Zakarias 2

1 Derpaa løftede jeg mine Øjne og skuede, og se, der var en Mand med en Maalesnor i Haanden.

Ka khet tahang let naah, ban ah tahhaih qui kasin kami maeto ka hnuk.

2 Jeg spurgte: »Hvor skal du hen?« Han svarede: »Hen at maale Jerusalem og se, hvor bredt og langt det er.«

Kai mah anih hanah, Naa ah maw na caeh han? tiah ka naa. Anih mah, Jerusalem nazetto maw kawk moe, nasetto maw sawk, tito ka tah han, tiah ang naa.

3 Og se, Engelen, som talte med mig, traadte frem, og en anden Engel traadte frem over for ham,

To naah khenah, kai khaeah lokthui van kami loe a caeh, to naah kalah van kami maeto anih tongh hanah caeh,

4 og han sagde til ham: »Løb hen og sig til den unge Mand der: Som aabent Land skal Jerusalem ligge, saa mange Mennesker og Dyr skal der være i det.

anih khaeah, Cawn ah loe, to ih saning kanawk thendoeng khaeah, pop parai kaminawk hoi maitaw ohhaih ahmuen ah oh pongah, Jerusalem tapang loe pakaahaih sipae om mak ai boeh:

5 Jeg vil selv, lyder det fra HERREN, være en Ildmur omkring det og herliggøre mig i det.

kai loe anih hanah hmai tapang baktiah ka oh pae han, vangpui thungah lensawkhaih hoiah ka oh han, tiah Angraeng mah thuih, tiah thui paeh tiah a naa.

6 Op, op, fly bort fra Nordlandet, lyder det fra HERREN, thi fra Himmelens fire Vinde samler jeg eder, lyder det fra HERREN.

Ho, Ho, aluek bang prae hoiah cawn oh, tiah Angraeng mah thuih; van tlim ih takhi palito ohhaih ahmuen ah nangcae to kang haeh o boih boeh, tiah Angraeng mah thuih.

7 Op, red jer til Zion, I, som bor hos Babels Datter!

Aw Zion, Angzo ah, Babylon canu hoi nawnto kaom kaminawk, Loih hanah cawn oh.

8 Thi saa siger Hærskarers HERRE, hvis Herlighed sendte mig til Folkene, der hærger eder: Den, som rører eder, rører min Øjesten.

Misatuh kaminawk ih Angraeng mah, Anih lensawkhaih hoi oh pacoengah, nangcae paro prae kaminawk khaeah kai ang patoeh; nangcae loe Anih ih mik baktiah na oh o pongah, nangcae sui kami loe Anih ih mik sui kami ah ni oh, tiah thuih.

9 Thi se, jeg svinger min Haand imod dem, og de skal blive til Bytte for dem, som nu er deres Trælle; og I skal kende, at Hærskarers HERRE har sendt mig.

Khenah, nihcae to ka tuk moe, nihcae ih tamnanawk to kam rosak han: to naah misatuh kaminawk ih Angraeng mah kai ang patoeh, tito na panoek tih.

10 Jubl og glæd dig, Zions Datter! Thi se, jeg kommer og fæster Bo i din Midte, lyder det fra HERREN.«

Aw Zion canu, anghoe ah loe laa to sah ah: khenah, kang zoh moe, nangcae salakah ka oh han, tiah Angraeng mah thuih.

11 Og mange Folk skal paa hin Dag slutte sig til HERREN og være hans Folk og bo i din Midte, og du skal kende, at Hærskarers HERRE har sendt mig til dig.

To na niah kanoih parai prae kaminawk Angraeng khaeah angzo o ueloe, kai ih kami ah om o tih: kai nangcae salakah ka oh han, to naah misatuh kaminawk ih Angraeng mah nangcae khaeah kai patoeh, tito na panoek o tih.

12 Og HERREN tager Juda til Arvelod paa den hellige Jord og udvælger atter Jerusalem.

Angraeng mah kaciim Judah prae loe angmah ih taham qawk ah toep ueloe, Jerusalem loe a qoih ih vangpui ah om let tih.

13 Stille, alt Kød, for HERREN, thi han har rejst sig fra sin hellige Bolig.

Kaminawk boih, Angraeng hmaa ah, anghngai o duem ah, anih loe a ohhaih hmuenciim hoiah angthawk boeh.