< Første Krønikebog 16 >
1 De førte så Guds Pagts Ark ind og stillede den midt i det Telt, David havde rejst den; og de ofrede Brændofre og Takofre for Guds Åsyn.
Og de indførte Guds Ark og satte den midt i Paulunet, som David havde opslaget til den, og ofrede Brændofre og Takofre for Guds Ansigt.
2 Og da David var færdig med Brændofrene og Takofrene, velsignede han Folket i HERRENs Navn
Og der David var færdig med at ofre Brændofferet og Takofferet, da velsignede han Folket i Herrens Navn.
3 og uddelte til hver enkelt Israelit, både Mand og Kvinde, en Brødskive, et Stykke Kød og en Rosinkage.
Og han uddelte til hver Mand i Israel, baade Mænd og Kvinder, til hver især et helt Brød og et Stykke Kød og en Rosinkage.
4 Foran HERRENs Ark stillede han nogle af Leviterne til at gøre Tjeneste og til at takke, love og prise HERREN, Israels Gud;
Og han satte nogle af Leviterne for Herrens Ark til Tjenere og til at prise og at takke og at love Herren Israels Gud;
5 Asaf var Leder, og næst efter ham kom Zekarja, så Uzziel, Sjemiramot, Jehiel, Mattitja, Eliab, Benaja, Obed-Edom og Je'iel med Harper og Citre, medens Asaf lod Cymblerne klinge,
— Asaf var den ypperste og den anden efter ham Sakaria; — Jeiel og Semiramoth og Jehiel og Mathithja og Eliab og Benaja og Obed-Edom og Jeiel med Psaltres Instrumenter og med Harper, og Asaf lod sig høre med Cymbler;
6 og Præsterne Benaja og Jahaziel stadig blæste i Trompeterne foran Guds Pagts Ark.
men Benaja og Jehasiel, Præsterne, med stedse lydende Basuner foran Guds Pagts Ark.
7 Den Dag, ved den Lejlighed, overdrog David for første Gang Asaf og hans Brødre at lovsynge HERREN.
Paa den Dag overdrog David første Gang Asaf og hans Brødre at synge Lovsangen for Herren:
8 Pris HERREN, påkald hans Navn, gør hans Gerninger kendte blandt Folkeslag!
Lover Herren, paakalder hans Navn, kundgører hans Gerninger iblandt Folkene.
9 Syng og spil til hans Pris, tal om alle hans Undere,
Synger for ham, synger Psalmer for ham, taler om alle hans underlige Gerninger!
10 ros jer af hans hellige Navn, eders Hjerte glæde sig, I, som søger HERREN,
Roser eder af hans hellige Navn; deres Hjerte skal glædes, som søge Herren.
11 spørg efter HERREN og hans Magt, søg bestandig hans Åsyn;
Spørger efter Herren og hans Magt, søger hans Ansigt altid!
12 kom i Hu de Undere, han øved, hans Tegn og hans Munds Domme,
Kommer hans underlige Gerninger i Hu, som han har gjort, hans underlige Ting og hans Munds Domme.
13 I, hans Tjener, Israels Sæd. hans udvalgte, Jakobs Sønner!
I, hans Tjener Israels Sæd! I Jakobs Børn, hans udvalgte!
14 Han, HERREN, er vor Gud, hans Domme når ud over Jorden;
Han er Herren vor Gud, hans Domme ere i al Verden.
15 han ihukommer for evigt sin Pagt, i tusind Slægter sit Tilsagn,
Kommer evindeligt hans Pagt i Hu, det Ord, han har befalet, til tusinde Slægter,
16 Pagten. han slutted med Abraham, Eden, han tilsvor Isak:
som han indgik med Abraham, og hans Ed til Isak,
17 han holdt dem i Hævd som Ret for Jakob, en evig Pagt for Israel,
og stadfæstede for Jakob til en Skik, for Israel til en evig Pagt,
18 idet han sagde: "Dig giver jeg Kana'ans Land som eders Arvelod."
der han sagde: Dig vil jeg give Kanaans Land, eders Arvs Part;
19 Da de kun var en liden Hob, kun få og fremmede der,
der I vare en liden Hob Folk, ja faa og fremmede der.
20 og vandred fra Folk til Folk, fra et Rige til et andet,
Og de vandrede fra Folk til Folk, og fra et Rige til et andet Folk.
21 tillod han ingen at volde dem Men, men tugted for deres Skyld Konger:
Han lod ingen Mand gøre dem Uret og straffede Konger for deres Skyld, sigende:
22 "Rør ikke mine Salvede, gør ikke mine Profeter ondt!"
Rører ikke ved mine Salvede, og gører mine Profeter intet ondt!
23 Syng for HERREN, al Jorden, fortæl om hans Frelse Dag efter dag;
Synger for Herren, alt Landet! bebuder fra Dag til Dag hans Frelse!
24 kundgør hans Ære blandt Folkene, hans Undere blandt alle Folkeslag!
