Zakarias 2

1 Derpaa løftede jeg mine Øjne og skuede, og se, der var en Mand med en Maalesnor i Haanden.

Keiman kavet kitleh, pasal khat in thiltena molkhat akichoi kamui

2 Jeg spurgte: »Hvor skal du hen?« Han svarede: »Hen at maale Jerusalem og se, hvor bredt og langt det er.«

Hiti chun keiman hoilanga che ding nahim tin ka dong in ahileh aman, “Keima hin Jerusalem hi adung avai itiham tetoh dinga hunga kahi” ati.

3 Og se, Engelen, som talte med mig, traadte frem, og en anden Engel traadte frem over for ham,

Hiche jou chun keiman ka komma um vantil chu ama komma hung vantil chu kimupi ding in achen ahi.

4 og han sagde til ham: »Løb hen og sig til den unge Mand der: Som aabent Land skal Jerusalem ligge, saa mange Mennesker og Dyr skal der være i det.

Vantil khatpa chun aseiye, hungloijin lang hiche gollhangpa komma chun seijin, Jerusalem hi phatkhat leh mipi leh ganchaho hung dimset diu ahindol loudiu ahi, hitia chu mipi tamtah khopi polanga hung cheng diu ahi.

5 Jeg vil selv, lyder det fra HERREN, være en Ildmur omkring det og herliggøre mig i det.

Chu teng keima tah in Jerusalem kimvel chu meikong palla ka kolkhum ding ahi tin Pakaiyin aseiye. Chuleh keiman khopi sung chu kaloupina kahi sah ding ahi,” ati.

6 Op, op, fly bort fra Nordlandet, lyder det fra HERREN, thi fra Himmelens fire Vinde samler jeg eder, lyder det fra HERREN.

Pakijin aseiye,” Babylon sahlanga konin hung jamdoh un, nanghohi leiset kol ning lia konna thecheh na hiuve.

7 Op, red jer til Zion, I, som bor hos Babels Datter!

Zion mipite hungpot doh uvin, nangho Babylon gamma ana jam lut ho!”

8 Thi saa siger Hærskarers HERRE, hvis Herlighed sendte mig til Folkene, der hærger eder: Den, som rører eder, rører min Øjesten.

Loupi Pathen hatchung nung Pakai chun nangho nachom gamma namite chu doudinga eihinsol ahi, nangho nabolse hochun kei eibolset a kalah ahi. Keiman kakhut hinlam ingting amaho chu kasuhchip ding chuteng asoh houvin amaho achomdiu ahi. Chuteng leh hat chungnung Pakaiyin eihin sol ahi ahet diu ahi tin,

9 Thi se, jeg svinger min Haand imod dem, og de skal blive til Bytte for dem, som nu er deres Trælle; og I skal kende, at Hærskarers HERRE har sendt mig.

Pakaiyin aseiye, Vo khopi hoitah Jerusalem kipah tahin kho asam un, ajeh chu nangho lah a cheng dinga kahung ding ahi.

10 Jubl og glæd dig, Zions Datter! Thi se, jeg kommer og fæster Bo i din Midte, lyder det fra HERREN.«

Hiche nikho teng chuleh namtamtah in Pakai keima eihin jop diu chuleh amaho chu kamite hidiu ahi. Keima nangho lah a kachen ding chu teng leh hat chungnung Pakaiyin Keima nangho komma eihinsol hi nahetdingu ahi.

11 Og mange Folk skal paa hin Dag slutte sig til HERREN og være hans Folk og bo i din Midte, og du skal kende, at Hærskarers HERRE har sendt mig til dig.

Gamthenga chu Judah gamchu Pakaiyin Ama gam tumbeh a dinga alahkut ding chu leh Jerusalem chu amatah in akhopi dinga alhen kit ding ahi.

12 Og HERREN tager Juda til Arvelod paa den hellige Jord og udvælger atter Jerusalem.

13 Stille, alt Kød, for HERREN, thi han har rejst sig fra sin hellige Bolig.

Pakai angsunga mihem jouse thipbeh chan umhen ajeh chu Amachu amunthenga konna hung kipat doh ding ahitai.