Første Krønikebog 29

1 Fremdeles sagde Kong David til hele Forsamlingen: "Min Søn Salomo, som Gud har udvalgt, er ung og uudviklet, og Arbejdet er stort, thi Borgen er ikke bestemt for et Menneske, men for Gud HERREN.

Hina bagade Da: ibidi da Isala: ili dunu gilisi, ilima amane sia: i, “Hina Gode da nagofe Soloumane amo Ea Debolo Diasu gaguma: ne ilegei dagoi. Be e da ayeligidafa amola buludui dunu. Hawa: hamomu da gasa bagadedafa. Bai amo Debolo da osobo bagade dunu ilia diasu hame, be Hina Gode Ea Debolo Diasudafa.

2 Jeg har derfor sat al min Kraft ind på til min Guds Hus at tilvejebringe Guldet, Sølvet, Kobberet, Jernet og Træet til det, der skal laves af Guld, Sølv, Kobber, Jern og Træ, desuden Sjohamsten og Indfatningssten, Rubiner, brogede Sten, alle Slags Ædelsten og Marmorsten i Mængde.

Na da gasa fili, gouli, silifa, balase, gula, ifa noga: i, igi noga: idafa, igi eno amola ‘mabolo’ igi, Debolo Diasu gagumusa: gilisi dagoi.

3 I min Glæde over min Guds Hus giver jeg der hos til min Guds Hus, hvad jeg ejer af Guld og Sølv, ud over alt, hvad jeg har bragt til Veje til det hellige Hus:

Amola amo hou baligili, na da Gode Debolo Diasu amoma asigiba: le, na liligidafa amo silifa amola gouli hahawane udigili i.

4 3.000 Talenter Guld, Offrguld, og 7.000 Talenter lutret Sølv til at overtrække Bygningernes Vægge med,

Na da na liligidafa, amo gouli 90 danese amola silifa 220 danese, amo hahawane udigili i. Amo da Debolo dobea amola liligi amo medenegi hawa: hamosu dunu da fa: no hamomu, amo nina: hamoma: ne i dagoi. Amaiba: le, nowa eno dunu da mae hihini, Hina Godema bagadewane hahawane ima: bela: ?”

5 Guldet til det, der skal forgyldes, og Sølvet til det, der skal forsølves, og til ethvert Arbejde, der skal udføres af Håndværkernes Hånd. Hvem er nu villig til i Dag at bringe HERREN Gaver?"

6 Da kom Øversterne for Fædrenehusene, Øversterne for Israels Stammer, Tusind- og Hundredførerne og Øversterne i Kongens Tjeneste frivilligt

Amalalu, sosogo fi ouligisu dunu, Isala: ili fi eagene ouligisu dunu, dadi gagui wa: i ouligisu dunu amola hina bagade ea soge amola liligi ouligisu dunu, ilia da Debolo Diasu gaguma: ne, amo liligi hahawane imunusa: agoane ilegele sia: i; gouli 160 danese, silifa 310 danese, balase 620 danese amola gula 3,400 danese.

7 og gav til Arbejdet på Guds Hus 5.000 Talenter og 10.000 Darejker Guld, 10.000 Talenter Sølv, 18.000 Talenter Kobber og 100.000 Talenter Jern;

8 og de, som ejede Ædelsten, gav dem til HERRENs Hus's Skat, der stod under Gersoniten Jehiels Tilsyn.

Dunu amo da igi noga: idafa gagui, ilia da amo Debolo Diasu muni salasu sesei amo ganodini ligisi. Lifai fi amola Gesione sosogo fi dunu ea dio amo Yihaiele da muni salasu sesei ouligi.

9 Og Folket glædede sig over deres Vilje til at give, thi af et helt Hjerte gav de HERREN frivillige Gaver; også Kong David følte stor Glæde.

Isala: ili dunu da mae hihini, Hina Godema hahawane udigili i. Iasu liligi da bagadedafa, amola Isala: ili dunu da amo ba: beba: le, hahawane bagade ba: i. Hina bagade Da: ibidi amolawane da hahawane bagade ba: i.

10 Og David priste HERREN i hele forsamlingens Nærværelse, og David sagde: "Lovet være du HERRE, vor Fader Israels Gud fra Evighed til Evighed!

Amogawi, Da: ibidi da dunu gilisisu ilia midadi, Hina Godema amane nodone sia: i, “Ninia aowa Ya: igobe ea Hina Gode! Dunu da eso huluane, mae fisili, Dima nodonanumu da defea.

