< Zakarias 2 >
1 Derpaa løftede jeg mine Øjne og skuede, og se, der var en Mand med en Maalesnor i Haanden.
Ka mik ka huel tih ka sawt vaengah hlang pakhat te a kut dongkah cungnueh rhui neh tarha ana om.
2 Jeg spurgte: »Hvor skal du hen?« Han svarede: »Hen at maale Jerusalem og se, hvor bredt og langt det er.«
Te phoeiah, “Melam na caeh?” ka ti nah. Te dongah kai te, “Jerusalem he nueh ham, a daang meyet, a yun meyet khaw hmuh hamla,” a ti.
3 Og se, Engelen, som talte med mig, traadte frem, og en anden Engel traadte frem over for ham,
Te vaengah kai taengah aka cal puencawn te tarha ha nong tih anih aka doe la puencawn a tloe ha pawk.
4 og han sagde til ham: »Løb hen og sig til den unge Mand der: Som aabent Land skal Jerusalem ligge, saa mange Mennesker og Dyr skal der være i det.
Te phoeiah anih te, “Yong laeh, camoe te thui pah. Hlang neh a khui kah rhamsa te cungkuem coeng tih, Jerusalem te vongah om ni, 'ti nah.
5 Jeg vil selv, lyder det fra HERREN, være en Ildmur omkring det og herliggøre mig i det.
He tah BOEIPA kah olphong ni. A taengah ka om puei ni. A kaepvai kah hmai vongtung neh a khui ah thangpomnah la ka om ni.
6 Op, op, fly bort fra Nordlandet, lyder det fra HERREN, thi fra Himmelens fire Vinde samler jeg eder, lyder det fra HERREN.
Anunae, anunae, tlangpuei khohmuen lamloh rhaelrham laeh. BOEIPA kah olphong coeng ni. Vaan khohli pali bangla nangmih te kan yaal coeng. He tah BOEIPA kah olphong ni.
7 Op, red jer til Zion, I, som bor hos Babels Datter!
Anunae, Zion, Babylon tanu khosa te poenghal laeh.
8 Thi saa siger Hærskarers HERRE, hvis Herlighed sendte mig til Folkene, der hærger eder: Den, som rører eder, rører min Øjesten.
Te dongah caempuei BOEIPA loh a thui coeng. Thangpomnah hnukah kai loh nangmih aka buem namtom taengla a tueih. Nangmih aka puei loh a mik dongkah mikmu te a puei pah.
9 Thi se, jeg svinger min Haand imod dem, og de skal blive til Bytte for dem, som nu er deres Trælle; og I skal kende, at Hærskarers HERRE har sendt mig.
Kai khaw amih taengah ka kut ka thueng ngawn coeng he. Te dongah a sal rhoek ham kutbuem la om uh ni. Te vaengah caempuei BOEIPA loh kai n'tueih te na ming uh bitni.
10 Jubl og glæd dig, Zions Datter! Thi se, jeg kommer og fæster Bo i din Midte, lyder det fra HERREN.«
Zion nu, tamhoe lamtah kohoe sak. Ka lo coeng tih na khui ah kho ka sak ni he. He tah BOEIPA kah olphong ni.
11 Og mange Folk skal paa hin Dag slutte sig til HERREN og være hans Folk og bo i din Midte, og du skal kende, at Hærskarers HERRE har sendt mig til dig.
Te khohnin ah tah namtom rhoek te BOEIPA taengla muep naep uh ni. Kamah taengah pilnam la om uh vetih na khui ah kho ka sak ni. Te vaengah caempuei BOEIPA loh nang taengla kai n'tueih te na ming bitni.
12 Og HERREN tager Juda til Arvelod paa den hellige Jord og udvælger atter Jerusalem.
Te vaengah BOEIPA lohJudah te hmuencim khohmuen ah a khoyo a pang sak vetih Jerusalem te koep a coelh ni.
13 Stille, alt Kød, for HERREN, thi han har rejst sig fra sin hellige Bolig.
Pumsa boeih he BOEIPA mikhmuh ah saah lah hoeih, a hmuencim kah khuirhung lamloh haenghang coeng.