Første Krønikebog 19
1 Nogen Tid efter døde Ammoniternes Konge Nahasj, og hans Søn Hanun blev Konge i hans Sted.
Keyinki waⱪitlarda xundaⱪ boldiki, Ammonlarning padixaⱨi Naⱨax ɵldi; oƣli Ⱨanun orniƣa padixaⱨ boldi.
2 Da tænkte David: "Jeg vil vise Hanun, Nahasj's Søn, Venlighed, thi hans Fader viste mig Venlighed." Og David sendte Folk for at vise ham Deltagelse i Anledning at hans Faders Død. Men da Davids Mænd kom til Ammoniteroes Land til Hanun for at vise ham Deltagelse,
Dawut: «Naⱨax manga iltipat kɵrsǝtkini üqün, uning oƣli Ⱨanunƣa iltipat kɵrsitimǝn» dǝp, atisining pǝtisigǝ uning kɵnglini soraxⱪa Ⱨanunning yeniƣa ǝlqilǝrni ǝwǝtti. Dawutning ǝlqiliri Ammonlarning zeminƣa yetip kelip, kɵnglini soriƣili Ⱨanun bilǝn kɵrüxmǝkqi boldi.
3 sagde Ammoniternes Høvdinger til Hanun: "Tror du virkelig, det er for at hædre din Fader, at David sender Bud og viser dig Deltagelse? Mon ikke det er for at udforske og ødelægge Landet og udspejde det, at hans Folk kommer til dig?"
Lekin Ammonlarning ǝmǝldarliri Ⱨanunƣa: «Dawutni rastla atilirining izzǝt-ⱨɵrmitini ⱪilip siligǝ kɵngül soriƣili adǝm ǝwǝtiptu, dǝp ⱪaramla? Uning hizmǝtkarlirining ɵzlirining aldiliriƣa kelixi bu yǝrni küzitix, aƣdurmiqiliⱪ ⱪilix, qarlax üqün ǝmǝsmidu?» — dedi.
4 Da tog Hanun Davids Folk og lod dem rage og Halvdelen af deres Klæder skære af til Skridtet, og derpå lod han dem gå.
Xuning bilǝn Ⱨanun Dawutning hizmǝtkarlirini tutup, ularning saⱪal-burutlirini qüxürgüziwetip ⱨǝm kiyimlirining bǝldin tɵwinini kǝstürüwetip andin ularni ⱪoyuwǝtti.
5 Da David fik Efterretning om Mændenes Behandling, sendte han dem et Bud i Møde; thi Mændene var blevet grovelig forhånet; og Kongen lod sige: "Bliv i Jeriko, til eders Skæg er vokset ud!"
Bǝzilǝr kelip Dawutⱪa ǝlqilǝrning ǝⱨwalini uⱪturdi; u ularni kütüwelixⱪa aldiƣa adǝm ǝwǝtti, qünki ular tolimu iza-aⱨanǝttǝ ⱪalƣanidi. Xunga padixaⱨ ularƣa: «Saⱪal-burutinglar ɵskiqilik Yeriho xǝⱨiridǝ turup andin yenip kelinglar» dedi.
6 Men da Ammoniterne så, at de havde lagt sig for Had hos David, sendte Hanun og Ammoniterne 1000 Talenter Sølv for at leje Vogne og Ryttere i Aram-Naharajim, Aram Ma'aka og Zoba;
Ammonlar ɵzlirining Dawutning nǝpritigǝ uqriƣanliⱪini bildi, Ⱨanun wǝ Ammonlar Aram-Naⱨaraim, Aram-Maakaⱨ wǝ Zobaⱨdin jǝng ⱨarwisi wǝ atliⱪ lǝxkǝr yallaxⱪa adǝm ǝwǝtip ming talant kümüx bǝrdi.
7 og de lejede 32000 Vogne og Kongen af Ma'aka med hans Folk, og de kom og slog Lejr uden for Medeba; imidlertid havde Ammoniterne samlet sig fra deres Byer og rykkede ud til Kamp.
Ular ottuz ikki ming jǝng ⱨarwisi, xundaⱪla Maakaⱨ padixaⱨi bilǝn uning ⱪoxunini yalliwaldi; ular Mǝdǝbaning aldiƣa kelip bargaⱨ ⱪurdi. Ammonlarmu jǝng ⱪilix üqün ⱨǝrⱪaysi xǝⱨǝrliridin kelip jǝm boluxti.
8 Da David hørte det, sendte han Joab af Sted med hele Hæren og Kærnetropperne.
Dawut buni anglap Yoab bilǝn barliⱪ ǝskǝr ⱪoxunini [ularning aldiƣa] qiⱪardi.
9 Ammoniterne rykkede så ud og stillede sig op til Kamp ved Byens Port, medens Kongerne, der var kommet til, stod for sig selv på åben Mark.
Ammonlar qiⱪip xǝⱨǝr dǝrwazisining aldida sǝp tüzüp turdi; jǝnggǝ atlinip qiⱪⱪan padixaⱨlarmu dalada ayrim sǝp tüzüp turuxti.
