Første Krønikebog 16

1 De førte så Guds Pagts Ark ind og stillede den midt i det Telt, David havde rejst den; og de ofrede Brændofre og Takofre for Guds Åsyn.

I kad donesoše kovèeg Božji, namjestiše ga usred šatora, koji mu razape David; i prinesoše žrtve paljenice i žrtve zahvalne pred Bogom.

2 Og da David var færdig med Brændofrene og Takofrene, velsignede han Folket i HERRENs Navn

Potom prinesavši David žrtve paljenice i žrtve zahvalne, blagoslovi narod u ime Gospodnje.

3 og uddelte til hver enkelt Israelit, både Mand og Kvinde, en Brødskive, et Stykke Kød og en Rosinkage.

I razdade svijem Izrailjcima, i ljudima i ženama, svakom po jedan hljeb i komad mesa i vrè vina.

4 Foran HERRENs Ark stillede han nogle af Leviterne til at gøre Tjeneste og til at takke, love og prise HERREN, Israels Gud;

Potom postavi pred kovèegom Gospodnjim sluge izmeðu Levita da pominju i slave i hvale Gospoda Boga Izrailjeva:

5 Asaf var Leder, og næst efter ham kom Zekarja, så Uzziel, Sjemiramot, Jehiel, Mattitja, Eliab, Benaja, Obed-Edom og Je'iel med Harper og Citre, medens Asaf lod Cymblerne klinge,

Asafa poglavara, a drugoga za njim Zahariju, i Jeila i Semiramota i Jehila i Matatiju i Elijava i Venaju i Ovid-Edoma; i Jeilo udaraše u psaltire i gusle, a Asaf u kimvale,

6 og Præsterne Benaja og Jahaziel stadig blæste i Trompeterne foran Guds Pagts Ark.

A Venaja i Jazilo sveštenici bijahu jednako s trubama pred kovèegom zavjeta Gospodnjega.

7 Den Dag, ved den Lejlighed, overdrog David for første Gang Asaf og hans Brødre at lovsynge HERREN.

U taj dan naredi David prvi put da hvale Gospoda Asaf i braæa njegova:

8 Pris HERREN, påkald hans Navn, gør hans Gerninger kendte blandt Folkeslag!

Hvalite Gospoda; glasite ime njegovo; javljajte po narodima djela njegova.

9 Syng og spil til hans Pris, tal om alle hans Undere,

Pjevajte mu, slavite ga, kazujte sva èudesa njegova.

10 ros jer af hans hellige Navn, eders Hjerte glæde sig, I, som søger HERREN,

Hvalite se svetijem imenom njegovijem; neka se veseli srce onijeh koji traže Gospoda.

11 spørg efter HERREN og hans Magt, søg bestandig hans Åsyn;

Tražite Gospoda i silu njegovu; tražite lice njegovo bez prestanka.

12 kom i Hu de Undere, han øved, hans Tegn og hans Munds Domme,

Pamtite èudesa njegova, koja je uèinio, znake njegove i sudove usta njegovijeh.

13 I, hans Tjener, Israels Sæd. hans udvalgte, Jakobs Sønner!

Sjeme Izrailjevo sluge su njegove, sinovi Jakovljevi izbrani njegovi.

14 Han, HERREN, er vor Gud, hans Domme når ud over Jorden;

On je Gospod Bog naš, po svoj su zemlji sudovi njegovi.

15 han ihukommer for evigt sin Pagt, i tusind Slægter sit Tilsagn,

Pamtite uvijek zavjet njegov, rijeè koju je dao na tisuæu koljena.

16 Pagten. han slutted med Abraham, Eden, han tilsvor Isak:

Što je zavjetovao Avramu i za što se kleo Isaku,

17 han holdt dem i Hævd som Ret for Jakob, en evig Pagt for Israel,

To je postavio Jakovu za zakon i Izrailju za zavjet vjeèni,

18 idet han sagde: "Dig giver jeg Kana'ans Land som eders Arvelod."

Govoreæi: tebi æu dati zemlju Hanansku u našljedni dio.

19 Da de kun var en liden Hob, kun få og fremmede der,

Tada vas još bijaše malo na broj, bijaše vas malo, i bijaste došljaci.

20 og vandred fra Folk til Folk, fra et Rige til et andet,

Iðahu od naroda do naroda, i iz jednoga carstva k drugomu plemenu.

21 tillod han ingen at volde dem Men, men tugted for deres Skyld Konger:

Ne dade nikomu da im naudi, i karaše za njih careve:

22 "Rør ikke mine Salvede, gør ikke mine Profeter ondt!"

Ne dirajte u pomazanike moje, i prorocima mojim ne èinite zla.

23 Syng for HERREN, al Jorden, fortæl om hans Frelse Dag efter dag;

Pjevaj Gospodu, sva zemljo! javljajte od dana na dan spasenje njegovo.

