1 Korinterne 11
1 Vorder mine Efterfølgere, ligesom også jeg er Kristi!
Mung'onge une nduvu nikhukonga uKlisite.
2 Men jeg roser eder, fordi I komme mig i Hu i alt og holde fast ved Overleveringerne, således som jeg har overleveret eder dem.
Leino nikhuvaginia ulwa khuva eimivombele nduvuniavapeile umwe.
3 Men jeg vil, at I skulle vide, at Kristus er enhver Mands Hoved; men Manden er Kvindens Hoved; men Gud er Kristi Hoved.
Leino ninogwa mulumanye ukhuta uKlisite veitwe gwa gosi yuyooni na vope ugosi veitwe gwa daala, nukhuta uNguluve veitwe gwa Klisite.
4 Hver Mand, som beder eller profeterer med tildækket Hoved, beskæmmer sit Hoved.
Khila gosi uvidoova, ewo uveihumya amalago vuagubeikhe utwe ikhu gukoncha isoni utwe gwa mwene.
5 Men hver Kvinde, som beder eller profeterer med utildækket Hoved, beskæmmer sit Hoved; thi det er lige det samme, som var hun raget.
Puleino udala yuyooni uvidoova ewo uvei humya amalago vu utwe gwa mwene gulipavuvule ukhugukoncha isoni utwe gwa mwene. Ulwa khuva puyiehwanine nukhuta aketiwe.
6 Thi når en Kvinde ikke tildækker sig, så lad hende også klippe sit Hår af; men er det usømmeligt for en Kvinde at klippes eller rages, da tildække hun sig!
Pu eingave udala safwalile utwe gwa mwene, pu akete inchweili ncha mwene nchive supi. Ulwa khuva yeingave ncha soni udala ukhuke inchwiele ewo ukhugida pu agubeikhe utwe gwa mwene.
7 Thi en Mand bør ikke tildække sit Hoved, efterdi han er Guds Billede og Ære; men Kvinden er Mandens Ære.
Ulwa khuva sayienogile ugosi ukhugubeikha ufwe gwa mwene, khihwani khya vudwaadwa wa Nguluve. Pu udala veivudwaadwa wa gosi.
8 Mand er jo ikke af Kvinde, men Kvinde af Mand.
Ulwa khuva ugosi sa humile nu dala, pu udala veiahahumile nu gosi.
9 Ej heller er jo Mand skabt for Kvindens Skyld, men Kvinde for Mandens Skyld.
Hange ugosi sapeliwe savuli ya dala. Pu udala veiapeliwe savuli ya gosi.
10 Derfor bør Kvinden have et Ærbødighedstegn på Hovedet for Englenes Skyld.
Eiyei khumene udala panogile ukhuva khimanyielo khya vulongonchi pafwe gwa mwene savuli ya vasuhwa.
11 Dog er hverken Kvinde uden Mand eller Mand uden Kvinde i Herren.
Hata ewo, khutawa, udala uvyaliemwene mwene khinchila gosi asikhuli, na yugosi ukhuva khinchila dala.
12 Thi ligesom Kvinden er af Manden, således er også Manden ved Kvinden; men alt sammen er det af Gud.
Nduvuyielievyo udala ahumile khugosi, ni finu fyoni fihuma khwa Nguluve.
13 Dømmer selv: Er det sømmeligt, at en Kvinde beder til Gud med utildækket Hoved?
Muhegage yumwe: Te! lunonu udala adoovage uNguluve vu utwe gwa mwene sagafwalile?
14 Lærer ikke også selve Naturen eder, at når en Mand bærer langt Hår, er det ham en Vanære,
Te nuvumanyi uwakhuholiwa savukhuvamanyisya ukhuta ugosi angave ni ninchweili inali nchasoni khumwene?
15 men når en Kvinde bærer langt Hår, er det hende en Ære; thi det lange Hår er givet hende som et Slør.
Te navuvumanyi uwavuholwa savukhuvamanyisya ukhuta udala angave ni nchwieli inali wimekhiwa khumwene? Ulwakhuva apevilwe inchwiele inali nchiila ndu mwenda ugwa khufwala.
16 Men har nogen Lyst til at trættes herom, da have vi ikke sådan Skik, og Guds Menigheder ej heller.
Puleino umunu anave inogwa ukhubeigana pa eili, ufwe tuleivanchila ncheila eiyeinge, nagimipe lela gya Nguluve gwope.
17 Men idet jeg giver følgende Formaning, roser jeg ikke, at I komme sammen, ikke til det bedre, men til det værre.
Mundageilo inchikonga, unesanikhuvaginia, manya upumulundamana, samlundamana mbukavi wa lweideekho pu mulundamana mbufuve wa lweideekho.
18 For det første nemlig hører jeg, at når I komme sammen i Menighedsforsamling, er der Splittelser iblandt eder; og for en Del tror jeg det.
