1 Korinterne 1
1 Paulus, Jesu Kristi kaldede Apostel ved Guds Villie, og Broderen Sosthenes
Ik' shunon Iyesus Krstossh wosheets wotosh s'eegetso P'awlosnat no eshu Sostensokere.
2 til Guds Menighed, som er i Korinth, helligede i Kristus Jesus, hellige ifølge Kald tillige med alle dem, der på ethvert Sted påkalde vor Herres Jesu Kristi, deres og vor Herres Navn:
K'orontos kitotse fa'a Ik' moosh, biyitsnowere Iyesus Krstosn S'ayin wotts S'ayin bowotish s'eegetswotssh, mank'owero bo be beyoke, bonat nonsh Doonz wottso no Doonz Iyesus Krstos shúútso s'eegiru jamwotssh.
3 Nåde være med eder og Fred fra Gud vor Fader og den Herre Jesus Kristus!
No nihi Ik'onat Doonzo Iyesus Krstosokere s'aatonat jeenon itsh wotowe.
4 Jeg takker min Gud altid for eder, for den Guds Nåde, som blev givet eder i Kristus Jesus,
Iyesus Krtosnton s'aato itsh imetsosh it jangosh jam aawo Ik'o údituwe.
5 at I ved ham ere blevne rige i alt, i al Tale og al Kundskab,
Jam keewon, noon keewon wotowa danon Krstosn gaalwutserte.
6 ligesom Vidnesbyrdet om Kristus er blevet stadfæstet hos eder,
Krstos jangosh itsh t keewts gawo itokere kúp'ere.
7 så at I ikke stå tilbage i nogen Nådegave, idet I forvente vor Herres Jesu Kristi Åbenbarelse,
Eshe no Doonz Iyesus Krstos be'ewo koton nobefere kon naari shayiri imo itsh shapratse,
8 han, som også skal stadfæste eder indtil Enden som ustraffelige på vor Herres Jesu Kristi Dag,
No doonz Iyesus Krstos aani woor eeg eeg deshawwotsi wotar nodatsetwok'o bí s'uwosh b́ borfetsosh kup'ar it beetuewk'o woshúwe.
9 Trofast er Gud, ved hvem I bleve kaldede til Samfund med hans Søn, Jesus Kristus, vor Herre.
B́ naay no Doonz Iyesus Krstosnton ikwoto itdetsetuwok'o itn s'eegtso Ik'o amaneke.
10 Men jeg formaner eder, Brødre! ved vor Herres Jesu Kristi Navn, at I alle skulle føre samme Tale, og at der ikke må findes Splittelser iblandt eder, men at I skulle være forenede i det samme Sind og i den samme Mening.
Ti eshuwotso! «K'alewo it dagotse b́ berawok'o, it jamets shiyeyar ik níbonat ik s'iil s'iilon kup'ar beewere, » etaat no Doonz Iyesus Krstos shúútson itn k'oniruwe.
11 Thi det er blevet mig fortalt om eder, mine Brødre! af Bloes Husfolk, at der er Splidagtighed iblandt eder.
T eshuwotso! it dagotse fayo b́ beyiruwok'o K'elo'e maa ashuwotsoke shishre.
12 Jeg mener dette, at enhver af eder siger: Jeg hører Paulus til, og jeg Apollos, og jeg Kefas, og jeg Kristus.
Manuwere it itok tookon «Taa P'awlosk taane, taa Ap'losk taane, taa P'et'rosk taane, taa Krstosk taane» it etiri.
13 Er Kristus delt? mon Paulus blev korsfæstet for eder? eller bleve I døbte til Paulus's Navn?
Bére Krstos kayera? P'awlos itsh jiitera? Himó it gupe P'awlos shútsoneya?
14 Jeg takker Gud for, at jeg ikke døbte nogen af eder, uden Krispus og Kajus,
Taa K'ersp'osnat Gayyosiyere okoon ititsere konnoru t gufawotse Ik'o údituwe.
15 for at ikke nogen skal sige, at I bleve døbte til mit Navn.
Eshe «Taan P'awlos shútson guuperte» err keewosh falituwo aaliye. [
16 Dog, jeg døbte også Stefanas's Hus; ellers ved jeg ikke, om jeg døbte nogen anden.
Arikee, Ist'ifanos maa ashuwotsi gupre, maniyere okoon k'osho taa t gupts asho b́ bewok'o gawratse.]
17 Thi Kristus sendte mig ikke for at døbe, men for at forkynde Evangeliet, ikke med vise Ord, for at Kristi Kors ikke skulde tabe sin Kraft.