11 Din, HERRE, er Storheden, Magten, Æren, Glansen og Herligheden, thi alt i Himmelen og på Jorden er dit; dit, o HERRE, er Riget, og selv løfter du dig som Hoved over alle.

Hina Gode! Di da bagadedafa amola hadigidafa amola gasa bagadedafa! Liligi huluane Hebene ganodini amola osobo bagadega da Dia: fawane. Amola Di da fifi asi gala amola liligi huluane amoma Hina Bagade esala.

12 Rigdom og Ære kommer fra dig, og du hersker over alt; i din Hånd er Kraft og Vælde, og i din Hånd står det at gøre, hvem det skal være, stor og stærk.

Liligi amola muni huluane da Dimadi maha. Di da Dia gasa bagadega, liligi huluane ouligisa. Di da osobo bagade dunu ilia hou gasa bagade hamonanoma: ne dawa:

13 Derfor priser vi dig nu, vor Gud, og lovsynger dit herlige Navn!

Ninia Gode! Wali ninia Dima nodosa amola Dia hadigidafa Dio amo nodone gaguia gadosa.

14 Thi hvad er jeg, og hvad er mit Folk, at vi selv skulde evne at give sådanne frivillige Gaver? Fra dig kommer det alt sammen, og af din egen Hånd har vi givet dig det.

Be na amola na fi dunu da Dima bu imunu hamedei ba: sa. Bai ninia gagui liligi huluane amo Di da hidadea ninima hahawane udigili i. Amola ninia Dima iasu amo da Dia liligi fawane ninia Dima bu iaha.

15 Thi vi er fremmede for dit Åsyn og Gæster som alle vore Fædre; som em Skygge er vore Dage på Jorden, uden Håb!

Hina Gode! Di dawa: ! Ninia da ninia aowalali defele, mugululi asi dunu amola degabo misi dunu defele, osobo bagadega lala. Ninia esalebe eso da hedolowane alalolesisu baba defele ba: sa, amola ninia mae bogoma: ne hobeamu hamedei ba: sa.

16 HERRE vor Gud, al denne Rigdom, som vi har bragt til Veje for at bygge dit hellige Navn et Hus, fra din Hånd kommer den, og dig tilhører det alt sammen.

Ninia Hina Gode! Ninia Dia Hadigi Dio amoma nodonanumusa: , Debolo Diasu gagumusa: , amo liligi noga: idafa gilisi dagoi. Be Dia da hidadea amo liligi huluane ninima i, amo huluane da Dia: fawane.

17 Jeg ved, min Gud. at du prøver Hjerter og har Behag i Oprigtighed; af oprigtigt Hjerte har jeg villigt givet alt dette, og nu har jeg set med Glæde, at dit Folk, der er her til Stede, villigt har givet dig Gaver.

Na dawa: ! Di da dunu huluane ilia dogo amola asigi dawa: su adoba: sa. Di da moloidafa hamobe dunu hahawane ba: sa. Na da moloiwane amola mae hihini, amo liligi huluane Dima i dagoi. Amola na ba: loba, Dia fi dunu goeguda: gilisi, ilia da hahawane udigili iasu Dima gaguli misi.

18 HERRE, vore Fædre Abrahams, Isaks og Israels Gud, bevar til evig Tid et sådant Sind og sådanne Tanker i dit Folks Hjerte og vend deres Hjerter til dig!

Ninia aowalali A: ibalaha: me, Aisage amola Ya: igobe, ilia Hina Gode! Dia fi dunu ilia dogo ganodini Dima mae fisili bagadewane asigima: ne, amola dafawaneyale dawa: su hou noga: le lalegaguma: ne, Dia ilima gasa ima.

19 Og giv min Søn Salomo et helt Hjerte til at holde dine Bud, Vidnesbyrd og Anordninger og udføre det alt sammen og bygge den Borg, jeg har truffet Forberedelser til at opføre!"

Amola nagofe Soloumane da hanaiwane Dia hamoma: ne sia: be nabawane hamoma: ne amola Debolo Diasu amo na da ilegesu momagei, amo gaguma: ne, Dia ema gasa ima.”

20 Derpå sagde David til hele Forsamlingen: "Lov HERREN eders Gud!" Og hele Forsamlingen lovede HERREN, deres Fædres Gud, og kastede sig ned for HERREN og Kongen.

