Zakarias 10

1 HERREN skal I bede om Regn ved Tidlig— og Sildigregnstide; HERREN skaber Uvejr; Regnskyl giver han dem, hver Mand Urter paa Marken.

Mou kole ʻae ʻuha meia Sihova, ʻI he māhina ʻoe ʻuha mui; pea pehē, ʻe ngaohi ʻe Sihova ʻae ʻuhila, mo ne foaki ʻae ʻuha lahi kiate kinautolu, ki he tangata taki taha ʻae mohuku ʻi he ngoue.

2 Men Husgudens Tale er Svig, Sandsigeres Syner er Blændværk; de kommer med tomme Drømme, hul er Trøsten, de giver; derfor vandrer de om som en Hjord, lider Nød, thi de har ingen Hyrde.

He ko e vaʻinga ʻae lea ʻae ngaahi tamapua, pea kuo mamata ʻae kau kikite ki he loi, pea kuo nau fakamatala ʻae ngaahi misi loi; ʻoku taʻeʻaonga ʻenau fakafiemālie: ko ia naʻa nau ʻalu hē ʻo hangē ha fanga manu, naʻa nau puputuʻu, koeʻuhi naʻe ʻikai ha tauhi.

3 Mod Hyrderne blusser min Vrede, Bukkene vil jeg hjemsøge; thi Hærskarers HERRE ser til sin Hjord. Han ser til Judas Hus; han gør dem til en Ganger, sin stolte Ganger i Strid.

Naʻe tafutafu ʻeku houhau ki he kau tauhi, pea naʻaku tautea ʻae fanga kosi: he kuo ʻaʻahi ʻe he ʻOtua ʻakinautolu, ʻoku ne tauhi ʻi he fale ʻo Siuta, pea kuo ne ngaohi ʻakinautolu, ke hangē ko ha hoosi lelei ki he tau.

4 Fra ham kommer Hjørne og Teltpæl, fra ham kommer Krigens Bue, fra ham kommer hver en Hersker.

Naʻe meiate ia ʻae maka-tuliki, naʻe meiate ia ʻae faʻo, naʻe meiate ia ʻae kaufana ki he tau, pea ʻe haʻu fakataha meiate ia ʻae pule kotoa pē.

5 De bliver til Hobe som Helte, der i Striden tramper i Gadens Dynd; de kæmper, thi HERREN er med dem. Rytterne bliver til Skamme;

Pea te nau hangē ko e kau tangata mālohi, ʻoku malamalaki hifo [honau fili ]ʻi he pelepela ʻoe ngaahi hala, ʻoka fai ʻae tau: pea te nau tau, koeʻuhi ʻoku ʻiate kinautolu ʻa Sihova, pea te nau fakamaaʻi ʻae kau heka hoosi.

6 jeg styrker Judas Hus og frelser Josefs Hus. Jeg ynkes og fører dem hjem, som havde jeg aldrig forstødt dem; thi jeg er HERREN deres Gud og bønhører dem.

“Pea te u tokoni mālohi ʻae fale ʻo Siuta, pea te u fakamoʻui ʻae fale ʻo Siosefa, pea te u ʻomi ʻakinautolu, mo toe fakanofo ʻakinautolu; koeʻuhi ko ʻeku ʻofa kiate kinautolu: pea te nau hangē naʻe ʻikai te u liʻaki ʻakinautolu: he ko au, ko Sihova, ko honau ʻOtua, pea te u fanongo kiate kinautolu.

7 Efraim bliver som en Helt, deres Hjerte glædes som af Vin, deres Sønner glædes ved Synet. Deres Hjerte frydes i HERREN;

Pea ʻe tatau ʻakinautolu ʻi ʻIfalemi, mo ha taha mālohi, pea ʻe fiefia honau loto ʻo hangē ko ha meʻa ʻi he uaine; ʻio, ʻe mamata ki ai ʻenau fānau pea nau fiefia: ʻe nekeneka honau loto ʻia Sihova.

8 jeg fløjter ad dem og samler dem; thi jeg udløser dem, og de bliver mange som fordum.

Te u fakaʻiseʻisa koeʻuhi ko kinautolu, pea u tānaki ʻakinautolu; he kuo u huhuʻi ʻakinautolu, pea te nau tupu ʻo hangē ko ʻenau faʻa tupu.

9 Blandt Folkeslag strøede jeg dem ud, men de kommer mig i Hu i det fjerne og opfostrer Børn til Hjemfærd.

Pea te u tūtuuʻi ʻakinautolu ʻi he lotolotonga ʻoe kakai; pea te nau manatuʻi au, ʻi he ngaahi fonua mamaʻo; pea ʻe moʻui ʻakinautolu, pea mo ʻenau fānau, pea ʻe toe tafoki mai.

10 Jeg fører dem hjem fra Ægypten, fra Assur samler jeg dem og bringer dem til Gilead og Libanon, som ikke skal være dem nok.

Te u toe ʻomi ʻakinautolu foki mei he fonua ko ʻIsipite, mo tānaki ʻakinautolu mei ʻAsilia; pea te u ʻomi ʻakinautolu ki he fonua ko Kiliati, mo Lepanoni, pea ʻe ʻikai ha potu ʻe maʻu ke nau hao ai.

11 De gaar gennem Trængselshavet, han slaar dets Bølger ned. Alle Nilstrømme tørkner, Assurs Stolthed styrtes, Ægyptens Herskerspir viger.

Pea ʻe ʻalu atu ia ʻi tahi ʻi he mamahi, pea ʻe taaʻi ʻae ngaahi peau ʻoe tahi, pea ʻe fakamōmoa ʻae ngaahi loloto ʻoe vaitafe: pea ʻe fakahifo ki lalo ʻae fielahi ʻo ʻAsilia, pea ʻe mole atu ʻae tokotoko ʻoe pule mei ʻIsipite.

12 Jeg gør dem stærke i HERREN, de vandrer i hans Navn, saa lyder det fra HERREN.

Pea te u fakamālohi ʻakinautolu ʻia Sihova; pea te nau feʻaluʻaki fano ʻi hono huafa,” ʻoku pehē ʻe Sihova.