< Zakarias 12 >
1 Et Udsagn; HERRENS Ord om Israel. Det lyder fra HERREN, som udspændte Himmelen, grundfæstede Jorden og dannede Menneskets Aand i dets Indre:
Milome. Ma e wach mane Jehova Nyasaye owacho kuom Israel. Jehova Nyasaye mane ochweyo polo moketo mise mar piny kendo omiyo dhano much ngima, wacho kama:
2 Se, jeg gør Jerusalem til et berusende Bæger for alle Folkeslag trindt om; ogsaa Juda skal være med til at belejre Jerusalem.
Jehova Nyasaye owacho niya, “Neuru, abiro miyo Jerusalem bedo gima bwogo ji duto modak machiegni kode. Juda ibiro goyone agengʼa, kaachiel gi Jerusalem.
3 Paa hin Dag gør jeg Jerusalem til Løftesten for alle Folkeslag — enhver, som løfter den, skal rive sig paa den! Og alle Jordens Folk skal samle sig imod det.
Odiechiengʼno, ka pinje duto mag piny ochokorene mar monje, anami Jerusalem bed lwanda mapek ma kata piny duto riwne to ok odhirre. Ji duto manotem dhire to nohinyre gin giwegi.
4 Paa hin Dag, lyder det fra HERREN, slaar jeg alle Heste med Angst og Rytterne med Vanvid; Judas Hus aabner jeg Øjnene paa, men alle Folkeslagene slaar jeg med Blindhed.
Odiechiengno anago faras ka faras gi kihondko, to joriemb faras nolokre joneko,” Jehova Nyasaye wacho. “Abiro miyo dhood Juda rit makende, to farese mag ogendini mamoko analok muofni.
5 Og Judas Stammer skal tænke: »Jerusalems Indbyggere er stærke i Hærskarers HERRE, deres Gud.«
Eka jotelo mag Juda nowachi e chunygi ni, ‘Jo-Jerusalem gin roteke nikech Jehova Nyasaye Maratego en Nyasachgi.’
6 Paa hin Dag gør jeg Judas Stammer til en Ildgryde mellem Brændestykker, et brændende Blus mellem Neg, og de skal æde til højre og venstre alle Folkeslag trindt om, og Jerusalem bliver roligt paa sit Sted, i Jerusalem.
“Odiechiengno anami jotend Juda chal gi agulu manie mach mangʼangʼni, kendo ka pilni mach manie kind cham mochiek. Gibiro tieko ji duto modak e alworagi koni gi koni, to Jerusalem to biro dongʼ kare kaka en, ka ji odakie.
7 Saa giver HERREN først Judas Telte Sejr, for at Davids Hus og Jerusalems Indbyggere ikke skal vinde større Ry end Juda.
“Jehova Nyasaye biro reso miech Juda mokwongo, eka duongʼ ma jo-dhood Daudi kod ma joma odak Jerusalem nigo kik lo dhout Juda mamoko.
8 Paa hin Dag værner HERREN om Jerusalems Indbyggere, og den skrøbeligste iblandt dem skal paa hin Dag blive som David, men Davids Hus som Gud, som HERRENS Engel foran dem.
Odiechiengno Jehova Nyasaye biro chielo joma odak Jerusalem mondo joma nyap mogik e diergi ochal gi Daudi, kendo joka Daudi nochal kaka Nyasaye, ka malaika mar Jehova Nyasaye otelonegi.
9 Paa hin Dag vil jeg søge at tilintetgøre alle de Folk, som kommer imod Jerusalem.
Odiechiengno anawuog oko mondo atiek pinje duto mamonjo Jerusalem.
10 Og saa udgyder jeg over Davids Hus og Jerusalems Indbyggere Naadens og Bønnens Aand, saa de ser hen til ham, de har gennemstunget, og sørger over ham, som man sørger over en enbaaren Søn, og holder Klage over ham, som man holder Klage over den førstefødte.
“Kendo anami joka Daudi kod joma odak Jerusalem chuny mar ngʼwono gi kwayo. Giniket geno margi kuoma, an mane gichwowo, kendo giniywage mana kaka ngʼato ywago wuode ma miderma.
11 Paa hin Dag skal Sorgen blive stor i Jerusalem som Sorgen over Hadadrimmon i Megiddos Dal.
Chiengʼno nduru ma ji nogo Jerusalem nobed malich, mana ka nduch Hadad Rimon e paw Megido.
12 Landet skal sørge, hver Slægt for sig, Davids Hus's Slægt for sig og deres Kvinder for sig, Natans Hus's Slægt for sig og deres Kvinder for sig,
E kindeno dhoudi manie piny noywag malich ka dhoot ka dhoot ywak kar kendgi. Joka Daudi noywag kar kendgi, ka mondgi bende ywak kar kendgi, joka Nathan noywag kar kendgi kendo mondgi bende noywag kar kendgi.
13 Levis Hus's Slægt for sig og deres Kvinder for sig, Sjim'iternes Slægt for sig og deres Kvinder for sig,
Joka Lawi kod joka Shimei bende noywag kamano, ka mondgi bende ywak kar kendgi.
14 alle de tiloversblevne Slægter hver for sig og deres Kvinder for sig.
Dhoudi mamoko bende noywag kar kendgi, ka mondgi bende ywak kamano.”