1 Korinterne 10
1 Thi jeg vil ikke, Brødre, at I skulle være uvidende om, at vore Fædre vare alle under Skyen og gik alle igennem Havet
Ka lâibungngei le sarnungei, ei richibulngei Moses jûingei chunga neinun atung hah nin riet bang rangin ku nuom ani. Anrêngin sûm thupna nuoia an om rieia hoiriemin Tuipui Sen varâl an kâi ani.
2 og bleve alle døbte til Moses i Skyen og i Havet
Sûm le tuipuia han Moses nûkjûingei nitheina rangin anrêngin baptis changin an om ani.
3 og spiste alle den samme åndelige Mad
Anrêngin rathatienga bu munkhatin an nêka,
4 og drak alle den samme åndelige Drik; thi de drak af en åndelig Klippe, som fulgte med; men Klippen var Kristus.
munkhatin rathatienga tui an nêka. Anni ngei leh sepuipu rathatienga lungpui renga tui an nêka; ma lungpui hah Khrista ani.
5 Alligevel fandt Gud ikke Behag i de fleste af dem; thi de bleve slagne ned i Ørkenen.
Aniatachu an lâia mi tam uol chunga chu Pathien mulunghoi maka, ramchâra han an ruok ânzamnung ani.
6 Men disse Ting skete som Forbilleder for os, for at vi ikke skulle begære, hvad ondt er, således som hine begærede.
Atûn, ma ngei hah eini ranga minenna ani, neinun saloi ngei an ngâitui angin ei ngâitui loina rang le
7 Bliver ej heller Afgudsdyrkere som nogle af dem, ligesom der er skrevet: "Folket satte sig ned at spise og drikke, og de stode op at lege."
an lâia mi senkhat mirimilngei an biek angin ei biek loina rangin. Pathien lekhabu'n, “Mingei ha ruolhoia sâk rangin an insunga, hannirese junêk le indit hoiinhâinân an inlet nôk” ati angin.
8 Lader os ej heller bedrive Utugt, som nogle af dem bedreve Utugt, og der faldt på een Dag tre og tyve Tusinde.
An lâia mi senkhatin inditnasaloi an songa, sûnkhat sûngin mi isâng sômnikleithum an thi anghan eini chu inditna saloi song no uh.
9 Lader os ej heller friste Herren, som nogle af dem fristede ham og bleve ødelagte af Slanger.
An lâia mi senkhat Pumapa an minsina, murûlin amuchuk that ngei ok anghan minsin no uh.
10 Knurrer ej heller, som nogle af dem knurrede og bleve ødelagte af Ødelæggeren.
An lâia mi senkhat Pathien kôm an chiera, Thina Vântîrtonin a minmang ngei anghan chier no uh.
11 Men dette skete dem forbilledligt, men det blev skrevet til Advarsel for os, til hvem Tidernes Ende er kommen. (aiōn g165)
Ma an chunga neinun tung ngei murdi hah midangngei rangin minennangei ania, eini zora monga lêng ngei inningna ranga mangei ha miziek ani. (aiōn g165)
12 Derfor den, som tykkes at stå, se til, at han ikke falder!
Adettaka inding nin ni tiin nin mindonin chu nin inlet loina rangin indîn roi.
13 Der er ikke kommet andre end menneskelige Fristelser over eder, og trofast er Gud, som ikke vil tillade, at I fristes over Evne, men som sammen med Fristelsen vil skabe også Udgangen af den, for at I må kunne udholde den.
Huongna nin tong ngei murdi hah mingei tuong ngâi tena ani. Pathien chu a chonginkhâma iem aom sikin nin phari loi rang dôr chu huongna nin tong rang phal no nih; huongna nin tuong zorân tuongdierna ranak nangni pêk a ta, male huongna jôkna lampui khom nangni sin pe atih.
14 Derfor, mine elskede, flyr fra Afgudsdyrkelsen!
Masikin, ku ruol moroitak ngei, mirimilngei biek hih mâk ta roi.
15 Jeg taler som til forstandige; dømmer selv, hvad jeg siger.
Arietvar mingei kôma misîr anghan nin kôm ki misîr ani; ku thurchi misîr hih mindon roi.
16 Velsignelsens Kalk, som vi velsigne, er den ikke Samfund med Kristi Blod? det Brød, som vi bryde, er det ikke Samfund med Kristi Legeme?
Satvurna khuri chunga Pathien kôm râisânchong ei misîr ngâi: ei nêkin Khrista thisen hah ên sempuina ani. Male vâipôl ei khoi ngâi ha: ei sâk khom hih Khrista takpum ên sempuina ani.
