Zakarias 1

1 I den ottende Maaned i Darius's andet Regeringsaar kom HERRENS Ord til Profeten Zakarias, en Søn af Berekja, en Søn af Iddo, saaledes:

Darius siangpahrang ah ohhaih saning hnetto haih, khrah tazetto naah, Iddo capa Berekiah, Berekiah capa Tahmaa Zekariah khaeah Angraeng ih lok to angzoh.

2 HERREN var fuld af Harme imod eders Fædre.

Angraeng loe nam panawk nuiah paroeai palungphui.

3 Men sig til dem: Saa siger Hærskarers HERRE: Vend om til mig, lyder det fra Hærskarers HERRE, saa vil jeg vende om til eder, siger Hærskarers HERRE.

To pongah kaminawk khaeah thui paeh; misatuh kaminawk ih Angraeng mah hae tiah thuih: kai khaeah amleam oh, tiah misatuh kaminawk ih Angraeng mah thuih: kai doeh nangcae khaeah kam laem let toeng han, tiah misatuh kaminawk ih Angraeng mah thuih.

4 Vær ikke som eders Fædre, til hvem de tidligere Profeter talte saaledes: Saa siger Hærskarers HERRE: Vend om fra eders onde Veje og onde Gerninger! Men de hørte ikke og ænsede mig ikke, lyder det fra HERREN.

Nam panawk baktiah om o hmah; nihcae khaeah hmaloe ih tahmaanawk mah hae tiah thuih pae o; kasae sakhaih hoi kahoih ai loklam thung hoiah amlaem o let ah, tiah misatuh kaminawk ih Angraeng mah thuih, tiah a naa. Toe nihcae mah tahngai pae o ai moe, tidoeh sah pae o ai, tiah Angraeng mah thuih.

5 Eders Fædre, hvor er de? Og Profeterne, lever de evigt?

Nam panawk loe vaihi naa ah maw oh o boeh? Tahmaanawk loe hing o poe maw?

6 Men mine Ord og Bud, som jeg overgav mine Tjenere Profeterne, naaede de ikke eders Fædre, saa de maatte vende om og sige: »Som Hærskarers HERRE havde sat sig for at gøre imod os for vore Vejes og Gerningers Skyld, saaledes gjorde han.«

Nam panawk loe kaimah ih tamna tahmaanawk khaeah thuih ih ka loknawk hoi ka lok takroekhaihnawk to kae o boeh na ai maw? To naah nichae mah dawnpakhuem o, misatuh kaminawk ih Angraeng loe a sak han atim ih baktih toengah, ka caeh o ih loklam hoi ka sak o ih hmuen baktiah aicae nuiah lokcaek boeh, tiah thuih o.

7 Paa den fire og tyvende Dag i den ellevte Maaned, det er Sjebat Maaned, i Darius's andet Regeringsaar kom HERRENS Ord til Profeten Zakarias, en Søn af Berekja, en Søn af Iddo, saaledes:

Darius siangpahrang ah ohhaih saning hnetto haih, khrah hathlaito Shebat khrah, ni pumpae palito naah, Iddo capa Berekaih, Berekaih capa tahmaa Zakariah khaeah, Angraeng ih lok to angzoh.

8 Jeg skuede i Nat, og se, en Mand paa en rød Hest holdt mellem Bjergene ved den dybe Kløft, og bag ham var der røde, mørke, hvide og brogede Heste.

Khoving ah hnuksakhaih maeto kai khaeah amtueng, to naah ka hma ah hrang kathim nuiah anghnu kami maeto ka hnuk! anih loe azawn ah kaom aqam kahing thingkung salakah angdoet: anih hnuk ah kathim, kamnum hoi kanglung hrangnawk to angdoet o.

9 Jeg spurgte: »Hvad betyder de, Herre?« Og Engelen, som talte med mig, sagde: »Jeg vil vise dig, hvad de betyder.«

Kai mah, Ka Angraeng, haenawk loe tih aa? tiah ka naa. Kai khaeah lokthui van kami mah, Haenawk loe timaw, tito kang patuek han, tiah ang naa.

10 Saa tog Manden, som holdt mellem Bjergene, til Orde og sagde: »Det er dem, HERREN udsender, for at de skal drage Jorden rundt.«

To naah aqam kahing thingkung salakah angdoe kami mah, Hae kaminawk loe long pum ah caeh hanah Angraeng mah patoeh ih kami ah oh o, tiah ang naa.