Fortæller hans Herlighed iblandt Hedningerne, hans underfulde Gerninger iblandt alle Folkene.
25 Thi stor og højlovet er HERREN, forfærdelig over alle Guder;
Thi Herren er stor og saare priselig, og han er forfærdelig over alle Guder.
26 thi alle Folkeslagenes Guder er Afguder, HERREN er Himlens Skaber.
Thi alle Folkenes Guder ere Afguder, men Herren gjorde Himmelen.
27 For hans Åsyn er Højhed og Hæder, Pris og Fryd i hans Helligdom.
Ære og Hæder er for hans Ansigt, Styrke og Glæde er paa hans Sted.
28 Giv HERREN, I Folkeslags Slægter, giv HERREN Ære og Pris,
Giver Herren, I Folks Slægter! giver Herren Ære og Styrke!
29 giv HERREN hans Navns Ære, bring Gaver og kom for hans Åsyn, tilbed HERREN i helligt Skrud,
Giver Herren hans Navns Ære; fremfører Skænk og kommer for hans Ansigt, tilbeder Herren i hellig Prydelse!
30 bæv for hans Åsyn, al Jorden! Han grundfæsted Jorden, den rokkes ikke.
Al Jorden bæve for hans Ansigt, og Jordens Kreds skal befæstes, at den ikke ryster.
31 Himlen glæde sig Jorden juble, det lyde blandt Folkene: "HERREN har vist, han er Konge!"
Himlene skulle glædes, og Jorden frydes, og de skulle sige iblandt Hedningerne: Herren regerer.
32 Havet med dets Fylde bruse, Marken juble og alt, hvad den bærer.
Havet skal bruse og dets Fylde; Marken skal frydes, og alt det, som er paa den.
33 Da fryder sig Skovens Træer for HERRENs Åsyn, thi han kommer, han kommer at dømme Jorden.
Da skulle Træerne i Skoven fryde sig for Herrens Ansigt, thi han kommer for at dømme Jorden.
34 Lov HERREN, thi han er god, og hans Miskundhed varer evindelig!
Lover Herren, thi han er god, thi hans Miskundhed varer evindelig,
35 Og sig: "Frels os, vor Frelses Gud, saml os og fri os fra Folkene, at vi må love dit hellige Navn; med Stolthed synge din Pris!"
og siger: Frels os, vor Frelses Gud! og saml os og udfri os fra Hedningerne for at love dit hellige Navn, at berømme os af din Pris.
36 Lovet være HERREN, Israels Gud, fra Evighed og til Evighed! Da sagde hele Folket: "Amen!" og: "Lov HERREN!"
Lovet være Herren, Israels Gud, fra Evighed til Evighed! Og alt Folket sagde Amen, og: Lov Herren!
37 Så lod han Asaf og hans Brødre blive der foran HERRENs Pagts Ark for altid at gøre Tjeneste foran Arken efter hver Dags Behov;
Saa lod han der blive foran Herrens Pagts Ark Asaf og hans Brødre til stadig Tjeneste foran Arken, til hver Dags Gerning paa sin Dag.
38 og Obed-Edom, Jedituns Søn, og Hosa med deres Brødre, i alt otte og tresindstyve, lod han blive som Dørvogtere.
Og Obed-Edom og deres Brødre, otte og tresindstyve, ja Obed-Edom, Jeduthuns Søn, og Hosa satte han til Portnere.
39 Men Præsten Zadok og hans Brødre Præsterne lod han blive foran HERRENs Bolig på Oerhøjen i Gibeon
Og Zadok, Præsten, og hans Brødre, Præsterne, lod han tjene foran Herrens Tabernakel paa den Høj, som er i Gibeon,
40 for daglig, både Aften og Morgen, at ofre HERREN Brændofre på Brændofferalteret ganske som det er foreskrevet i den Lov, HERREN havde pålagt Israel;
at de stadigt skulde bringe Herren Brændofre paa Brændofferets Alter, Morgen og Aften, og det efter alt det, som er skrevet i Herrens Lov, som han bød Israel.
41 og sammen med dem Heman og Jedutun og de øvrige før nævnte udvalgte Mænd til at love HERREN med Ordene "thi hans Miskundhed varer evindelig!"
Og med dem vare Heman og Jeduthun og de øvrige af de udvalgte, som vare nævnte ved Navn, til at love Herren, fordi hans Miskundhed varer evindelig.
42 Og de havde hos sig Trompeter og Cymbler til dem, der spillede, og instrumenter til Guds Sange; men Jedutuns Sønner var Dørvogtere.
Ja med dem vare Heman og Jeduthun, for dem, som lode sig høre med Basuner og Cymbler og med Guds Sanges Instrumenter; men Jeduthuns Sønner vare ved Porten.
43 Derpå gik alt Folket hver til sit, og David vendte hjem for at velsigne sit Hus.
Saa drog alt Folket hen, hver til sit Hus; og David vendte om for at velsigne sit Hus.