< 1 Korinterne 11 >
1 Vorder mine Efterfølgere, ligesom også jeg er Kristi!
BE ye imitators of me, as I am of Christ.
2 Men jeg roser eder, fordi I komme mig i Hu i alt og holde fast ved Overleveringerne, således som jeg har overleveret eder dem.
Now I praise you, brethren, that ye remember me in all things, and hold fast the injunctions as I delivered them unto you.
3 Men jeg vil, at I skulle vide, at Kristus er enhver Mands Hoved; men Manden er Kvindens Hoved; men Gud er Kristi Hoved.
But I desire you to take notice that the head of every man is Christ; but the head of the woman is the man, and the head of Christ is God.
4 Hver Mand, som beder eller profeterer med tildækket Hoved, beskæmmer sit Hoved.
Every man praying or prophesying, holding a veil over his head, dishonoureth his head;
5 Men hver Kvinde, som beder eller profeterer med utildækket Hoved, beskæmmer sit Hoved; thi det er lige det samme, som var hun raget.
but every woman praying or prophesying with her head unveiled, dishonoureth her head; for it is one and the same thing, as if she were shaven.
6 Thi når en Kvinde ikke tildækker sig, så lad hende også klippe sit Hår af; men er det usømmeligt for en Kvinde at klippes eller rages, da tildække hun sig!
For if the woman be not veiled, let her hair be clipped: but if it would be scandalous for a woman to appear clipped or shaved, let her be veiled.
7 Thi en Mand bør ikke tildække sit Hoved, efterdi han er Guds Billede og Ære; men Kvinden er Mandens Ære.
For a man indeed ought not to veil his head, being the image and the glory of God; but the woman is the glory of the man.
8 Mand er jo ikke af Kvinde, men Kvinde af Mand.
For the man is not from the woman, but the woman from the man.
9 Ej heller er jo Mand skabt for Kvindens Skyld, men Kvinde for Mandens Skyld.
Also the man was not created for the woman, but the woman for the man.
10 Derfor bør Kvinden have et Ærbødighedstegn på Hovedet for Englenes Skyld.
Therefore ought the woman to retain upon her head this badge of authority, because of the angels of the churches.
11 Dog er hverken Kvinde uden Mand eller Mand uden Kvinde i Herren.
Nevertheless neither is the man without the woman, nor the woman without the man in the Lord.
12 Thi ligesom Kvinden er af Manden, således er også Manden ved Kvinden; men alt sammen er det af Gud.
For as the woman was taken out of the man, so also is the man by the woman: but all things are of God.
13 Dømmer selv: Er det sømmeligt, at en Kvinde beder til Gud med utildækket Hoved?
Judge among yourselves, is it decent for a woman to be praying to God without a covering?
14 Lærer ikke også selve Naturen eder, at når en Mand bærer langt Hår, er det ham en Vanære,
Does not even nature itself teach you, that if a man wear long flowing hair it is a dishonour to him?
15 men når en Kvinde bærer langt Hår, er det hende en Ære; thi det lange Hår er givet hende som et Slør.
But if a woman let her hair flow, it is an ornament to her; for the hair was given her for a covering,
16 Men har nogen Lyst til at trættes herom, da have vi ikke sådan Skik, og Guds Menigheder ej heller.
But if any man mean to be contentious about it, we have no such custom, nor the churches of God.
17 Men idet jeg giver følgende Formaning, roser jeg ikke, at I komme sammen, ikke til det bedre, men til det værre.
But in the matter I am going to denounce, I do not commend you, that ye meet together not for the better, but for the worse.
18 For det første nemlig hører jeg, at når I komme sammen i Menighedsforsamling, er der Splittelser iblandt eder; og for en Del tror jeg det.
For in the first place, when ye assemble in the church, I hear that there are divisions among you; and I partly believe it.
19 Thi der må endog være Partier iblandt eder, for at de prøvede kunne blive åbenbare iblandt eder.
For there must be heresies among you, that they who are the tried ones, may be made manifest among you.
20 Når I da komme sammen, er dette ikke at æde en Herrens Nadver.
When therefore ye assemble in the same place, it is not to eat the Lord’s supper.
21 Thi under Spisningen tager enhver sit eget Måltid forud, og den ene hungrer, den anden beruser sig.
For one in the eating it taketh before another his own supper: and one is hungry, and another drinks to excess.
22 Have I da ikke Huse til at spise og drikke i? eller foragte I Guds Menighed og beskæmme dem, som intet have? Hvad skal jeg sige eder? Skal jeg rose eder? I dette roser jeg eder ikke.
What! have ye not houses to eat in and to drink? or despise ye the church of God, and make those ashamed who have none? What shall I say unto you? shall I praise you in this? I praise you not.
23 Thi jeg har modtaget fra Herren, hvad jeg også har overleveret eder: At den Herre Jesus i den Nat, da han blev forrådt, tog Brød,
For I received of the Lord what also I delivered to you, That the Lord Jesus, in the night in which he was betrayed, took a loaf:
24 takkede og brød det og sagde: "Dette er mit Legeme, som er for eder; gører dette til min Ihukommelse!"
and when he had blessed it, he brake it, and said, Take, eat; this is my body, which is broken for you: do this in remembrance of me.
25 Ligeså tog han og, så Kalken efter Aftensmåltidet og sagde: "Denne Kalk er den nye Pagt i mit Blod; gører dette, så ofte som I drikke det, til min Ihukommelse!"
In like manner also he took the cup, after they had supped, saying, This cup is the new testament in my blood: this do, as often as ye drink it, in remembrance of me.
26 Thi så ofte, som I æde dette Brød og drikke Kalken, forkynde I Herrens Død, indtil han kommer.
For as often as ye eat this bread, and drink this cup, ye do shew forth the death of the Lord till he come.
27 Derfor, den, som æder Brødet eller drikker Herrens Kalk uværdigt, pådrager sig Skyld over for Herrens Legeme og Blod.
Wherefore, whosoever eateth of this bread, or drinketh the cup of the Lord unworthily, he is guilty of the body and blood of the Lord.
28 Men hvert Menneske prøve sig selv, og således æde han af Brødet og drikke af Kalken!
But let a man examine himself, and so let him eat of the bread, and drink of the cup.
29 Thi den, som æder og drikker, æder og drikker sig selv en Dom til, når han ikke agter på Legenet.
For he that eateth and drinketh unworthily, eateth and drinketh condemnation to himself, not distinguishing the Lord’s body.
30 Derfor ere mange skrøbelige og sygelige iblandt eder, og en Del sover hen.
For this cause many are diseased and infirm among you, and some asleep in death.
31 Men dersom vi bedømte os selv, bleve vi ikke dømte.
For if we thoroughly judged ourselves, we should not be judged of the Lord.
32 Men når vi dømmes, tugtes vi af Herren, for at vi ikke skulle fordømmes med Verden.
But being judged, we are corrected by the Lord, that we might not be condemned with the world.
33 Derfor, mine Brødre! når I komme sammen til Måltid, da venter på hverandre!
Wherefore, when ye meet together to eat the Lord’s supper, wait for one another.
34 Når nogen hungrer, han spise hjemme, for at I ikke skulle komme sammen til Dom. Men det øvrige skal jeg forordne, når jeg kommer.
And if any man be hungry, let him eat at home; that ye meet not together for condemnation. And the other matters I will regulate when I come.