Zakarias 6
1 Atter løftede jeg mine Øjne og skuede, og se, fire Vogne kom frem mellem de to Bjerge, og Bjergene var af Kobber.
Angqoi moe, ka doeng tahang let naah, khenah, mae hnetto salak hoiah angzo hrang lakok hnetto ka hnuk; to mae loe sum tacawthaih mae ah oh o.
2 For den første Vogn var der røde Heste, for den anden sorte,
Hmaloe ih hrang lakoknawk loe kathim hrangnawk mah ruet o; hnetto haih hrang lakok loe kamnum hrangnawk mah ruet o;
3 for den tredje hvide og for den fjerde brogede.
thumto haih hrang lakok loe kanglung hrangnawk mah ruet o moe, palito haih hrang lakok loe aem kaom kanglung bok hrangnawk mah ruet o.
4 Jeg spurgte Engelen, som talte med mig: »Hvad betyder disse, Herre?«
Kai hoi lokpae van kami khaeah, Ka angraeng, hae hmuennawk loe tih thuih koehhaih ih aa? tiah ka naa.
5 Og Engelen svarede: »Det er Himmelens fire Vinde, som drager ud efter at have fremstillet sig for al Jordens Herre.
Van kami mah kai khaeah, Hae hmuennawk loe long pum ukkung Angraeng hmaa hoiah tacawt, van muithla sarihto thuih koehhaih ih ni.
6 Vognen med de sorte Heste for drager ud til Nordlandet, de hvide til Østlandet og de brogede til Sydlandet;
Kamnum hrang loe aluek bang prae ah caeh, kanglung hrangnawk loe nihcae hnukah bang o, aem kaom hrangnawk loe aloih bang prae ah caeh o.
7 de røde drager mod Vest.« Og de var ivrige efter at komme af Sted for at drage ud over Jorden. Da sagde han: »Af Sted; drag ud over Jorden!« Og de drog ud over Jorden.
Hrangnawk loe caeh o, long pum ahnuk ahma caeh hanah koeh o: to naah anih mah, Long pum ah caeh oh, tiah a naa. To pongah nihcae loe long pum ahnuk ahma caeh o boih.
8 Saa kaldte han paa mig og talte saaledes til mig: »Se, de, som drager ud til Nordlandet, lader min Aand dale ned over Nordens Land.«
To pacoengah anih mah kai khaeah, Khenah, aluek bang prae ah kacaeh hrangnawk mah aluek bang prae ah Ka muithla to monghaih paek boeh, tiah ang naa.
9 HERRENS Ord kom til mig saaledes:
Angraeng ih lok kai khaeah angzoh:
10 Tag imod Gaver fra de landflygtige, fra Heldaj, Tobija og Jedaja; endnu i Dag skal du gaa indtil Josjija, Zefanjas Søn, som er kommet fra Babel,
misong ah ohhaih Babylon prae hoiah amlaem Heldai, Tobijah hoi Jedaih khaeah caeh oh; sui hoi sum kanglung to lak o pacoengah, to na niah Zephaniah capa Josiah ih im ah caeh oh;
11 og modtage Sølv og Guld. Lad saa lave en Krone og sæt den paa Josuas Hoved
sui hoi sum kanglung to la oh, angraeng lumuek to sah oh loe, Jehozadak capa kalen qaima, Joshua ih lu ah angmuek o sak ah;
12 med de Ord: »Saa siger Hærskarers HERRE: Se, der kommer en Mand, hvis Navn er Zemak; under ham skal det spire, og han skal bygge HERRENS Helligdom.
misatuh kaminawk ih Angraeng mah, Khenah, TANGHANG, tiah ahmin kaom kami loe, a ohhaih ahmuen hoiah tanghang to tacawt tahang ueloe, Angraeng ih tempul to sah tih:
13 Han skal bygge HERRENS Helligdom, og han skal vinde Højhed og sidde som Hersker paa sin Trone; og han skal være Præst ved hans højre Side, og der skal være fuld Enighed mellem de to.
anih mah Angraeng ih tempul to sah tih; anih loe lensawkhaih hoiah amthoep ueloe, uk hanah angraeng tangkhang nuiah anghnu tih; anih loe angmah ih angraeng tangkhang nuiah qaima ah om tih: nihnik loe angdaehhaih sah hoi tih, tiah thuih, tiah thui paeh, tiah ang naa.
14 Men Kronen skal blive i HERRENS Helligdom til Minde om Heldaj, Tobija, Jedaja og Hen, Zefanjas Søn.
Angraeng lumuek loe, panoek poe hanah Angraeng ih tempul ah suem oh, to lumuek loe Helem, Tobijah, Jedaiah hoi Zephaniah capa Hen cae hanah om tih.
15 Langvejsfra skal man komme og bygge paa HERRENS Helligdom; og I skal kende, at Hærskarers HERRE har sendt mig til eder. Og dersom I adlyder HERREN eders Gud — — —
Ahmuen kangthla ah kaom kaminawk to angzo o ueloe, Angraeng ih tempul to sak abomh o tih, to naah misatuh kaminawk ih Angraeng mah nangcae khaeah kai patoeh, tito na panoek o tih. Angraeng na Sithaw ih lok to kahoih ah na tahngai o nahaeloe to tiah om tih, tiah a naa.
