Titus 3
1 Paamind dem om at underordne sig Øvrigheder og Myndigheder, at adlyde, at være redebonne til al god Gerning,
Amih te boeilu rhoek taengah, saithainah taengah, boengai ham, olngai ham, bibi then boeih dongah sikim la om ham thoelh pah.
2 ikke at forhaane nogen, ikke være stridslystne, men milde og udvise al Sagtmodighed imod alle Mennesker.
Soehsal uh boel saeh. Kodo neh oldip kadip la om ham, hlang boeih taengah muelhtuetnah boeih tueng sak.
3 Thi ogsaa vi vare fordum uforstandige, ulydige, vildfarende, Slaver af Begæringer og mange Haande Lyster, vi levede i Ondskab og Avind, vare forhadte og hadede hverandre.
Hnukbuet ah mamih khaw hlangang altha la ng'om uh tih n'rhaithi uh. Hoehhamnah neh omthenbawnnah rhoepsaep dongah sal m'bi uh. Phayoenah neh uethnetnah dongah kho n'sak uh. Khat neh khat rhalawt la hmuhuet uh thae.
4 Men da Guds, vor Frelsers Godhed og Menneskekærlighed aabenbaredes,
Tedae mamih khangkung Pathen kah rhennah neh lungnah te a thoeng vaengah,
5 frelste han os, ikke for de Retfærdigheds Gerningers Skyld, som vi havde gjort, men efter sin Barmhjertighed, ved Igenfødelsens Bad og Fornyelsen i den Helligaand,
mamih loh duengnah dongah bibi n'saii uh nen moenih. Tedae amah kah rhennah vanbangla koepcunnah dongkah silhnah neh Cim Mueihla kah tlaihvongnah rhangnen ni mamih n'khang.
6 som han rigeligt udøste over os ved Jesus Kristus, vor Frelser,
Tekah te mamih khangkung Jesuh Khrih rhangneh mamih soah kodam la han lun coeng.
7 for at vi, retfærdiggjorte ved hans Naade, skulde i Haab vorde Arvinger til evigt Liv. (aiōnios g166)
Te daengah ni Boeipa kah lungvatnah rhangneh n'tang uh coeng tih dungyan hingnah kah ngaiuepnah dongah rhopangkung la n'om uh coeng. (aiōnios g166)
8 Den Tale er troværdig, og derom vil jeg, at du skal forsikre dem, for at de, som ere komne til Tro paa Gud, skulle lægge Vind paa at øve gode Gerninger. Dette er Menneskene godt og nyttigt.
Hekah olka tah a uepom. Te dongah nang khaw cak sak la ka cai. Te daengah ni Pathen aka tangnah rhoek loh bibi then tuuk ham a ngaithuen uh eh. Hekah he then tih hlang ham hoeikhang la om.
9 Men hold dig fra taabelige Stridigheder og Slægtregistre og Kiv og Kampe om Loven; thi de ere unyttige og frugtesløse.
Tedae aka ang kah olpungnah khaw, rhuirhong khaw, tohhaemnah neh olming kongah rhalthohnah khaw rhael. Amih te aka hloo neh a honghi ni.
10 Et kættersk Menneske skal du afvise efter een og to Ganges Paamindelse,
Hlaephlae hlang te vai phoeiah a pabae la rhalrhingnah pae lamtah hnawt.
11 da du ved, at en saadan er forvendt og synder, domfældt af sig selv.
Tebang tah boe tih tholh tila ming. Aka boe la om coeng.
12 Naar jeg sender Artemas til dig eller Tykikus, da gør dig Flid for at komme til mig i Nikopolis; thi der har jeg besluttet at overvintre.
Nang taengla Artemas nim, Tukhiko nim kan tueih vaengah Nikopoli ah kamah taengla pawk ham te na haam mako. Te rhoek ah sikca boek ham ka cai.
13 Zenas den lovkyndige og Apollos skal du omhyggeligt hjælpe paa Vej, for at intet skal fattes dem.
Olming Zenas neh Apollos te ngahngah thak. Te daengah ni a vawtthoek pawt eh.
14 Men lad ogsaa vore lære at øve gode Gerninger, hvor der er Trang dertil, for at de ikke skulle være uden Frugt.
A ngoengaih tangkik vanbangla mah rhoek long khaw bibi then tuuk ham cang van saeh. Te daengah ni a tlongtlai la a om uh pawt eh.
15 Alle, som ere hos mig, hilse dig. Hils dem, som elske os i Troen. Naaden være med eder alle!
Kai taengah aka om rhoek boeih loh nang kut n'tuuk uh. Tangnah dongah mamih aka lungnah rhoek te kuttu. Lungvatnah tah nangmih boeih taengah om saeh.
