Zakarias 2

1 Derpaa løftede jeg mine Øjne og skuede, og se, der var en Mand med en Maalesnor i Haanden.

Bout kamoung nah, bangnuenae rui ka sin e tami buet touh ka hmu.

2 Jeg spurgte: »Hvor skal du hen?« Han svarede: »Hen at maale Jerusalem og se, hvor bredt og langt det er.«

Na lah maw na cei han telah ka pacei navah Jerusalem khopui abueng akaw e bangnue hanlah ka cei telah a ti.

3 Og se, Engelen, som talte med mig, traadte frem, og en anden Engel traadte frem over for ham,

Kai hoi ka pato roi e kalvantami a cei teh, alouke kalvantami ni na dawn teh, nang ni na yawng vaiteh thoundoun koe na dei pouh hane teh,

4 og han sagde til ham: »Løb hen og sig til den unge Mand der: Som aabent Land skal Jerusalem ligge, saa mange Mennesker og Dyr skal der være i det.

Jerusalem khocanaw, tami hoi saringnaw apap poung dawkvah khonaw dawk na o awh han.

5 Jeg vil selv, lyder det fra HERREN, være en Ildmur omkring det og herliggøre mig i det.

BAWIPA ni a dei e teh, Kai teh khopui kalupnae hmai rapan lah ka o. Khopui lungui haiyah kai teh khopui e bawilennae lah ka o han.

6 Op, op, fly bort fra Nordlandet, lyder det fra HERREN, thi fra Himmelens fire Vinde samler jeg eder, lyder det fra HERREN.

Oe nangmouh, Oe nangmouh, atunglah hoi yawng awh haw, telah BAWIPA ni ati. Kalvan rahim a takin pali touh koe na ka kahei sak awh toe telah BAWIPA ni a ti.

7 Op, red jer til Zion, I, som bor hos Babels Datter!

Babilon canu koe kaawm e Zion canunaw puenghoi yawng awh leih.

8 Thi saa siger Hærskarers HERRE, hvis Herlighed sendte mig til Folkene, der hærger eder: Den, som rører eder, rører min Øjesten.

ransahu BAWIPA ni a dei e teh, nangmouh na ka raphoe e miphunnaw aonae koe a bawilennae a kamnue hnukkhu kai na patoun. Nangmouh na ka tek e teh ka mitmu ka tek e doeh.

9 Thi se, jeg svinger min Haand imod dem, og de skal blive til Bytte for dem, som nu er deres Trælle; og I skal kende, at Hærskarers HERRE har sendt mig.

Ahnimouh ka tuk vaiteh a sannaw ka thei pouh han. ransahu BAWIPA ni kai na patoun e heh nangmouh ni na panue awh han.

10 Jubl og glæd dig, Zions Datter! Thi se, jeg kommer og fæster Bo i din Midte, lyder det fra HERREN.«

Oe, Zion canu lunghawi hoi la sak haw, kai nangmouh koe ka tho vaiteh nangmouh lungui ka o han telah BAWIPA ni a ti.

11 Og mange Folk skal paa hin Dag slutte sig til HERREN og være hans Folk og bo i din Midte, og du skal kende, at Hærskarers HERRE har sendt mig til dig.

Hatnae tueng dawk, taminaw ni BAWIPA koelah a bawk awh vaiteh, Ka tami lah ao awh han. Nang e na lungui ka o han. ransahu BAWIPA ni kai nangmouh koe na patoun tie hah na panue awh han.

12 Og HERREN tager Juda til Arvelod paa den hellige Jord og udvælger atter Jerusalem.

BAWIPA ni kho kathoung dawk Judah ram hah ama hanlah râw lah a coe vaiteh Jerusalem hah bout a rawi han.

13 Stille, alt Kød, for HERREN, thi han har rejst sig fra sin hellige Bolig.

Oe, taminaw pueng BAWIPA hmalah sairasuepcalah awm awh, kathounge onae hmuen dawk a thaw toe.