17 Fordi der er eet Brød, ere vi mange eet Legeme; thi vi få alle Del i det ene Brød.
Vâipôl hih tâpkhat ani angin, eini hih mi tamtak ni khom ila, vâipôl tâpkhat renga ei rêngin ei chang pak sikin takpum inkhat ei ni.
18 Ser til Israel efter Kødet; have de, som spise Ofrene, ikke Samfund med Alteret?
Israel mingei hah en ta u, inbôlna neinunpêka om sâk ngei han mâichâma Pathien sin hah an insempui ani.
19 Hvad siger jeg da? At Afgudsofferkød er noget? eller at en Afgud er noget?
Mirimil aninônchu a kôma sâk pêka om hah neinun kâmom ki tina mo?
20 Nej! men hvad Hedningerne ofre, ofre de til onde Ånder og ikke til Gud; men jeg vil ikke, at I skulle få Samfund med de onde Ånder.
Nimak! ki ti chu sonongngei mâichâmngeia inbôlna hah Pathien kôm niloiin ramkhoringei kôm kêng an pêk ani. Ramkhoringei leh lôminchang rangin chu nangni phal tet mu-ung.
21 I kunne ikke drikke Herrens Kalk og onde Ånders Kalk; I kunne ikke være delagtige i Herrens Bord og i onde Ånders Bord.
Pumapa khuri le ramkhoringei khuri nêk molop thei no tunui; Pumapa dosâng le ramkhoringei dosâng khom sâk molop thei no tunui.
22 Eller skulle vi vække Herrens Nidkærhed? Mon vi ere stærkere end han?
Aninônchu Pumapa hah ei min nuor rang mo? Ama nêka rât uolin ên be mini?
23 Alt er tilladt, men ikke alt er gavnligt; alt er tilladt, men ikke alt opbygger.
“Jâttin tho thei rangin phal ei ni,” an ti anghan. Adik, hannirese jâttin nâm sa let mak. “Jâttin tho thei rangin phal ei ni,” aniatachu jâttin hi satna ni let mak.
24 Ingen søge sit eget, men Næstens!
Tutu khom athei vaia satna rang vai rok loiin midang satna rang rok rese.
25 Alt, hvad der sælges i Slagterbod, spiser det, uden at undersøge noget af Samvittigheds-Hensyn;
Me bazara an zuor kai chu ite rekel loiin nin sielesarietna sikin sâk roi.
26 thi Herrens er Jorden og dens Fylde.
Pathien lekhabu'n, “Pilchung le asûnga omngei murdi hih Pumapa ta ani,” ati sikin.
27 Dersom nogen af de vantro indbyder eder, og I ville gå derhen, da spiser alt det, som sættes for eder, uden at undersøge noget af Samvittigheds-Hensyn.
Sonong inkhatin bunêk rang nangni a sielin se ta ungla, nangni a do kai chu rekel tet loiin nin sielesarietna sikin sâk roi.
28 Men dersom nogen siger til eder: "Dette er Offerkød," da lad være at spise for hans Skyld, som gav det til Kende, og for Samvittighedens Skyld.
Aniatachu tumakatin, “Hi sâk hih mirimil kôma pêksai ani,” tiin nangni a rilin chu nangni rilpu sik le ama sielesarietna sikin sâk no roi
29 Samvittigheden siger jeg, ikke ens egen, men den andens; thi hvorfor skal min Frihed dømmes af en anden Samvittighed?
ma hih nin sielesarietna ki ti nimaka, midangngei sielesarietna ki ti kêng. “Asa, hanchu,” senkhatin, “Iranga midang sielesarietna han ka zalena tentana mi sin pe mini? tiin an rekel ngâi ani.
30 Dersom jeg nyder det med Taksigelse, hvorfor hører jeg da ilde for det, som jeg takker for?
Ka sâk chunga Pathien kôm râisânchong ki misîr sai piel ha irang mo mîn min la êro ngâi hi?”
31 Hvad enten I derfor spise eller drikke, eller hvad I gøre, da gører alt til Guds Ære!
Asa, ma anghan nin sin murdi, nin sâk le nin nêk murdi, Pathien roiinpuina rangin tho roi.
32 Værer uden Anstød både for Jøder og Grækere og for Guds Menighed,
Judangei, Jentailngei le Pathien koiindangngei ta ranga bâiinkhamna nin niloina rang lam takin om roi.
33 ligesom også jeg i alt stræber at tækkes alle, idet jeg ikke søger, hvad der gavner mig selv, men hvad der gavner de mange, for at de kunne frelses.
Ko tho angtak hin tho roi; Keima rang satna rok loiin, sanminring an ni theina ranga mi murdi satna rang rokin, ki sinthona nâma mi murdi râiminsân rangin ki mindon ngâi ani.