11 Og de tog til Orde og sagde til HERRENS Engel, som stod mellem Bjergene: »Vi drog Jorden rundt, og se, hele Jorden er rolig og stille.«

Nihcae mah aqam kahing thingkung salakah angdoe Angraeng ih van kami khaeah, Long pum ah ka caeh o, long pum loe monghaih hoiah khosak o, tiah a thuih pae o.

12 HERRENS Engel tog da til Orde og sagde: »Hærskarers HERRE! Hvor længe varer det, før du forbarmer dig over Jerusalem og Judas Byer, som du nu har været vred paa i halvfjerdsindstyve Aar?«

To naahAngraeng ih van kami mah, Saning qui sarihto Jerusalem hoi Judah vangpui nuiah palung na phui boeh, nasetto maw palungnathaih tawn ai ah na oh thuih han vop? tiah a naa.

13 Og til Svar gav HERREN Engelen, som talte med mig, gode og trøstende Ord.

To pongah kai khae lokthui van kami khaeah Angraeng mah kazoi lok hoiah monghaih lok to a thuih pae.

14 Engelen, som talte med mig, sagde saa til mig: Tal og sig: Saa siger Hærskarers HERRE: Jeg er fuld af Nidkærhed for Jerusalem og Zion

To naah kai khaeah lokthui van kami mah, Hae lok hae taphong ah; misatuh kaminawk ih Angraeng mah hae lok hae thuih: Jerusalem hoi Zion pakaa hanah paroeai tha ka pathok.

15 og af Harme mod de trygge Hedninger, fordi de hjalp til at gøre Ulykken stor, da min Vrede kun var lille.

Toe anghngai duem prae kalah kaminawk nuiah loe palung ka phui parai: nihcae mah Jerusalem raihaih thap o aep pongah, palung ka phui, tiah a thuih.

16 Derfor, saa siger HERREN: Jeg vender mig til Jerusalem og forbarmer mig over det; mit Hus skal opbygges der, lyder det fra Hærskarers HERRE, og der skal udspændes Maalesnor over Jerusalem.

To pongah Angraeng mah hae tiah thuih; palungnathaih hoiah Jerusalem ah kam laem let han. Kai ih im loe sak let ah om tih: Jerusalem to sak let hanah qui hoiah tah let tih, tiah misatuh kaminawk ih Angraeng mah thuih.

17 Tal videre: Saa siger Hærskarers HERRE: Mine Byer skal atter strømme med Velsignelse, og HERREN vil atter trøste Zion og udvælge Jerusalem.

Taphong let ah: misatuh kaminawk ih Angraeng mah hae tiah thuih, Ka vangpuinawk loe angraeng o let tih, Angraeng mah Zion to pathloep let ueloe, Jerusalem doeh qoih ih vangpui ah om let tih, tiah a naa.

18 Derpaa løftede jeg mine Øjne og skuede, og se, der var fire Horn.

Ka khet tahang naah, ka hma ah takii palito ka hnuk!

19 Jeg spurgte Engelen, som talte med mig: »Hvad betyder de?« Han svarede: »Det er de Horn, som har spredt Juda, Israel og Jerusalem.«

Kai khaeah lokthui van kami khaeah, Hae hmuennawk loe tih aa? tiah ka naa. Anih mah, Hae loe Judah, Israel, Jerusalem ah kaom kaminawk anghaehsak phang acaeng kaminawk ni, tiah ang naa.

20 Saa lod HERREN mig se fire Smede.

To naah Angraeng mah bantok sah kop kami palitonawk to ang patuek.

21 Jeg spurgte: »Hvad kommer de for?« Og han svarede: »Hine er de Horn, som spredte Juda, saa det ikke kunde løfte sit Hoved; og nu kommer disse for at hvæsse Økser til at slaa Hornene til Jorden paa de Hedninger, som løftede deres Horn mod Judas Land for at sprede det.«

To pacoengah kai mah, Hae hmuennawk loe tih sak han ih aa? tiah ka naa. Anih mah, Hae kaminawk loe mi mah doeh lu doeng tahang thaih han ai ah Judah kaminawk anghaehsak phang takiinawk ni: toe nihcae mah zit o hanah bantok sah kop kaminawk to angzo o ueloe, Judah kami anghaehsak phang Gentel kaminawk ih takii to amrosak ving tih, tiah ang naa.