< Zakarias 14 >

1 Se, en Dag kommer, HERRENS Dag, da dit Bytte skal deles i dig.
Vakai ʻoku haʻu ʻae ʻaho ʻo Sihova, pea ʻe vahevahe hoʻo koloa ʻi ho lotolotonga.
2 Da samler jeg alle Folkene til Angreb paa Jerusalem; Byen indtages, Husene plyndres, Kvinderne skændes, og Halvdelen af Byens Indbyggere vandrer i Landflygtighed; men Resten af Folket skal ikke udryddes af Byen.
Koeʻuhi te u tānaki fakataha ʻae puleʻanga kotoa pē ki Selūsalema ke tau; pea ʻe hamu ʻae kolo, pea ʻe vete ʻae ngaahi fale, pea ʻe tohotoho ʻae kau fefine: pea ʻe ʻalu ʻa hono vaeua ʻoe kolo ki he fakapōpula, ka e ʻikai motuhi ʻa hono kakai ʻoku toe mei he kolo.
3 Og HERREN drager ud og strider mod disse Folk, som han fordum stred paa Kampens Dag.
Pea ʻe toki hāʻele atu ʻa Sihova, ʻo ne tauʻi ʻae ngaahi puleʻanga ko ia, ʻo hangē ko ʻene tau ʻi he ʻaho ʻoe tau.
4 Paa hin Dag staar hans Fødder paa Oliebjerget østen for Jerusalem, og Oliebjerget skal revne midt over fra Øst til Vest og danne en vældig Dal, idet Bjergets ene Halvdel viger mod Nord, den anden mod Syd.
Pea ʻe tuʻu hono vaʻe ki he moʻunga ʻoe ʻOlive ʻi he ʻaho ko ia, ʻaia ʻoku tuʻu ʻi he ʻao ʻo Selūsalema, ʻi hono potu hahake, pea ʻe mafahi ua ʻi loto ʻae moʻunga ʻoe ʻOlive ki he potu hahake mo e potu lulunga, pea ʻe hoko ia ko e teleʻa lahi ʻaupito: pea ʻe hiki ʻa hono vaeua ʻoe moʻunga ki he tokelau, pea ko hono vahe ʻe taha ki he potu tonga.
5 I skal flygte til mine Bjerges Dal, thi Bjergdalen naar til Azal. I skal fly, som I flyede for Jordskælvet i Kong Uzzija af Judas Dage. Og HERREN min Gud kommer og alle de Hellige med ham.
Pea te mou hola ki he teleʻa ʻi he vahaʻa moʻunga; he koeʻuhi ʻe aʻu atu ʻae teleʻa ʻi he moʻunga ki ʻEsali: ʻio, te mou hola, ʻo tatau mo hoʻomou hola mei he mofuike ʻi he ngaahi ʻaho ʻo ʻUsaia ko e tuʻi ʻo Siuta: pea ʻe hāʻele mai ʻa Sihova ko hoku ʻOtua, pea mo ʻene kakai māʻoniʻoni fakataha mo ia.
6 Paa hin Dag skal der ikke være Hede eller Kulde og Frost.
Pea ʻe hoko ʻo pehē ʻi he ʻaho ko ia, ʻe ʻikai maama ia ke lahi, pea ʻe ʻikai ke poʻuli lahi:
7 Det skal være een eneste Dag — HERREN kender den — ikke Dag og Nat; det skal være lyst ved Aftentide.
Ka ko e ʻaho maʻuaipē, ʻaia ʻe ʻafioʻi ʻe Sihova, ʻe ʻikai ʻaho pe poʻuli: ka ʻe hoko ʻo pehē, ʻe maama pe ia ʻi he feituʻu poʻuli.
8 Paa hin Dag skal rindende Vand vælde frem fra Jerusalem; det halve løber ud i Havet mod Øst, det halve i Havet mod Vest, og det baade Sommer og Vinter.
Pea ʻi he ʻaho ko ia ʻe tafe atu ʻae ngaahi vai moʻui mei Selūsalema: ko hono vaeua ʻe tafe atu ki he tahi muʻa, pea ko hono vahe ʻe taha ki he tahi mui: pea ʻe pehē pe ʻi he faʻahitaʻu mafana mo e faʻahitaʻu momoko
9 Og HERREN skal være Konge over hele Jorden. Paa hin Dag skal HERREN være een og hans Navn eet.
Pea ʻe tuʻi ʻa Sihova ki māmani kotoa pē: ʻi he ʻaho ko ia ʻe taha pe ʻa Sihova, pea ʻe taha pe ʻa hono huafa.
10 Og hele Landet bliver en Slette fra Geba til Rimmon i Sydlandet; men Jerusalem skal ligge højt paa sit gamle Sted. Fra Benjaminsporten til den gamle Ports Sted, til Hjørneporten, og fra Hanan'eltaarnet til de kongelige Vinperser skal det være beboet.
‌ʻE liliu ke toafa ʻae fonua kotoa pē mei Kepa ʻo aʻu ki Limoni ki he potu tonga ʻo Selūsalema: pea ʻe hiki hake ia ki ʻolunga, pea ʻe kakai ia ʻi hono potu, mei he matapā ʻo Penisimani ʻo aʻu atu ki he potu ʻoe ʻuluaki matapā, ki he matapā ʻi he tuliki, pea mei he fale leʻo māʻolunga ʻo Hananili ʻo ʻalu ki he ngaahi tataʻoʻanga uaine ʻoe tuʻi.
11 Der skal ikke mere lægges Band derpaa, og Jerusalem skal ligge trygt.
Pea ʻe nofo ʻi ai ʻae kakai, ʻe ʻikai toe ai ha fakamalaʻia; ka ʻe kakai mo nofo fiemālie ʻa Selūsalema.
