< 1 Korinterne 11 >
1 Vorder mine Efterfølgere, ligesom også jeg er Kristi!
Be ye then imitators of me, as I also am of Christ.
2 Men jeg roser eder, fordi I komme mig i Hu i alt og holde fast ved Overleveringerne, således som jeg har overleveret eder dem.
Now I commend you, brethren, that ye remember me in all things, and keep the ordinances, as I delivered them to you.
3 Men jeg vil, at I skulle vide, at Kristus er enhver Mands Hoved; men Manden er Kvindens Hoved; men Gud er Kristi Hoved.
But I would have you know that Christ is the head of every man; and the head of the woman is the man; and the head of Christ is God.
4 Hver Mand, som beder eller profeterer med tildækket Hoved, beskæmmer sit Hoved.
Every man praying or prophesying, having a veil on his head, dishonoureth Him who is his head.
5 Men hver Kvinde, som beder eller profeterer med utildækket Hoved, beskæmmer sit Hoved; thi det er lige det samme, som var hun raget.
But every woman praying or prophesying with her head unveiled dishonoureth man her head; for it is even all one as if she were shaved.
6 Thi når en Kvinde ikke tildækker sig, så lad hende også klippe sit Hår af; men er det usømmeligt for en Kvinde at klippes eller rages, da tildække hun sig!
For if a woman be not covered, she may as well be shorn: but if it be shameful to a woman to be shorn or shaved, let her be covered.
7 Thi en Mand bør ikke tildække sit Hoved, efterdi han er Guds Billede og Ære; men Kvinden er Mandens Ære.
For a man indeed ought not to have his head covered, he being the image and glory of God: but the woman is the glory of the man.
8 Mand er jo ikke af Kvinde, men Kvinde af Mand.
For the man was not of the woman; but the woman was taken out of the man:
9 Ej heller er jo Mand skabt for Kvindens Skyld, men Kvinde for Mandens Skyld.
nor was the man created for the sake of the woman, but the woman for the man.
10 Derfor bør Kvinden have et Ærbødighedstegn på Hovedet for Englenes Skyld.
For this reason ought the woman to have power on her head, because of the angels.
11 Dog er hverken Kvinde uden Mand eller Mand uden Kvinde i Herren.
Nevertheless, neither is the man without the woman, nor the woman without the man, in the Lord.
12 Thi ligesom Kvinden er af Manden, således er også Manden ved Kvinden; men alt sammen er det af Gud.
For as the woman was originally from the man, so also is the man by the woman: but all things are from God.
13 Dømmer selv: Er det sømmeligt, at en Kvinde beder til Gud med utildækket Hoved?
Judge in yourselves, Is it decent for a woman to pray to God uncovered?
14 Lærer ikke også selve Naturen eder, at når en Mand bærer langt Hår, er det ham en Vanære,
Doth not even nature itself teach you, that if a man have long hair, it is a disgrace to him?
15 men når en Kvinde bærer langt Hår, er det hende en Ære; thi det lange Hår er givet hende som et Slør.
but if a woman have long hair it is a glory to her; because the hair was given her as for a veil.
16 Men har nogen Lyst til at trættes herom, da have vi ikke sådan Skik, og Guds Menigheder ej heller.
But if any one is pleased to contend for the contrary, I answer, We have no such custom, nor any of the churches of God.
17 Men idet jeg giver følgende Formaning, roser jeg ikke, at I komme sammen, ikke til det bedre, men til det værre.
But whilst I am declaring this, I do not commend you, that ye assemble together not for the better, but for the worse.
18 For det første nemlig hører jeg, at når I komme sammen i Menighedsforsamling, er der Splittelser iblandt eder; og for en Del tror jeg det.
For first when ye come together in the church, I hear there are divisions among you, and I partly believe it.
19 Thi der må endog være Partier iblandt eder, for at de prøvede kunne blive åbenbare iblandt eder.
For there must be even heresies among you, that they who are approved may be made manifest among you.
20 Når I da komme sammen, er dette ikke at æde en Herrens Nadver.
When therefore ye thus assemble together, this is not eating the Lord's supper:
21 Thi under Spisningen tager enhver sit eget Måltid forud, og den ene hungrer, den anden beruser sig.
for in eating every one takes his own supper first; and one is hungry, and another is glutted.
22 Have I da ikke Huse til at spise og drikke i? eller foragte I Guds Menighed og beskæmme dem, som intet have? Hvad skal jeg sige eder? Skal jeg rose eder? I dette roser jeg eder ikke.
What! have ye not houses to eat and to drink in? or do ye despise the church of God, and shame those that have not? What shall I say to you? shall I praise you in this? I praise you not.
23 Thi jeg har modtaget fra Herren, hvad jeg også har overleveret eder: At den Herre Jesus i den Nat, da han blev forrådt, tog Brød,
For I received from the Lord, that which I also delivered unto you, that the Lord Jesus the same night in which He was betrayed took bread:
24 takkede og brød det og sagde: "Dette er mit Legeme, som er for eder; gører dette til min Ihukommelse!"
and gave thanks, and brake it, and said, "Take and eat; this is my body, which is going to be broken for you: this do in remembrance of me."
25 Ligeså tog han og, så Kalken efter Aftensmåltidet og sagde: "Denne Kalk er den nye Pagt i mit Blod; gører dette, så ofte som I drikke det, til min Ihukommelse!"
And in the same manner He took the cup, after supper, saying, "This cup is the new covenant ratified in my blood: this do, as often as ye drink of it, in remembrance of me."
26 Thi så ofte, som I æde dette Brød og drikke Kalken, forkynde I Herrens Død, indtil han kommer.
As often then as ye eat of this bread, and drink of this cup, ye commemorate the Lord's death till he come.
27 Derfor, den, som æder Brødet eller drikker Herrens Kalk uværdigt, pådrager sig Skyld over for Herrens Legeme og Blod.
So that whosoever eateth this bread, or drinketh of the cup of the Lord unworthily, shall be guilty of profaning the body and blood of the Lord.
28 Men hvert Menneske prøve sig selv, og således æde han af Brødet og drikke af Kalken!
But let a man examine himself, and so let him eat of this bread and drink of this cup:
29 Thi den, som æder og drikker, æder og drikker sig selv en Dom til, når han ikke agter på Legenet.
for he that eateth and drinketh unworthily, eateth and drinketh judgement against himself, not distinguishing the Lord's body.
30 Derfor ere mange skrøbelige og sygelige iblandt eder, og en Del sover hen.
For this many among you are weak and infirm, and several are fallen asleep.
31 Men dersom vi bedømte os selv, bleve vi ikke dømte.
If then we would judge ourselves, we should not be judged:
32 Men når vi dømmes, tugtes vi af Herren, for at vi ikke skulle fordømmes med Verden.
but when judged, we are chastened by the Lord, that we may not be condemned with the world.
33 Derfor, mine Brødre! når I komme sammen til Måltid, da venter på hverandre!
Wherefore, my brethren, when ye come together to eat, wait for one another:
34 Når nogen hungrer, han spise hjemme, for at I ikke skulle komme sammen til Dom. Men det øvrige skal jeg forordne, når jeg kommer.
and if any one be hungry, let him eat at home, that ye may not come together to your condemnation. And as to other things, I will set them in order when I come.