Zakarias 4

1 Engelen, som talte med mig, vakte mig saa atter, som man vækker et Menneske af hans Søvn,

Afei ɔbɔfo a ɔne me kasae no san nʼakyi benyan me, sɛnea wonyan obi fi ne nna mu no.

2 og spurgte mig: »Hvad skuer du?« Jeg svarede: »Jeg skuer, og se, der er en Lysestage, helt og holdent af Guld, og et Oliekar ovenpaa og syv Lamper og syv Rør til Lamperne,

Obisaa me se, “Dɛn na wuhu yi?” Mibuae se, “Mihu kaneadua a wɔde sikakɔkɔɔ ayɛ a kuruwa si so, na akanea ason a biara wɔ ne dorobɛn sisi so.

3 desuden to Olietræer ved Siden af den, et til højre, et andet til venstre for Oliekarret.«

Bio, ngonnua abien sisi ho, baako wɔ kuruwa no nifa so, na baako nso wɔ ne benkum so.”

4 Og jeg spurgte Engelen, som talte med mig: »Hvad betyder disse Ting, Herre?«

Mibisaa ɔbɔfo a ɔne me kasae no se, “Eyinom yɛ dɛn, me wura?”

5 Han svarede: »Ved du ikke, hvad de betyder?« Jeg sagde: »Nej, Herre!«

Obuae se, “Wunnim nea eyinom yɛ ana?” Mekae se, “Dabi, me wura.”

6 Da svarede han og sagde til mig: Dette er HERRENS Ord til Zerubbabel: Ikke ved Magt og ikke ved Styrke, men ved min Aand, siger Hærskarers HERRE.

Enti ɔka kyerɛɛ me se, “Eyi ne Awurade asɛm a ɔde rekɔma Serubabel: ‘Ɛnyɛ tumi so, na ɛnyɛ ahoɔden so, na mmom, ɛnam me Honhom so,’ sɛnea Asafo Awurade se ni.

7 Hvem er du, du store Bjerg? For Zerubbabel skal du blive Slette! Han skal hente Topstenen, medens der raabes: »Naade, Naade være med den!«

“Woyɛ dɛn, bepɔw kɛse ana? Serubabel anim no wobɛyɛ asase tamaa. Afei ɔde abo afɛɛfɛ no bɛba abehyia osebɔ se, ‘Onyankopɔn nhyira so! Onyankopɔn nhyira so!’”

8 Og HERRENS Ord kom til mig saaledes:

Na Awurade asɛm baa me nkyɛn se:

9 Zerubbabels Hænder har lagt Grunden til dette Hus, hans Hænder skal ogsaa fuldende det; og du skal kende, at Hærskarers HERRE har sendt mig til eder.

“Serubabel nsa na ato asɔredan yi fapem, ne nsa nso na ebewie. Na mubehu sɛ, Asafo Awurade na wasoma me mo nkyɛn.

10 Thi den, der lod haant om de ringe Begyndelsers Dag, skal glæde sig, naar han ser Blystenen i Zerubbabels Haand. Hine syv er HERRENS Øjne, som søger ud over hele Jorden.

“Hena na obu nneɛma nketenkete mfiaseda animtiaa? Sɛ nnipa hu sɛ Serubabel kura kirebennyɛ susudua no a, wɔn ani begye. “(Saa ani ason yi yɛ Awurade ani a ɛhwɛ wiase mmaa nyinaa.)”

11 Derpaa spurgte jeg ham: »Hvad betyder de to Olietræer der til højre og venstre for Lysestagen?«

Na mibisaa ɔbɔfo no se, “Saa ngonnua abien no a esisi kaneadua no nifa ne benkum no yɛ dɛn?”

12 Og videre spurgte jeg: »Hvad betyder de to Oliegrene ved Siden af de to Guldrør, som leder den gyldne Olie ned derfra?«

Na mibisaa no bio se, “Ngodua mman abien a ehwie ngo a ani yɛ akokɔsrade fa sikakɔkɔɔ dorobɛn abien no mu no yɛ dɛn?”

13 Han svarede: »Ved du ikke, hvad de betyder?« Jeg sagde: »Nej, Herre!«

Obuae se, “Enti wunnim nea eyinom yɛ ana?” Mibuae se, “Dabi, me wura.”

14 Saa sagde han: »Det er de to med Olie salvede, som staar for al Jordens Herre.«

Nti ɔkae se, “Eyinom ne baanu a wɔasra wɔn ngo sɛ wɔnsom Awurade a odi wiase nyinaa so no.”