24 kundgør hans Ære blandt Folkene, hans Undere blandt alle Folkeslag!

Kazujte po narodima slavu njegovu, po svijem plemenima èudesa njegova.

25 Thi stor og højlovet er HERREN, forfærdelig over alle Guder;

Jer je velik Gospod i valja ga hvaliti veoma; strašniji je od svijeh bogova.

26 thi alle Folkeslagenes Guder er Afguder, HERREN er Himlens Skaber.

Jer su svi bogovi u naroda ništa; a Gospod je nebesa stvorio.

27 For hans Åsyn er Højhed og Hæder, Pris og Fryd i hans Helligdom.

Slava je i velièanstvo pred njim, sila i radost u stanu njegovu.

28 Giv HERREN, I Folkeslags Slægter, giv HERREN Ære og Pris,

Dajte Gospodu, plemena narodna, dajte Gospodu slavu i èast.

29 giv HERREN hans Navns Ære, bring Gaver og kom for hans Åsyn, tilbed HERREN i helligt Skrud,

Dajte Gospodu slavu prema imenu njegovu, nosite dare i idite preda nj, poklonite se Gospodu u svetoj krasoti.

30 bæv for hans Åsyn, al Jorden! Han grundfæsted Jorden, den rokkes ikke.

Strepi pred njim, sva zemljo; zato je vasiljena tvrda i neæe se pomjestiti.

31 Himlen glæde sig Jorden juble, det lyde blandt Folkene: "HERREN har vist, han er Konge!"

Nek se vesele nebesa i zemlja se raduje; i neka govore po narodima: Gospod caruje.

32 Havet med dets Fylde bruse, Marken juble og alt, hvad den bærer.

Neka pljeska more i što je u njemu; neka skaèe polje i sve što je na njemu.

33 Da fryder sig Skovens Træer for HERRENs Åsyn, thi han kommer, han kommer at dømme Jorden.

Tada neka se raduju drveta šumska pred Gospodom, jer ide da sudi zemlji.

34 Lov HERREN, thi han er god, og hans Miskundhed varer evindelig!

Hvalite Gospoda, jer je dobar, jer je dovijeka milost njegova.

35 Og sig: "Frels os, vor Frelses Gud, saml os og fri os fra Folkene, at vi må love dit hellige Navn; med Stolthed synge din Pris!"

I recite: spasi nas, Bože spasenja našega, i skupi nas i izbavi nas od naroda da slavimo sveto ime tvoje, da se hvalimo tvojom slavom.

36 Lovet være HERREN, Israels Gud, fra Evighed og til Evighed! Da sagde hele Folket: "Amen!" og: "Lov HERREN!"

Blagosloven Gospod Bog Izrailjev od vijeka i do vijeka. Tada sav narod reèe: amin; i hvališe Gospoda.

37 Så lod han Asaf og hans Brødre blive der foran HERRENs Pagts Ark for altid at gøre Tjeneste foran Arken efter hver Dags Behov;

I ostavi ondje pred kovèegom zavjeta Gospodnjega Asafa i braæu njegovu da služe pred kovèegom bez prestanka kao što treba od dana na dan,

38 og Obed-Edom, Jedituns Søn, og Hosa med deres Brødre, i alt otte og tresindstyve, lod han blive som Dørvogtere.

I Ovid-Edoma i braæu njegovu, šezdeset i osam, Ovid-Edoma sina Jedutunova i Osu, da budu vratari;

39 Men Præsten Zadok og hans Brødre Præsterne lod han blive foran HERRENs Bolig på Oerhøjen i Gibeon

A Sadoka sveštenika i braæu njegovu sveštenike pred šatorom Gospodnjim na visini u Gavaonu,

40 for daglig, både Aften og Morgen, at ofre HERREN Brændofre på Brændofferalteret ganske som det er foreskrevet i den Lov, HERREN havde pålagt Israel;

Da prinose žrtve paljenice Gospodu na oltaru za žrtve paljenice bez prestanka jutrom i veèerom, i da èine sve što je napisano u zakonu Gospodnjem što je zapovjedio Izrailju,

41 og sammen med dem Heman og Jedutun og de øvrige før nævnte udvalgte Mænd til at love HERREN med Ordene "thi hans Miskundhed varer evindelig!"

I s njima Emana i Jedutuna i druge izabrane, koji biše poimence imenovani da hvale Gospoda, jer je dovijeka milost njegova,

42 Og de havde hos sig Trompeter og Cymbler til dem, der spillede, og instrumenter til Guds Sange; men Jedutuns Sønner var Dørvogtere.

S njima Emana i Jedutuna, da trube u trube i udaraju u kimvale i u druge sprave muzièke Bogu; a sinove Jedutunove da budu vratari.

43 Derpå gik alt Folket hver til sit, og David vendte hjem for at velsigne sit Hus.

Potom se razide sav narod, svak svojoj kuæi, a David se vrati da blagoslovi dom svoj.