Zakarias 10

1 HERREN skal I bede om Regn ved Tidlig— og Sildigregnstide; HERREN skaber Uvejr; Regnskyl giver han dem, hver Mand Urter paa Marken.

Tlankhol tue vaengah khotlan te BOEIPA taengah bih uh. BOEIPA loh rhaek a saii tih, khotlan khonal te diklai kah baelhing hlang taengah a paek.

2 Men Husgudens Tale er Svig, Sandsigeres Syner er Blændværk; de kommer med tomme Drømme, hul er Trøsten, de giver; derfor vandrer de om som en Hjord, lider Nød, thi de har ingen Hyrde.

Sithui khaw boethae la cal, Hlang aka bi khaw a honghi a hmuh. A poeyoek la mang a thui uh tih, a honghi la a hloep uh. Te dongah boiva bangla poeng uh. Aka dawn khaw tal tih phaep uh.

3 Mod Hyrderne blusser min Vrede, Bukkene vil jeg hjemsøge; thi Hærskarers HERRE ser til sin Hjord. Han ser til Judas Hus; han gør dem til en Ganger, sin stolte Ganger i Strid.

Boiva aka dawn rhoek taengah khaw ka thintoek sai tih kikong rhoek te ka cawh ni. Caempuei BOEIPA loh a tuping neh Judah imkhui te a cawh ni. Te vaengah amih te caemtloek vaengkah a mueithennah marhang bangla a khueh ni.

4 Fra ham kommer Hjørne og Teltpæl, fra ham kommer Krigens Bue, fra ham kommer hver en Hersker.

Amih lamloh bangkil lung, ciphuem, caemtloek lii neh laisuk boeih te rhenten thoeng ni.

5 De bliver til Hobe som Helte, der i Striden tramper i Gadens Dynd; de kæmper, thi HERREN er med dem. Rytterne bliver til Skamme;

Caemtloek vaengah vongvoel kah tangnong dongah aka suntlae hlangrhalh bangla om uh vetih a vathoh uh ni. BOEIPA he amih taengah om vetih, marhang dongkah aka ngol khaw yak uh ni.

6 jeg styrker Judas Hus og frelser Josefs Hus. Jeg ynkes og fører dem hjem, som havde jeg aldrig forstødt dem; thi jeg er HERREN deres Gud og bønhører dem.

Judah imkhui te ka len sak ni. Joseph imkhui khaw ka khang vetih amih te ka mael puei ni. Amih te ka haidam dongah amih te ka hlahpham pawt bangla om uh ni. Kai Yahweh tah amih kah Pathen la ka om dongah amih te ka doo ni.

7 Efraim bliver som en Helt, deres Hjerte glædes som af Vin, deres Sønner glædes ved Synet. Deres Hjerte frydes i HERREN;

Ephraim te hlangrhalh bangla om vetih, a lungbuei te misur bangla a kohoe ni. A ca a hmuh vaengah a kohoe uh vetih, BOEIPA dongah a lungbuei omngaih ni.

8 jeg fløjter ad dem og samler dem; thi jeg udløser dem, og de bliver mange som fordum.

Amih ham kut ka ving vetih, amih ka coi ni. Amih te ka lat vetih ping rhoe ping uh ni.

9 Blandt Folkeslag strøede jeg dem ud, men de kommer mig i Hu i det fjerne og opfostrer Børn til Hjemfærd.

Amih te pilnam taengah ka phul sitoe cakhaw, khohla bangsang ah kai m'poek uh ni. A ca rhoek neh hing uh vetih mael uh ni.

10 Jeg fører dem hjem fra Ægypten, fra Assur samler jeg dem og bringer dem til Gilead og Libanon, som ikke skal være dem nok.

Amih Egypt kho lamloh ka mael puei vetih, Assyria lamloh ka coi ni. Te vaengah Gilead neh Lebanon kho la ka khuen ni. Tedae amih ham te cung mahpawh.

11 De gaar gennem Trængselshavet, han slaar dets Bølger ned. Alle Nilstrømme tørkner, Assurs Stolthed styrtes, Ægyptens Herskerspir viger.

Citcai tuili ah kat vetih, tuitunli kah tuiphu te a boh ni. Sokko laedil boeih kak vetih, Assyria kah hoemdamnah khaw tla ni. Egypt kah caitueng khaw nong ni.

12 Jeg gør dem stærke i HERREN, de vandrer i hans Navn, saa lyder det fra HERREN.

Amih tah BOEIPA dongah ka len sak vetih, a ming neh pongpa uh ni. He tah BOEIPA kah olphong ni.