Zefanias 3

1 Ve den genstridige, urene, grumme By!

Palet lah kho ka sak niteh, kamhnawng laihoi tami pacekpahleknae kho teh a yawthoe.

2 Den hører ej HERRENS Røst, tager ikke mod Tugt. Paa HERREN stoler den ej, holder sig ej til Gud.

Cathut e lawk ngâi hoeh, toun e hai ngai hoeh, BAWIPA kângue hoeh, mae Cathut koe kâhnai hoeh.

3 Fyrsterne i dens Midte er brølende Løver, dens Dommere som Ulve ved Kvæld, der ej levner til Morgen;

Khobawinaw teh kho lungui vah ka huk e sendek patetlah ao awh. lawkcengkungnaw ni a mon totouh banghai pahma awh hoeh. Tangmin vah yuengyoe ka kâva e a sui lah ao awh.

4 Skrydere er dens Profeter, troløse Mænd, dens Præster vanærer det hellige, øver Vold mod Loven.

Profetnaw teh a lai kathout e, lawkkam ka cak hoeh e lah ao awh. Vaihmanaw ni kathounge hmuen a khin sak awh teh a lawk hai noutna awh hoeh.

5 HERREN er retfærdig i dens Midte, gør ikke Uret; hver Morgen gør han Ret, ej svigte Lyset, til Uret kender han ikke.

Hateiteh, BAWIPA ni kho lungui vah hawinae a sak. Kamsoum hoeh hno sak boihoeh. Amom tangkuem lannae a kamnue sak. Hateiteh, tami kahawihoehnaw teh kayanae tawn awh hoeh.

6 I Stridslarm udrydded jeg Folk, deres Tinder er øde, deres Gader lagde jeg øde, saa ingen gaar der, deres Byer er hærget, mennesketomme, ingen bor der.

Miphunnaw puenghoi ramvengimnaw puenghai ka raphoe pouh toe. Lam dawkvah apihai a cei hoeh nahanlah tami kingkadi sak toe. Tami buet touh hai o hoeh nahanlah khopui hai ka raphoe toe.

7 Jeg tænkte: »Den maa dog frygte mig, tage mod Tugt; intet af alt, hvad jeg bød, vil gaa den ad Glemme.« Men des tidligere var de i Gang med al deres Ondskab.

Hatnavah, kai ni hottelah totouh ka toun hnukkhu nang ni ma onae pahnawt laipalah, kai heh na taki vaiteh ka lamthung a dawn han doeh ka ti eiteh, ahnimanaw ni kahawihoehe hno hoehoe a sak awh.

8 Bi derfor paa mig, saa lyder det fra HERREN, paa Dagen, jeg fremstaar som Vidne! Thi min Ret er at sanke Folkene, samle Rigerne og udøse over dem min Vrede, al min Harmglød; thi af min Nidkærheds Ild skal al Jorden fortæres.

Hateiteh BAWIPA ni a dei e teh, man vaiteh lawp hanelah kai ka thaw hoehnahlan totouh na ring awh ei. Uknaeram pueng kamkhueng sak vaiteh kaie lungkhueknae, ka lungphuennae hah koung ka awi han telah pouknae ka tawn. Ka lungkhueknae hmai ni talai pueng a kak han.

9 Thi da vil jeg give Folkene rene Læber, saa de alle paakalder HERREN og tjener ham endrægtigt.

Miphunnaw pueng ni atangcalah, BAWIPA e thaw cungtalah a tawk awh nahan, a min kaw awh nahanelah ahnimanaw koe kathounge lawk bout ka poe han.

10 Fra Landet hinsides Floden bringer de mig Bukke, fra Patros kommer de med Afgrødeoffer til mig.

Kush ram palang namranlah, hmuen pueng koe kampek e ka miphun canunaw, kai koe kâhet e taminaw ni kai hanelah pasoumhno a sin awh han.