10 Da Joab så, at Angreb truede ham både forfra og bagfra, gjorde han et Udvalg blandt alt Israels udsøgte Mandskab og tog Stilling over for Aramæerne,
Yoab ɵzining aldi-kǝynidin ⱨujumƣa uqraydiƣanliⱪini kɵrüp, pütün Israildin bir ⱪisim sǝrhil adǝmlǝrni tallap, Suriylǝr bilǝn jǝng ⱪilixⱪa ularni sǝptǝ turƣuzdi;
11 medens han overlod Resten af Mandskabet til sin Broder Absjaj, og de tog Stilling over for Ammoniterne.
u ⱪalƣan adǝmlirini inisi Abixayƣa tapxurdi, xuningdǝk ular ɵzlirini Ammonlar bilǝn jǝng ⱪilixⱪa sǝp ⱪilip tǝyyarlidi.
12 Og han sagde: "Hvis Aramæerne bliver mig for stærke, skal du ile mig til Hjælp; men bliver Ammoniterne dig for stærke, skal jeg hjælpe dig.
Yoab Abixayƣa: «Əgǝr Suriylǝr manga küqlük kǝlsǝ, sǝn manga yardǝm bǝrgǝysǝn; ǝmma Ammonlar sanga küqlük kǝlsǝ, mǝn berip sanga yardǝm berǝy.
13 Tag Mod til dig og lad os tappert værge vort Folk og vor Guds Byer - så får HERREN gøre, hvad ham tykkes godt!"
Jür’ǝtlik bolƣin! Ɵz hǝlⱪimiz üqün wǝ Hudayimizning xǝⱨǝrliri üqün baturluⱪ ⱪilayli. Pǝrwǝrdigar Ɵzigǝ layiⱪ kɵrünginini ⱪilƣay! — dedi.
14 Derpå rykkede Joab frem med sine Folk til Kamp mod Aramæerne, og de flygtede for ham.
Əmdi Yoab wǝ uning bilǝn bolƣan adǝmlǝr Suriylǝrgǝ ⱨujum ⱪilƣili qiⱪti; Suriylǝr uning aldidin ⱪaqti.
15 Og da Ammoniterne så, at Aramæerne tog Flugten, flygtede også de forhans Broder Absjaj og trak sig ind i Byen. Derpå kom Joab til Jerusalem.
Suriylǝrning ⱪaqⱪanliⱪini kɵrgǝn Ammonlarmu Yoabning inisi Abixayning aldidin ⱪeqip, xǝⱨǝrgǝ kiriwaldi. Andin Yoab Yerusalemƣa ⱪaytip kǝldi.
16 Men da Aramæerne så, at de var slået af Israel, sendte de Bud og fik Aramæerne hinsides Floden til at rykke ud med Sjofak, Hadar'ezers Hærfører, i Spidsen.
Suriylǝr bolsa ɵzlirining Israillarning aldida mǝƣlup bolƣinini kɵrgǝndǝ, ǝlqi ǝwǝtip, [Əfrat] dǝryasining u tǝripidiki Suriylǝrni qaⱪirtip kǝldi. Ⱨadad’ezǝrning ⱪoxunining sǝrdari bolƣan Xofaⱪ ularƣa yetǝkqi idi.
17 Da David fik Efterretning herom, samlede han hele Israel, satte over Jordan og kom til Helam, hvor David stillede sig op til Kamp mod Aramæerne, og de angreb ham.
Buningdin hǝwǝr tapⱪan Dawut pütkül Israil hǝlⱪini yiƣip Iordan dǝryasidin ɵtüp, Suriylǝrning yeniƣa kelip ularƣa ⱪarxi sǝp tüzüp turdi. Dawutning sǝp tüzgǝnlikini kɵrgǝn Suriylǝr jǝnggǝ atlandi.
18 Men Aramæerne flygtede for Israel, og David nedhuggede 7.000 Stridsheste og 40.000 Mand Fodfolk af Aram; også Hærføreren Sjofak huggede han ned.
Suriylǝr Israillarning aldidin ⱪaqti; Dawut Suriylǝrdin yǝttǝ ming jǝng ⱨarwiliⱪni wǝ ⱪiriⱪ ming piyadǝ lǝxkǝrni ɵltürdi wǝ yǝnǝ Suriylǝrning sǝrdari Xofaⱪni ɵltürdi.
19 Da alle Hadar'ezers Lydkonger så, at de var slået af Israel, sluttede de Fred med David og underkastede sig, og Aramæerne vilde ikke hjælpe Ammoniterne mere.
Ⱨadad’ezǝrning ǝmǝldarliri Israil aldida yengilginini kɵrgǝndǝ, Dawut bilǝn sülⱨ ⱪilip uningƣa beⱪindi; xuningdin keyin Suriylǝr ikkinqi Ammoniylarƣa yardǝm berixni halimaydiƣan boldi.