Krstos taan b́wosh doo shishi keewo t danituwok'owa bako t gupishaliye, Krstos jiito hank'on b́ oorerawok'o doo shishi keewan tdanir ashoke daatsets dani telfi noon keewok'onaliye.
18 Thi Korsets Ord er vel for dem, som fortabes, en Dårskab, men for dem, som frelses, for os er det en Guds Kraft.
B́ jiti keewo t'afit ashuwotssh darok'owe b́ taaweti, noosh kashituwotsshomó Ik' angee.
19 Thi der er skrevet: "Jeg vil lægge de vises Visdom øde, og de forstandiges Forstand vil jeg gøre til intet."
«Dani telefetswots dano t'afituwe, Dani telefetswots danono ok k'aaú bazetuwe» ett guut'ere.
20 Hvor er der en viis? hvor er der en skriftklog? hvor er der en Ordkæmper al denne verden? har Gud ikke gjort Verdens Visdom til Dårskab? (aiōn g165)
Eshe dantso aawoke b́ fa'oni? Nem daniruwonu aawoke b́ fa'oni? Danosh geyiruwonu aawoke b́ fa'oni? Ik'o datsanatsi dani telefo eegoru bítse dandeshawok'o woshk'rerosha? (aiōn g165)
21 Thi efterdi Verden ved sin Visdom ikke erkendte Gud i hans Visdom, behagede det Gud ved Prædikenens Dårskab at frelse dem, som tro,
Datsnatsi ashuwots bo took danitelefon Ik'o danosh bo falawok'o Ik'o b́ danon boats is'k'rere, ernmó dárok'o taaweyiru no nodaniru doo shishiy keewon amanituwots bo kashituwok'o Ik' shún wotere.
22 eftersom både Jøder kræve Tegn, og Grækere søge Visdom,
Ayihudiyots adits keewo bek'oshe bo geefoni, Girik ashuwotswere danitelefe bogefoni.
23 vi derimod prædike Kristus som korsfæstet, for Jøder en Forargelse og for Hedninger en Dårskab,
Noomó Krstos noosh b́ jitetsok'oniye no daniri, Hanuwere ayhudiyotssh t'uge, Grik ashuwotssh dáree.
24 men for selve de kaldede både Jøder og Grækere, Kristus som Guds Kraft og Guds Visdom.
S'eegetswotsshomó ayhudiyotssh wotowa Grik ashuwotssh, Krstos Ik' angonat Ik' danitelefe.
25 Thi Guds Dårskab er visere end Menneskene, og Guds Svaghed er stærkere end Menneskene.
Ik' dára ett gaweyiru keewo ash danitelefoniyere bogfe, Ik'o maawa ett gaweyiru keewo ash kup'oniyere bogfe.
26 Thi ser, Brødre! på eders Kaldelse, at I ere ikke mange vise efter Kødet, ikke mange mægtige, ikke mange fornemme;
T eshuwotso! Ik'o itn b́ s'eegor awuk'o ash it wottsok'o aab gawde'ere, ash gaawiruwok'on it dagotse aywots daanetsuwots wee kúp'uwots wee een een ashuwots aalne.
27 men det, som var Dårskab for Verden udvalgte Gud for at beskæmme de vise, og det, som var svagt for Verden, udvalgte Gud for at beskæmme det stærke;
Ik'o dantelfetswotsi jitsiyosh datsanatse dartsok'o taawets ashuwotsi b́ marat'i, kúp'uwotsi jitsiyosh datsatse maawtsok'o taawetswotsi b́ marat'i,
28 og det for Verden uædle og det ringeagtede, det, som intet var, udvalgte Gud for at gøre det, som var noget, til intet,
Ik'o datsatsi ashuwotsoke fa'ane ett be'eyiru keewwotsi bo berawok'o woshosh datsanatse dash antsonat gac'ets k'awnts deshaw keewo b́ marat'i.
29 for at intet Kød skal rose sig for Gud.
Hanowere b́k'al konwor asho Ik' shinatse b́ tooko dambaan b́deshawok'owe.
30 Men ud af ham ere I i Kristus Jesus, som blev os Visdom fra Gud, både Retfærdighed og Helliggørelse og Forløsning;
Itnomó Ik'o Iyesus Krstosnton ik woto it detsetwok'o b́ woshi, mansh Ik'o Iyesus Krstosn noko danitelefo bíne, noosh noko kááwo bíne, no s'ayinonat no bín nofaritwok'o b́ woshi.
31 for at, som der er skrevet: "Den, som roser sig, rose sig af Herren!"
Eshe mas'aafotse guut'etsok'on «It'etuwo b́ beyal Ik'on id'ee.»
