< Første Krønikebog 28 >

1 Derpå samlede David i Jerusalem alle Israels Øverster, Stammeøversterne, Skifternes Øverster, som var i Kongens Tjeneste, Tusind- og Hundredførerne, Overopsynsmændene over alle Kongens og hans Sønners Ejendele og Kvæg, ligeledes Hofmændene, Kærnetropperne og alle dygtige Krigere.
Daudi noluongo jotend Israel duto mondo ochokre Jerusalem. Noluongo jotend dhoudi gi jotend migepe mag jotich ruoth, jotelo morito migepe mag jolweny alufe gi migepe mag jolweny miche, to gi jotelo morito mwandu duto kod jamni mag ruoth gi mag yawuote kaachiel gi jotelo matiyo e dala ruoth, joma roteke to gi jolweny mathuondi.
2 Kong David rejste sig op og sagde: "Hør mig, mine Brødre og mit Folk! Jeg havde i Sinde at bygge HERRENs Pagts Ark og vor Guds Fodskammel et Hus at hvile i og havde truffet forberedelser til at bygge.
Eka Ruoth Daudi nochungo kar tiende mowacho niya, “Winjauru jowetena kendo jothurwa. Ne achano e chunya mondo ager ot kaka kar yweyo mar Sandug Singruok mar Jehova Nyasaye mondo obed raten mar tiend Nyasachwa kendo ne an gi chenro mar gere.
3 Men Gud sagde til mig: Du skal ikke bygge mit Navn et Hus, thi du er en Krigens Mand og har udgydt Blod!
To Nyasaye nowachona ni, ‘Ok iniger ot miluonge Nyinga nikech in jalweny kendo isechwero remo.’
4 Af mit Fædrenehus udvalgte HERREN, Israels Gud, ene mig til Konge over Israel evindelig, thi han udvalgte Juda til Fyrste og af Juda mit Fædrenehus, og mellem min Faders Sønner fandt han Behag i mig, så han gjorde mig til Konge over hele Israel.
“Kata kamano Jehova Nyasaye ma Nyasach Israel noyiera kuom anywolana mondo abed ruodh Israel manyaka chiengʼ. Noyiero Juda jatelo, to koa e dhood Juda noyiero anywolana, to kuom yawuot wuora duto, notimo ngʼwono mondo oketa ruodh Israel duto.
5 Og af alle mine Sønner - HERREN har givet mig mange Sønner har han udvalgt min Søn Salomo til at sidde på HERRENs Kongetrone og herske over Israel.
To kuom yawuota duto ma bende Jehova Nyasaye osemiya mangʼeny, noyiero wuoda Solomon mondo obedi e kom loch mar pinyruodh Jehova Nyasaye e Israel.
6 Og han sagde til mig: Din Søn Salomo er den, som skal bygge mit Hus og mine Forgårde, thi ham har jeg udvalgt til min Søn, og jeg vil være ham en Fader;
Nowachona niya, Wuodi Solomon e ngʼat manogerna ot gi laru mare nikech aseyiere mondo odok wuoda kendo anabed wuon-gi.
7 jeg vil grundfæste hans Kongedømme til evig Tid, hvis han holder fast ved mine Bud og Lovbud og gør efter dem således som nu.
Ka orito chikena gi buchena ma ok obaro mana kaka iritogi sani, to anagur lochne nyaka chiengʼ.
8 Og nu, for hele Israels, HERRENs Forsamlings, Øjne og i vor Guds Påhør siger jeg: Stræb at holde alle HERREN eders Guds Bud, at I må eje dette herlige Land og lade det gå i Arv til eders Efterkommere til evig Tid!
“Omiyo achikou e nyim Israel duto kendo e nyim chokruok mar Jehova Nyasaye kendo ka Nyasachwa wacho kama: Beduru motangʼ mondo ulu chike duto mag Jehova Nyasaye ma Nyasachu mondo omi piny maberni osik maru kendo uchiwe kaka girkeni ne nyikwau nyaka chiengʼ.
9 Og du, min Søn Salomo! Kend din Faders Gud og tjen ham med et helt Hjerte og en villig Sjæl, thi HERREN ransager alle Hjerter og kender alt, hvad der rører sig i deres Tanker. Hvis du søger ham, vil han lade sig fmde af dig, men forlader du ham, vil han forkaste dig for evigt.
“To in wuoda Solomon, par Nyasach wuonu kendo ichiwri mondo itine gi chunyi duto kendo imiye paroni duto nikech Jehova Nyasaye nono chuny ji duto kendo ongʼeyo paro duto mopondo. Kidware, to iniyude, to kiweye, to enojwangʼi nyaka chiengʼ.
10 Så se da til, thi HERREN har udvalgt dig til at bygge et Hus til Helligdom! Gå til Værket med Frimodighed!"
Emomiyo par malongʼo nikech Jehova Nyasaye oseyieri mondo igerne ot kaka kama ler mar lemo. Bed motegno kendo itim tich.”
