< Zakarias 5 >
1 Derpaa løftede jeg mine Øjne og skuede, og se, der var en flyvende Bogrulle.
Bout kamoung navah, kamleng e cakalawng hah ka hmu.
2 Og han spurgte mig: »Hvad ser du?« Jeg svarede: »Jeg ser en flyvende Bogrulle, som er tyve Alen lang og ti Alen bred.«
Kalvantami ni nang bangmaw na hmu telah na pacei navah, kamleng e cakalawng ka hmu, asaw e dong 20, akaw e dong hra touh a pha ka ti pouh.
3 Da sagde han til mig: »Det er Forbandelsen, som udgaar over hele Landet; thi alle, som stjæler, er nu længe nok gaaet fri, og alle, som sværger, er nu længe nok gaaet fri.
Kalvantami ni hai hote cakalawng teh ram pueng koung katin e thoebonae doeh ati. Ka parawt e naw pueng teh cakalawng e avanglah kaawm e patetlah koung raphoe lah ao han. Thoebo ka ngam e pueng teh hote cakalawng avanglah kaawm e patetlah koung raphoe lah ao han.
4 Jeg lader den udgaa, lyder det fra Hærskarers HERRE, for at den skal komme i Tyvens Hus og dens Hus, som sværger falsk ved mit Navn, og sætte sig fast i deres Huse og tilintetgøre dem med Tømmer og Sten.«
Ransahu BAWIPA ni a dei e teh, hote cakalawng hah kai ni ka rasa han. Tamru e imthung thoseh, ka min lahoi kahmanhoeh e thoebonae ka sak e imthung dawk thoseh, thingpheknaw, talungnaw, hoi cungtalah, hote imthungnaw dawk a pha han a ti.
5 Derpaa traadte Engelen, som talte med mig, frem og sagde til mig: »Løft dine Øjne og se, hvad det er, som kommer der!«
Kai hoi ka pato roi e kalvantami ni bout a tâco teh, atu ka tâcawt e hno hah khenhaw! telah na ti pouh.
6 Jeg spurgte: »Hvad er det?« Og han svarede: »Det er Efaen, som kommer.« Og han vedblev: »Det er deres Brøde i hele Landet.«
Hot hah bang na maw telah kai ni ka pacei navah, hote teh ka tâcawt e takho doeh telah ati. Hottelah, ram pueng dawk, amamae a noenae doeh a ti.
7 Og se, et Blylaag løftedes, og se, i Efaen sad en Kvinde.
Kawnlawk manang hra touh a tawmtakhang teh, napui buet touh takho dawk a tahung e hah ka hmu.
8 Og han sagde: »Det er Gudløsheden!« Saa stødte han hende ned i Efaen og slog Blylaaget i over Aabningen.
Kalvantami nihaiyah hote napui teh yonnae doeh a titeh ahni hah takho thungvah a ta hnukkhu takho van vah kawnlawk hah a ta.
9 Og jeg løftede mine Øjne og skuede, og se, to Kvinder kom baaret af Vinden, og deres Vinger var som Storkevinger; og de løftede Efaen op mellem Himmel og Jord.
Bout ka khet nah, kahrawngum e âcawmpai e rathei patetlah kaawm e napui kahni touh teh, kahlî dawk a rathei hoi a tâco. Hote ephah hah talai hoi kalvan rahak a tawm awh.
10 Saa spurgte jeg Engelen, som talte med mig: »Hvor bærer de Efaen hen?«
Hote ephah hah bangtelamaw a tawm awh telah kai hoi kâdei roi e kalvantami hah ka pacei.
11 Han svarede: »Hen at bygge hende et Hus i Sinears Land, og naar det er rejst, sætter de hende der, hvor hendes Sted er.«
mShinar ram vah im sak pouh hanelah a tawm toe. Hote ram dawk a ma pâhung nahane tungkhung dawk a pâhung awh teh a ta awh han, telah a ti.