Puleino, nipuleikha ukhuta upumulundamana mutembile, pumulekhehana yumwe, khwa yumwe, uounu nikhweideikha.
19 Thi der må endog være Partier iblandt eder, for at de prøvede kunne blive åbenbare iblandt eder.
Ulwa khuva lusutu ukhukatukhilanila yumwe khwa yumwe, ukhuta vala vavo veideikhiwe vamanyiekhikhe khyulyumwe.
20 Når I da komme sammen, er dette ikke at æde en Herrens Nadver.
Pakhuva vumulundamana, ukhwyumwilya sakhya khulya khyantwa.
21 Thi under Spisningen tager enhver sit eget Måltid forud, og den ene hungrer, den anden beruser sig.
Vumwilya khila munu ilya eikhyakhulya khya mwene yuywa avange vuvakhale ukhulya. Pu uyu aleinienchala, nuyu agalile.
22 Have I da ikke Huse til at spise og drikke i? eller foragte I Guds Menighed og beskæmme dem, som intet have? Hvad skal jeg sige eder? Skal jeg rose eder? I dette roser jeg eder ikke.
Pu muleivanchila kaya inchakhuleila nu khunywela? Pu mukhugu beida upelela ngwa Nguluve nukhuvafweeyula vavo valeinchila khinu.
23 Thi jeg har modtaget fra Herren, hvad jeg også har overleveret eder: At den Herre Jesus i den Nat, da han blev forrådt, tog Brød,
Pakhuva niaupeile ukhuhuma khuntwa, khila eikhyu niavapiele umwe ukhuta untwa uYesu, ikilo yiela yiela upuangalandu khiwe, akhalola eikhisyesye.
24 takkede og brød det og sagde: "Dette er mit Legeme, som er for eder; gører dette til min Ihukommelse!"
Aviile eisayile, akhamenyula nukhuta, “Ugu gu mbeili ngwaango unyu nikhuvapa umwe. mgahage vulevule mumbukumbuhincha wango.”
25 Ligeså tog han og, så Kalken efter Aftensmåltidet og sagde: "Denne Kalk er den nye Pagt i mit Blod; gører dette, så ofte som I drikke det, til min Ihukommelse!"
Pu vulevule akhatola eikhikombe vavile valile, pu akhata eikhikombe eikhi yu ndagano eimya mu kisa gwango. Pu mugahage vulevule eimiseikhi gyooni vumwinywa, vu mukhung'oumbukha.”
26 Thi så ofte, som I æde dette Brød og drikke Kalken, forkynde I Herrens Død, indtil han kommer.
Usiekhe vumwilya eikhi syesye eikhi nukhunywela, pumukhuvunchova uvufwe wantwa impakha yakhiva ikhwincha.
27 Derfor, den, som æder Brødet eller drikker Herrens Kalk uværdigt, pådrager sig Skyld over for Herrens Legeme og Blod.
Pu leino khila munu uveilya eikhisyesye nukhunywela eikhikombe eikyo eikhya ntwa umusayinogiwa, pu iva eipeliile uvunangi wa mbeili nukisa gwa Ntwa.
28 Men hvert Menneske prøve sig selv, og således æde han af Brødet og drikke af Kalken!
Umunu eivolunche yuywa taasi, puleino alye eikhisyesye, nukhukhinywela ikhikombe.
29 Thi den, som æder og drikker, æder og drikker sig selv en Dom til, når han ikke agter på Legenet.
Ulwa khuva uveilya nu khunywa khisita khwi vuuncha munumbula nu khwilola umbeili, pu iva ilya nu khunywa uvuheigi wa mwene yuywa.
30 Derfor ere mange skrøbelige og sygelige iblandt eder, og en Del sover hen.
Eiyie yu savuli avanu vingi mulyumwe vatamu nukhulegeha legeha, na vaninie mulyumwe vafwile.
31 Men dersom vi bedømte os selv, bleve vi ikke dømte.
Pu tungeivunche yufwe satukhahegiwe.
32 Men når vi dømmes, tugtes vi af Herren, for at vi ikke skulle fordømmes med Verden.
Leino uputuhigeiwa nuntwa, lwiva lwakhu kilivukhila ukhula tulekhe ukhuheigiewa pupaninie nikhilunga.
33 Derfor, mine Brødre! når I komme sammen til Måltid, da venter på hverandre!
Pu leino valukolo lwango, upumuluundamana ukhuta muve pakhulya muyuleilanilage.
34 Når nogen hungrer, han spise hjemme, for at I ikke skulle komme sammen til Dom. Men det øvrige skal jeg forordne, når jeg kommer.
Umunu angave nei njala, alinchage khukaya ya mwene, ukhuta vu mukhwaganila yeisite ukhuva vuheigi nukhukongana ni mbombo inchinge ugu musimbile yunikhuvavula yakhiva nikhwincha.
