Første Krønikebog 17

1 Engang David sad i sit Hus, sagde han til Profeten Natan: "Se, jeg har et Cedertræshus at bo i, men HERRENs Pagts Ark har Plads i et Telt!"

Hahoi Devit teh im ao nah profet Nathan koe Devit ni khenhaw! kai teh sidar thing im dawk ka o. Hateiteh BAWIPA lawkkam thingkong teh lukkarei rim dawk ao telah atipouh.

2 Natan svarede David: "Gør alt, hvad din Hu står til, thi Gud er med dig!"

Nathan ni Devit koe, na lungthin dawk kaawm e patetlah sak yawkaw, bangkongtetpawiteh, nang koe Cathut ao telah atipouh.

3 Men samme Nat kom Guds Ord til Natan således:

Hateiteh, hatnae karum dawkvah, Nathan koe Cathut e lawk teh a tho.

4 "Gå hen og sig til min Tjener David: Så siger HERREN: Ikke du skal bygge mig det Hus, jeg skal bo i!

Ka san Devit hah dei pouh. BAWIPA ni hettelah ati. Ka o nahanelah nang ni im na sak pouh mahoeh.

5 Jeg har jo ikke haft noget Hus at bo i, siden den Dag jeg førte Israeliterne op, men vandrede med, boende i et Telt.

Bangkongtetpawiteh, Isarelnaw Izip ram hoi ka tâcokhai hnin hoi atu totouh im dawk awm laipalah lukkarei rim hoi buet touh hoi buet touh ka kampuen teh ouk ka o.

6 Har jeg, i al den Tid jeg vandrede om blandt alle Israeliterne, sagt til nogen af Israels Dommere, som jeg satte til at vogte mit Folk: Hvorfor bygger I mig ikke et Cedertræshus?

Isarelnaw hoi ka ceinae tangkuem dawk hai ka taminaw khoum hanelah kâ na poe e Isarelnaw lawkcengkungnaw koevah, bang dawk maw sidar thing im sak pouh hoeh telah ka ti boihoeh vaw.

7 Sig derfor til min Tjener David: Så siger Hærskarers HERRE: Jeg tog dig fra Græsgangen, fra din Plads bag Småkvæget til at være Fyrste over mit Folk Israel,

Hatdawkvah, ka san Devit koe hettelah na dei pouh han. ransahu BAWIPA ni hettelah a dei. Tu pânae hmuen tu na khoumnae koehoi ka tami Isarelnaw dawk siangpahrang lah o hane na la teh,

8 og jeg var med dig, overalt hvor du færdedes, og udryddede alle dine Fjender foran dig; jeg vil skabe dig et Navn som de størstes på Jorden

Na cei nah tangkuem dawk nang koe ka o. Na tarannaw hai na tâ pouh, talai dawk ka lentoe poung e na min ka lentoe sak han.

9 og skaffe mit Folk Israel en Hjemstavn og plante det, så det kan blive boende på sit Sted uden mere at skulle forstyrres i sin Ro, og uden at Voldsmænd mere skal ødelægge det som tidligere,

Hothloilah, ka tami Isarelnaw hane hmuen ka rawi vaiteh, yuengyoe kampuen toung laipalah, amamae hmuen koe kho a sak thai nahanelah, ahnimouh teh ka ung han.

10 dengang jeg satte Dommere over mit Folk Israel; og jeg vil underkue alle dine Fjender. Så kundgør jeg dig nu: Et Hus vil HERREN bygge dig!

Yampa hai ka tami Isarelnaw dawk lawkcengkung ka ta pouh nah hai, kahawihoehe canaw ni rep a coungroe awh e patetlah runae poe awh laipalah, na tarannaw pueng hai koung ka sung sak han. Hothloilah, BAWIPA ni na imthungnaw a kangdue sak han telah na dei pouh awh.

11 Når dine Dage er omme og du vandrer til dine Fædre, vil jeg efter dig oprejse din Sæd, en af dine Sønner, og grundfæste hans Kongedømme.

Hahoi na hnin a pout torei na mintoenaw koe na cei navah, hettelah ao han. Nama dawk hoi ka tâcawt e na capa buet touh ni a kangdue vaiteh, a uknaeram ka caksak han.

12 Han skal bygge mig et Hus, og jeg vil grundfæste hans Trone evindelig.

Ahni ni im na sak pouh vaiteh, a bawitungkhung hai a yungyoe ka caksak han.

13 Jeg vil være ham en Fader, og han skal være mig en Søn; og min Miskundhed vil jeg ikke tage fra ham, som jeg tog den fra din Forgænger;

Hattorei a na pa lah ka o vaiteh, ahni hai ka capa lah ao han. Nang koe ka lungma e ka lae patetlah ahni koe e bout ka lat mahoeh toe.

14 jeg vil indsætte ham i mit Hus og mit Kongedømme til evig Tid, og hans Trone skal stå fast til evig Tid!"