11 Derpå gav David sin Søn Salomo Planen til Forhallen, Templets Bygninger, Forrådskamrene, Rummene på Taget, de indre Kamre og Hallen til Sonedækket
Bangʼe Daudi nonyiso wuode Solomon kit gedo mar agoch hekalu, kaka onego gere, kuondege mag keno, utege mamalo, agolnige maiye kod kar timo misango.
12 og Planen til alt, hvad der stod for hans Tanke med Hensyn til HERRENs Hus's Forgårde og alle Kamrene rundt om, Guds Hus's Skatkamre og Skatkamrene til Helliggaverne,
Ne omiye kit gedo duto mag laru mar hekalu mar Jehova Nyasaye to gi udi molwore kod mago mag keno mar hekalu mar Jehova Nyasaye kendo kuonde keno mag gik mopwodhi mana kaka Roho mar Nyasaye noketo e pache.
13 fremdeles Anvisninger om Præsternes og Leviternes Skifter og alt Arbejdet ved Tjenesten i HERRENs Hus og alting, som hørte til Tjenesten i HERRENs Hus,
Bende nomiye chike mag migepe mag jodolo kod jo-Lawi to gi tije duto mag hekalu mar Jehova Nyasaye kaachiel gi gik moko duto mitiyogo e iye.
14 om Guldet, den Vægt, der skulde til hver enkelt Ting, som hørte til Tjenesten, og om alle Sølvtingene, den Vægt, der skulde til hver enkelt Ting, som hørte til Tjenesten,
Bende nonyise pek mar dhahabu molosgo gige dhahabu monego tigo e tije mopogore opogore, to gi pek mar fedha molosgo gige fedha monego tigo tije mopogore opogore kaka:
15 fremdeles om Vægten på Guldlysestagerne og deres Guldlamper, Vægten på hver enkelt Lysestage og dens Lamper, og på Sølvlysestagerne, Vægten på hver enkelt Lysestage og dens Lamper, svarende til hver enkelt Lysestages Brug ved Tjenesten,
pek mar rachungi mag teyni kod techegi molos gi dhahabu, kaachiel gi pek mar rachungi mar taya ka taya gi techene, pek fedha mar rachungi mar taya ka taya gi techene molos kod fedha mana kaka moro ka moro owinjore gi tije;
16 fremdeles om Vægten på Guldet til Skuebrødsbordene, til hvert enkelt Skuebrødsbord, og på Sølvet til Sølvbordene
pek mar dhahabu mar mesa ka mesa miketoe makati mopwodhi kaachiel gi pek mar fedha mag mesni molos gi fedha;
17 og om Gaflerne, Skålene og Krukkerne af purt Guld og om Guldbægrene, Vægten på hvert enkelt Bæger, og Sølvbægrene, Vægten på hvert enkelt Bæger,
pek mar dhahabu maler milosogo uma, bakunde mag kiro pi kod njage; pek mar dhahabu mar tawo ka tawo molos gi dhahabu kod pek mar fedha mar tawo ka tawo molos gi fedha;
18 øg om Vægten på Røgofferalteret af purt Guld og om Tegningen til Vognen, til Guldkeruberoe, som udbredte Vingerne skærmende over HERRENs Pagts Ark.
kod pek dhahabu mopwodhi molosgo kendo mar misango miwangʼoe ubani. Bende nonyise kaka onego olos gach lweny, ma en kerubi molos gi dhahabu moyaro bwombegi kendo oumo Sandug Singruok mar Jehova Nyasaye.
19 "HERREN har sat mig ind i alt dette ved et Skrift, jeg har fra hans egen Hånd, i alle de Arbejder, Planen omfatter."
Daudi nowacho niya, “Magi duto manie ndiko ne ayudo kuom lwet Jehova Nyasaye mane ni kuoma, kendo nomiya winjo matut kuom chenro mar gedo.”
20 Derpå sagde David til sin Søn Salomo: "Gå til Værket og vær frimodig og stærk, frygt ikke og tab ikke Modet, thi Gud HERREN, min Gud, vil være med dig! Han vil ikke slippe dig og ikke forlade dig, før alt Arbejdet med HERRENs Hus er fuldført.
Bangʼe Daudi nowachone Solomon niya, “Bed motegno kendo gichir kendo tim tijni. Kik ibed maluor kendo kik chunyi nyosre nikech Jehova Nyasaye ma Nyasacha nobed kodi. Ok enojwangʼi bende ok noweyi nyaka itiek tije mag hekalu mar Jehova Nyasaye.”
21 Se, Præsternes og Leviternes Skifter er rede til alt Arbejdet ved Guds Hus; og til alt, hvad der skal udføres, har du Folk hos dig, der alle er villige og forstår sig på Arbejder af enhver Art, og Øversterne og hele Folket er rede til alt, hvad du kræver."
Migepe mag jodolo kod jo-Lawi oseikore ne tije duto mag hekalu mar Jehova Nyasaye, kendo joma ochiwore molony e tije mopogore opogore oikore konyi e tije duto. Jotelo kod ji duto nowinj weche duto miwacho.

< Første Krønikebog 28 >