Amalalu, Da: ibidi da dunu gilisi ilima amane hamoma: ne sia: i, “Dilia Hina Godema nodone sia: ma!” Amola dunu gilisi huluane da ilia aowalalia Hina Godema nodone wele sia: i. Amola ilia da osoba beguduli, Hina Gode amola hina bagade Da: ibidi elama nodoi.

21 Så ofrede de Slagtofre til HERREN, og Dagen efter bragte de ham som Brændoffer 1000 Tyre, 1000 Vædre og 1000 Lam med tilhørende Drikofre og en Mængde Slagtofre for hele Israel;

Aya esoga, ilia da Hina Godema gobele salimusa: , ohe medole lelegele, dunu ilia moma: ne iligili i. Amola ilia da bulamagau 1,000, sibi gawali 1,000 amola sibi mano 1,000, amo medole lelegele, oloda da: iya gobele sasali. Ilia amolawane, da Godema imunusa: , waini hano gaguli misi.

22 og de spiste og drak den Dag for HERRENs Åsyn med stor Glæde. Derefter indsatte de på ny Davids Søn til Konge, og de hyldede ham som HERRENs Fyrste og Zadok som Præst;

Amaiba: le, amo esoga, dunu huluane da Gode Ea midadi ha: i manu amola waini hano maiba: le, hahawane bagade ba: i. Ilia da Soloumane ema bu enowane hina bagade ilegele sia: i. Ilia da Hina Gode Ea Dioba: le, Soloumane ilia ouligisu dunu hamoma: ne, ea dialuma da: iya susuligi sogaga: la: le, e mogili gagai. Amola Sa: idoge ilia gobele salasu dunu mogili gai.

23 og Salomo satte sig på HERRENs Trone som Konge i sin Fader Davids Sted; Lykken var med ham, og hele Israel var ham lydigt;

Amaiba: le, Soloumane da ea eda bagia, Isala: ili fi ilia hina bagade hamoi. E da hina bagade fi amo Hina Gode da hahamoi, amo ouligima: ne, hina bagade hamoi. Soloumane da didili hamosu hina bagade dunu galu. Amola Isala: ili fi dunu huluane da ea sia: nabawane hamosu.

24 og alle Øversterne og Kærnetropperne, ligeledes alle Kong Davids Sønner hyldede Kong Salomo.

Eagene ouligisu dunu, dadi gagui dunu amola Da: ibidi egefelali eno, ilia da Soloumanema mae hagale, hahawane madelagima: ne ilegele sia: i.

25 HERREN gjorde Salomo overmåde mægtig for hele Israels Øjne og gav ham en kongelig Herlighed, som ingen Konge før ham havde haft i Israel.

Hina Gode da hamobeba: le, Soloumane ea hadigi hou da eno Isala: ili ouligisu dunu ilia hadigi hou bagadewane baligi.

26 David, Isajs Søn, havde hersket over hele Israel.

Da: ibidi da ode 40 agoanega, Isala: ili fi ouligilalusu. E da Hibalonega esala, ode fesualega ouligilalu. Amola Yelusaleme moilai bai bagadega esala, ode33agoanega ouligilalu.

27 Tiden, han var Konge over Israel, udgjorde fyrretyve År; i Hebron herskede han syv År, i Jerusalem tre og tredive År.

28 Han døde i en god Alder, mæt af Dage, Rigdom og Ære; og hans Søn Salomo blev Konge i hans Sted.

E da da: idafa hamone bogoi. E da bagade gagui galu, amola dunu da ema nodosu. E bagia, egefe Soloumane da ea ouligisu sogebi lai dagoi.

29 Kong Davids Historie fra først til sidst står optegnet i Seeren Samuels Krønike, Profeten Natans Krønike og Seeren Gads Krønike

Hina bagade Da: ibidi ea ouligibi hou, e da muni ouligilalu asili ea bogosu, amo huluane da balofede dunu udiana, (Sa: miuele, Na: ida: ne amola Ga: de) amo ilia meloa dedei ganodini dedene legei.

30 tillige med hele hans Regering og hans Heltegerninger og de Tildragelser, som hændtes ham og Israel og alle Lande og Riger.

Amo dedene legesu da ea ouligisu hou, ea gasa bagade hou, ema doaga: i hou amola Isala: ili amola Isala: ili sisiga: i hina bagade fi ilima doaga: i hou, amo huluane olelesa. Sia: ama dagoi