Zakarias 6
1 Atter løftede jeg mine Øjne og skuede, og se, fire Vogne kom frem mellem de to Bjerge, og Bjergene var af Kobber.
Bout kamoung navah, rahum hoi sak e rangleng pali touh mon rahak hoi a tâco e ka hmu.
2 For den første Vogn var der røde Heste, for den anden sorte,
Hmaloe e rangleng dawk ka paling e marang, apâhni e rangleng dawk ka tamang e marang,
3 for den tredje hvide og for den fjerde brogede.
Apâthum e rangleng dawk ka pangaw e marang, apalinae rangleng dawk thakasai ni teh tarakcak e marangnaw sut kaw e lah ao.
4 Jeg spurgte Engelen, som talte med mig: »Hvad betyder disse, Herre?«
Ka bawipa, hote ranglengnaw hah bangtelamaw telah kai hoi ka pato roi e kalvantami koe ka pacei navah,
5 Og Engelen svarede: »Det er Himmelens fire Vinde, som drager ud efter at have fremstillet sig for al Jordens Herre.
Kalvantami ni hote ranglengnaw teh talai van pueng ka uk e Bawi e hmalah kangduenae koehoi ka tâcawt e kalvan e kahlî pali touh doeh a ti.
6 Vognen med de sorte Heste for drager ud til Nordlandet, de hvide til Østlandet og de brogede til Sydlandet;
Marang katamangnaw teh atunglae ram lah a cei awh, ka pangaw pueng teh ka tamangnaw e hnuk a kâbang awh, ka tarakcaknaw teh akalae ram lah a cei awh, a ti.
7 de røde drager mod Vest.« Og de var ivrige efter at komme af Sted for at drage ud over Jorden. Da sagde han: »Af Sted; drag ud over Jorden!« Og de drog ud over Jorden.
Athakasai e marangnaw a tâco awh teh, talai van atunglah, akalah a kâhei awh nahanlah a tha a la awh. Kalvantami ni hai cet awh nateh talai atunglah, akalah kâhei awh, telah atipouh e patetlah, ahnimouh teh talai van atunglah, akalah a kâhei awh.
8 Saa kaldte han paa mig og talte saaledes til mig: »Se, de, som drager ud til Nordlandet, lader min Aand dale ned over Nordens Land.«
Kalvantami ni kai na kaw teh khenhaw! atunglah ka cet e marangnaw ni kalungkhueknae teh atunglae ram dawk a kamtue sak awh toe.
9 HERRENS Ord kom til mig saaledes:
BAWIPA e lawk kai koe bout ka tho e teh,
10 Tag imod Gaver fra de landflygtige, fra Heldaj, Tobija og Jedaja; endnu i Dag skal du gaa indtil Josjija, Zefanjas Søn, som er kommet fra Babel,
hmaloe a man awh e teh atu Babilon kho hoi ka tho e Heldai phun, Tobiah phun hoi Jedaiah phun a tangawn a kaw teh, hnin touh dawk hoi Zephaniah e capa Josiah im vah a ceikhai teh,
11 og modtage Sølv og Guld. Lad saa lave en Krone og sæt den paa Josuas Hoved
suingunnaw a la awh teh bawilukhungnaw lah a sak awh hnukkhu, Jehozadak capa Joshua, vaihma kacue e a lû dawk a kâmuk sak haw.
12 med de Ord: »Saa siger Hærskarers HERRE: Se, der kommer en Mand, hvis Navn er Zemak; under ham skal det spire, og han skal bygge HERRENS Helligdom.
Ransahu BAWIPA e kâlawk ahni koe patuen dei pouh hane teh, a cakang telah a min a phung e hah khenhaw! amamae kho hmuen koe ka pâw e tami ni BAWIPA e bawkim a sak han.
13 Han skal bygge HERRENS Helligdom, og han skal vinde Højhed og sidde som Hersker paa sin Trone; og han skal være Præst ved hans højre Side, og der skal være fuld Enighed mellem de to.
BAWIPA e bawkim a sak torei teh bawilennae hoi a bawitungkhung dawk a tahung vaiteh a uk han. A tungkhung dawk vaihma lahai awm vaiteh, ahnimouh roi teh kâhuikonae lawkkam a sak roi han.
14 Men Kronen skal blive i HERRENS Helligdom til Minde om Heldaj, Tobija, Jedaja og Hen, Zefanjas Søn.
Hote bawilukhungnaw teh Helem, Tobiah, Jedaiah hoi Zephaniah capa Hennaw hanlah BAWIPA e bawkim dawkvah pahnim hoeh nahanlah ao han.
15 Langvejsfra skal man komme og bygge paa HERRENS Helligdom; og I skal kende, at Hærskarers HERRE har sendt mig til eder. Og dersom I adlyder HERREN eders Gud — — —
Ahlanae koehoi hai tho awh vaiteh BAWIPA e bawkim hah a sak awh han. Ransahu BAWIPA ni kai teh nangmouh koe na patoun e hah na panue awh han. Nangmouh ni na BAWIPA, Cathut e a kâlawk hah kahawicalah na ngai a bawi pawiteh, hettelah na o awh han a ti.