11 Hin Dag skal du ikke beskæmmes i al din Tid, med hvilken du synded mod mig; thi da vil jeg fjerne fra dig de jublende stolte, du skal ikke hovmode dig mer paa mit hellige Bjerg.

Hatnae tueng dawkvah nang ni kai koe na payon e naw dawk yeirai na po mahoeh. Bangkongtetpawiteh kâoup e taminaw hoi tami ka dudam e naw teh nangmouh thung hoi koung ka pâlei han. Nang hai kaie mon kathoung dawk bout na kâoup awh mahoeh toe.

12 Jeg levner i din Midte et Folk, som er ydmygt og ringe, og Israels Rest skal lide paa HERRENS Navn.

Ka roedeng ni teh kârahnoum e miphunnaw, nangmouh koe ka cawi sak han. Ahnimanaw teh Bawipa e min a kâuep awh han.

13 Uret øver de ikke og taler ej Løgn, der findes ej i deres Mund en svigefuld Tunge; thi de skal græsse og raste uden at skræmmes.

Kacawie Isarelnaw teh, kamsoumhoehe sak a mahoeh. Laithoe hai dei awh mahoeh. Ahnimae pahni dawk hoi dumyennae lawk tâcawt mahoeh. A canei a i onae koe apinihai takinae poe mahoeh toe.

14 Jubl, du Zions Datter, Israel, raab højt, glæd dig og fryd dig af hele dit Hjerte, Jerusalems Datter!

Oe Zion canu la sak haw. Isarel miphun hramki haw. Jerusalem canu na lungthin abuemlahoi na lunghawi haw.

15 HERREN har slettet din Dom, bortdrevet dine Fjender. I din Midte er Israels Konge, HERREN, ej mere skuer du ondt.

BAWIPA ni nange tarannaw a takhoe teh na yonnae a dam sak toe. Isarelnaw e siangpahrang Jehovah teh nangmouh koe ao. Nang teh runae bout na kâhmo mahoeh toe.

16 Paa hin Dag skal der siges til Jerusalem: Frygt ikke, Zion, lad ikke Hænderne synke!

Hat toteh, Jerusalem na lungpuen hanh, Zion mon na kut thayoun sak hanh ati awh han.

17 I dig er HERREN din Gud, en Helt, som frelser. Han glæder sig over dig med Fryd, han tier i sin Kærlighed, han fryder sig over dig med Jubel som paa Festens Dag;

Nange Jehovah Cathut teh nang koe ao teh, athakaawme ni Cathut ni nang teh na rungngang han. Nang koe a lungkuep vaiteh a lunghawi han. A lungpatawnae dawk awm vaiteh, lunghawinae la hoi nang koe a lunghawi han.

18 den Tid er omme, da du bærer paa Skam over ham.

Lungmathoenae hoi khuikanae pawi teh nang koehoi na takhoe pouh vaiteh, reithai kâhmo e naw hah ka kamkhueng sak han.

19 Se, paa hin Tid gør jeg Ende paa alle, som kuede dig, og jeg frelser, hvad der halter, og sanker det spredte og giver dem Ære og Ry paa hele Jorden.

Hattoteh nang ka rektap e naw pueng hah kai ni lawk ka ceng han. Kapatawnaw hah ka dam sak han. Pâlei e taminaw ka kamkhueng sak han. Yeiraiponae ram pueng dawk oupnae hoi minhawinae ka poe han.

20 Paa hin Tid bringer jeg eder hjem, og paa hin Tid samler jeg eder; thi jeg giver eder Ry og Ære blandt alle Jordens Folkeslag, naar jeg vender eders Skæbne for eders Øjne, siger HERREN.

Hatnae tueng nah, kai ni nangmanaw bout na bankhai awh vaiteh na kamkhueng sak awh han. Man lah kaawm e naw hah na hmalah bout ka pâkhueng toteh, talai taminaw pueng koe oupnae minhawinae na poe awh han telah Cathut ni a ti.