Zakarias 4

1 Engelen, som talte med mig, vakte mig saa atter, som man vækker et Menneske af hans Søvn,

To naah kai khae lokthui van kami loe amlaem moe, iip kami pathawk baktih toengah, kai to ang pathawk.

2 og spurgte mig: »Hvad skuer du?« Jeg svarede: »Jeg skuer, og se, der er en Lysestage, helt og holdent af Guld, og et Oliekar ovenpaa og syv Lamper og syv Rør til Lamperne,

Anih mah, Timaw na hnuk? tiah ang naa. Kai mah, ka khet naah, a nuiah hmai im kaom, sui hoi sak ih hmaithawk paanghaih tung sarihto, a nuiah hmai im sarihto hoi hmaithawk hmai sarihto:

3 desuden to Olietræer ved Siden af den, et til højre, et andet til venstre for Oliekarret.«

hmai im taeng bantang bangah maeto, banqoi bangah maeto kaom, Olive thing hnetto ka hnuk, tiah ka naa.

4 Og jeg spurgte Engelen, som talte med mig: »Hvad betyder disse Ting, Herre?«

Kai hoi lokpae van kami khaeah, Ka angraeng, hae hmuennawk loe tih thuih koehhaih ih maw? tiah ka naa.

5 Han svarede: »Ved du ikke, hvad de betyder?« Jeg sagde: »Nej, Herre!«

Kai hoi lokpae van kami mah kai khaeah, Hae hmuennawk loe tih thuih koehhaih ih maw, tito na panoek ai maw? tiah ang naa. Kai mah, Ka panoek ai, angraeng, tiah ka naa.

6 Da svarede han og sagde til mig: Dette er HERRENS Ord til Zerubbabel: Ikke ved Magt og ikke ved Styrke, men ved min Aand, siger Hærskarers HERRE.

To pongah anih mah kai khaeah, Zerubabel khaeah angzo Angraeng ih lok loe hae tiah oh; hae hmuen loe thacakhaih hoiah om ai, sak thaihaih hoiah doeh om ai, ka Muithla rang hoiah ni om tih, tiah misatuh kaminawk ih Angraeng mah thuih.

7 Hvem er du, du store Bjerg? For Zerubbabel skal du blive Slette! Han skal hente Topstenen, medens der raabes: »Naade, Naade være med den!«

Aw kalen pui mae nang loe tiah maw na oh? Nang loe Zerubabel hma ah tangtling ah na om tih: tahmenhaih, tahmenhaih, tiah hanghaih hoiah lokpui koek im takii ih thlung to anih mah sin tih, tiah ang naa.

8 Og HERRENS Ord kom til mig saaledes:

To naah Angraeng ih lok kai khaeah angzoh,

9 Zerubbabels Hænder har lagt Grunden til dette Hus, hans Hænder skal ogsaa fuldende det; og du skal kende, at Hærskarers HERRE har sendt mig til eder.

hae im loe Zerubbabel ih ban hoiah sak amtong boeh, a ban hoiah ni sak pacoengah om tih: to naah misatuh kaminawk ih Angraeng mah, nangcae khaeah kai ang patoeh, tito na panoek o tih.

10 Thi den, der lod haant om de ringe Begyndelsers Dag, skal glæde sig, naar han ser Blystenen i Zerubbabels Haand. Hine syv er HERRENS Øjne, som søger ud over hele Jorden.

Hae hmuen tetta patoek kami loe mi maw? Hae sarihtonawk mah Zerubabel ban ih tahhaih qui to hnuk o naah anghoe o tih; to sarihtonawk loe Angraeng ih mik ah oh o, to miknawk loe ahnuk ahma long pum ah caeh o.

11 Derpaa spurgte jeg ham: »Hvad betyder de to Olietræer der til højre og venstre for Lysestagen?«

To naah kai mah anih khaeah, Hmaithawk paaanghaih bantang bang hoi banqoi bangah kaom Olive thing hnetto loe tih thuih koehhaih ih maw? tiah ka dueng.

12 Og videre spurgte jeg: »Hvad betyder de to Oliegrene ved Siden af de to Guldrør, som leder den gyldne Olie ned derfra?«

To pacoengah anih khaeah, Sui moithawk hmaitui paekhaih sui tuicawn hnetto taengah kaom Olive thing tanghang hnetto loe tih thuih koehhaih ih maw? tiah ka dueng let bae.

13 Han svarede: »Ved du ikke, hvad de betyder?« Jeg sagde: »Nej, Herre!«

Anih mah kai khaeah, Hae hmuennawk thuih koehhaih to na panoek ai maw? tiah ang naa. Kai mah, Ka panoek ai, angraeng, tiah ka naa.

14 Saa sagde han: »Det er de to med Olie salvede, som staar for al Jordens Herre.«

To pongah anih mah, Hae hnik loe long pum ukkung Angraeng taengah kangdoe, situi nok ih kami hnik ni, tiah ang naa.