Ka im hoi ka uknaeram teh ahni koe yungyoe ka caksak han. A bawitungkhung hai a yungyoe ka caksak han telah ati.

15 Alle disse Ord og hele denne Åbenbaring meddelte Natan David.

Hete lawknaw pueng hoi vision pueng teh, Nathan ni Devit koe a dei pouh.

16 Da gik Kong David ind og dvælede for HERRENs Åsyn og sagde: "Hvem er jeg, Gud HERRE, og hvad er mit Hus, at du har bragt mig så vidt?

Hatdawkvah, siangpahrang Devit ni a kâen teh, BAWIPA e hmalah a tahung nah laihoi, Oe BAWIPA Cathut, bangpatet lae tami lah maw ka o teh, ka imthung hai bangpatet lae tami lah maw ao awh teh, hettelah totouh na tawm teh na hrawi.

17 Men det var dig ikke nok o Gud, du gav også din Tjeners Hus Forjættelser for fjerne Tider og lod mig skue kommende Slægter, Gud HERRE!

Oe Cathut hete hno heh na mit dawk hno kathoengcae doeh. Hahoi Oe BAWIPA Cathut, na san imthung hma lae kong hah kum moikasaw hane na dei toung dawkvah, kangduenae hmuen ka rasang e tami buet touh lah na pouk.

18 Hvad mere har David at sige dig? Du kender jo dog din Tjener,

Na san bari lah onae kong dawkvah, Devit ni nang koe bangmaw ka dei han rah, bangkongtetpawiteh, na san hah na panue.

19 HERRE! For din Tjeners Skyld, og fordi din Hu stod dertil, gjorde du alt dette store og kundgjorde alle disse store Ting,

Oe BAWIPA, na san kecu dawk na lungthin dawk kaawm e patetlah ka lentoe e hno na sak teh, tami pueng na panue sak.

20 HERRE! Ingen er som du, og der er ingen Gud uden dig, efter alt hvad vi har hørt med vore Ører.

Oe BAWIPA, hnâ hoi ka thainae dawkvah, nama patetlae khoeroe awm hoeh. Nama laipalah Cathut alouke khoeroe awm hoeh.

21 Og hvor på Jorden findes et Folk som dit Folk Israel, et Folk, som Gud kom og udfriede og gjorde til sit Folk for at vinde sig et Navn og udføre store og frygtelige Gerninger ved at drive andre Folkeslag bort foran sit Folk, det, du udfriede fra Ægypten?

Izip ram hoi na ratang e taminaw e hmalah, Jentelnaw na pâlei e hnin ka lentoe e hah, kângairunae na sak e dawk hoi, namae min lentoenae kamnue sak hanelah, Cathut ni amae tami lah o thai nahanelah ratang han a ngai e Isarelnaw patet e talai van miphun alouke ao boimaw.

22 Du har grundfæstet dit Folk Israel som dit, Folk til evig Tid, og du, HERRE, er blevet deres Gud.

Bangkongtetpawiteh, na tami Isarelnaw teh yungyoe na tami lah o hane na sak e doeh. Hatdawkvah, nama teh ahnimae BAWIPA Cathut lah na o.

23 Så lad da, HERRE, den Forjættelse, du udtalte om din Tjener og hans Hus, gælde til evig Tid og gør, som du sagde!

Oe BAWIPA, na san kong hoi na imthung kong dawkvah, na dei e teh, yungyoe hanelah caksak nateh, na dei e patetlah caksak yawkaw.

24 Da skal dit Navn stå fast og blive stort til evig Tid, så man siger: Hærskarers HERRE, Israels Gud, Gud over Israel! Og din Tjener Davids Hus skal stå fast for dit Åsyn.

Hahoi, ransabawi Cathut, Isarel Cathut teh Isarel Cathut doeh telah na min teh, a yungyoe caksak nateh, pholennae awm seh. Na san Devit imthungnaw teh, na hmalah cak naseh.

25 Thi du, min Gud, har åbenbaret for din Tjener: Jeg vil bygge dig et Hus! Derfor har din Tjener dristet sig til at bede for dit Åsyn.

Bangkongtetpawiteh, Oe ka Cathut, na san koevah na imthung ka kangdue sak han telah na kamnue sak toe. Hatdawkvah, na san ni nama koe ka ratoum ngamnae doeh.

26 Derfor, HERRE, du er Gud, du har givet din Tjener denne Forjættelse,

Oe BAWIPA nama teh Cathut lah na o dawk na hawinae teh, na san koe lawk yo na kam toe.

27 så lad det behage dig at velsigne din Tjeners Hus, at det til evig Tid må stå fast for dit Åsyn. Thi du, HERRE, har velsignet det, og det bliver velsignet evindelig!"

Na san imthungnaw heh na hmalah a yungyoe ao thai awh nahanelah, yawhawinae na poe toe. Bangdawk tetpawiteh, Oe BAWIPA nama ni yaw na hawi sak e teh, yungyoe yawhawinae doeh telah ati.