12 Men dette skal være den Plage, HERREN lader ramme alle de Folkeslag, som drager i Leding mod Jerusalem: han lader Kødet raadne paa dem i levende Live, Øjnene raadner i deres Øjenhuler og Tungen i deres Mund.
Pea ko eni ʻae malaʻia, ʻaia ʻe taaʻi ʻaki ʻe Sihova ʻae kakai kotoa pē kuo tauʻi ʻa Selūsalema; ʻe ʻauha honau kakano lolotonga ʻoku nau kei tuʻu ki honau vaʻe! Pea ʻe ʻauha honau mata ʻi honau pokoʻimata, pea ʻe ʻauha honau ʻelelo ʻi honau ngutu.
13 Paa hin Dag skal en vældig HERRENS Rædsel opstaa iblandt dem, saa de griber fat i og løfter Haand mod hverandre.
Pea ʻe hoko ʻo pehē ʻi he ʻaho ko ia, ʻe tupu meia Sihova ʻae puputuʻu lahi ʻaupito ʻiate kinautolu; pea ʻe taki taha puke ʻe he tangata ʻae nima ʻo hono kaungāʻapi, pea ʻe hiki hake hono nima ʻoʻona ki he nima ʻo hono kaungāʻapi.
14 Ogsaa Juda skal stride i Jerusalem. Og alle Folkenes Rigdom skal samles trindt om fra, Guld, Sølv og Klæder i saare store Maader.
Pea ʻe tau foki ʻa Siuta ʻi Selūsalema pea ʻe tānaki fakataha ʻae koloa kotoa pē ʻae kau hiteni ʻoku takatakai ʻi ai, ʻae koula, mo e siliva, mo e kofu, ʻo lahi ʻaupito.
15 Og samme Plage skal ramme Heste, Muldyr, Kameler, Æsler og alt Kvæg i Lejrene der.
Pea ʻe pehē mo e malaʻia ki he hoosi mo e miuli mo e kāmeli, mo e ʻasi, pea mo e fanga manu kotoa pē ʻi he ngaahi fale fehikitaki ko ia, ʻo tatau mo e malaʻia ni.
16 Men alle de, der bliver tilbage af alle Folkene, som kommer imod Jerusalem, skal Aar efter Aar drage derop for at tilbede Kongen, Hærskarers HERRE, og fejre Løvhyttefest.
Pea ʻe hoko ia ʻo pehē, ko ia kotoa pē ʻe toe ʻi he ngaahi puleʻanga kotoa pē ʻaia naʻe ʻalu hake ke tauʻi ʻa Selūsalema, ko ia ʻe ʻalu hake mei he taʻu ki he taʻu ke hū ki he Tuʻi, ko Sihova ʻoe ngaahi kautau, pea ke fai ʻae kātoanga ʻoe fale fehikitaki.
17 Og dersom nogen af Jordens Slægter ikke drager op til Jerusalem for at tilbede Kongen, Hærskarers HERRE, skal der ikke falde Regn hos dem.
Pea ʻe pehē, ko ia kotoa pē ʻi he ngaahi faʻahinga ʻo māmani ʻe ʻikai ʻalu hake ki Selūsalema ke hū ki he Tuʻi, ko Sihova ʻoe ngaahi kautau, ʻio, ko kinautolu ʻe ʻikai ha ʻuha ki ai.
18 Og dersom Ægyptens Slægt ikke drager derop og kommer derhen, saa skal de rammes af den Plage, HERREN lader ramme Folkene.
Pea kapau ʻe ʻikai haʻu mo ʻalu hake ʻae faʻahinga ʻo ʻIsipite, ʻaia ʻoku ʻikai ke ʻuha ki ai, ʻe ʻiate kinautolu ʻae malaʻia, ʻaia ʻe taaʻi ʻaki ʻe Sihova ʻae kau hiteni, ʻoku ʻikai ʻalu hake ke fai ʻae kātoanga ʻoe fale fehikitaki.
19 Det er Straffen over Ægypterne og alle de Folk, som ikke drager op for at fejre Løvhyttefest.
Ko eni ia ʻae malaʻia ʻa ʻIsipite, mo e tautea ki he puleʻanga kotoa pē ʻoku ʻikai ʻalu hake ke fai ʻae kātoanga, ʻoe fale fehikitaki.
20 Paa hin Dag skal der staa paa Hestenes Bjælder »Helliget HERREN«. Og Gryderne i HERRENS Hus skal være som Offerskaalene for Alteret;
ʻI he ʻaho ko ia ʻe tongi ʻae lea ni ki he ngaahi fafangu ʻi he fanga hoosi, “KO E MĀʻONIʻONI KIA SIHOVA”; pea ʻe tatau ʻae ngaahi kulo ʻi he fale ʻo Sihova mo e ngaahi ipu ʻi he ʻao ʻoe feilaulauʻanga.
21 hver Gryde i Jerusalem og Juda skal være helliget Hærskarers HERRE, saa alle de ofrende kan komme og tage af dem og koge deri. Og paa hin Dag skal der ikke mere være nogen Kana'anæer i Hærskarers HERRES Hus.
‌ʻIo, ko e kulo kotoa pē ʻi Selūsalema, pea mo Siuta, ʻe māʻoniʻoni ia kia Sihova ʻoe ngaahi kautau; pea ʻe haʻu ʻo ʻave ia ʻekinautolu ʻoku feilaulau, ke haka meʻa ʻi ai: ko e ʻaho ko ia, ʻe ʻikai toe ʻi ai ha taha Kēnani, ʻi he fale ʻo Sihova ʻoe ngaahi kautau.

< Zakarias 14 >