelse!"
Matou adugumduna, madu chaba loiraba matungda Ibungona tenggot adu louraduna hairak-i, “Tenggot asi eigi eena semba anouba warepnabani. Nakhoina masi thakpa thakpa khudingda eibu ningsingnaba pangthok-u.”
26 Thi så ofte, som I æde dette Brød og drikke Kalken, forkynde I Herrens Død, indtil han kommer.
Matou asumna nakhoina tal asibu chaba khuding amadi tenggot asi thakpa khudingda Ibungona amuk lenglaktriphaoba Ibungogi siba adu nakhoina laothoklibani.
27 Derfor, den, som æder Brødet eller drikker Herrens Kalk uværdigt, pådrager sig Skyld over for Herrens Legeme og Blod.
Maram aduna kanagumbana matik chadaba matouda tal asi charaba amadi Ibungogi tenggot asi thaklabadi mahakna Ibungogi hakchang amadi eegi mathakta pap langsillabani.
28 Men hvert Menneske prøve sig selv, og således æde han af Brødet og drikke af Kalken!
Aduna nakhoi nasa nasana nasabu hanna chang yengjasanu, aduga nakhoina tal adu chasanu amasung tenggot adu thaksanu.
29 Thi den, som æder og drikker, æder og drikker sig selv en Dom til, når han ikke agter på Legenet.
Maramdi kanagumbana matik chadana, Ibungogi hakchang adugi wahanthok khangdana tal adu chaba amadi tenggot adudagi thakpa matamda, masagi mathakta wahenhannaba chabani amasung thakpani.
30 Derfor ere mange skrøbelige og sygelige iblandt eder, og en Del sover hen.
Maram asina nakhoigi narakta kaya amana nai, solli aduga kaya amana si.
31 Men dersom vi bedømte os selv, bleve vi ikke dømte.
Eikhoi isana isabu hanna changyeng toujaragadi, Tengban Mapugi wayel adu eikhoigi ithakta taramloidabani.
32 Men når vi dømmes, tugtes vi af Herren, for at vi ikke skulle fordømmes med Verden.
Adubu eikhoibu taibangpangi oiba mising aduga loinana aranbada tahandanaba Ibungona eikhoibu wayenduna cheirak pibibani.
33 Derfor, mine Brødre! når I komme sammen til Måltid, da venter på hverandre!
Maram aduna, eigi nungsijaraba ichil-inaosa, nakhoina Ibungogi chakkhang channanabagidamak tinnaba matamda nakhoina amaga amaga ngainou.
34 Når nogen hungrer, han spise hjemme, for at I ikke skulle komme sammen til Dom. Men det øvrige skal jeg forordne, når jeg kommer.
Amasung nakhoina tinnaba matamda Tengban Mapugi wayel adu nathakta tadanaba kanagumbana lamlabadi mahakna mayumda chajasanu. Aduga atoppa hiramsinggidi, eina lakpa matamda oina wa leplage.

< 1 Korinterne 11 >