< Højsangen 1 >

1 Salomos Højsang.
Salomo nnwom mu dwom.
2 Kys mig, giv mig Kys af din Mund, thi din Kærlighed er bedre end Vin.
Ma ɔmfa nʼano mfewano no mfew mʼano, efisɛ wo dɔ no yɛ anigye sen bobesa.
3 Lifligt dufter dine Salver, dit Navn er en udgydt Salve, derfor har Kvinder dig kær.
Wʼaduhuam yi hua a ɛyɛ anigye; wo din te sɛ aduhuam a wɔahwie. Na ɛnyɛ nwonwa sɛ mmabaa no dɔ wo!
4 Drag mig efter dig, kom, lad os løbe; Kongen tog mig ind i sine Kamre. Vi vil juble og glæde os i dig, prise din Kærlighed fremfor Vin. Med Rette har de dig kær.
Fa me kɔ, ma yɛnyɛ ntɛm! Ma ɔhene mfa me nkɔ ne pia mu. Nnamfonom: Yebedi ahurusi na yɛn ani agye wo ho. Yɛbɛkamfo wo dɔ asen bobesa. Ababaa: Sɛ wɔkamfo wo a, na ne kwan so ara ne no!
5 Jeg er sort, dog yndig, Jerusalems Døtre, som Kedars Telte, som Salmas Forhæng.
Mibiri de, nanso me ho yɛ fɛ, Yerusalem mmabea, mobiri te sɛ Kedar ntamadan, te sɛ, Salomo ntamadan mu ntwamtam!
6 Se ej paa mig, fordi jeg er sortladen, fordi jeg er brændt af Solen. Min Moders Sønner vrededes paa mig, til Vingaardsvogterske satte de mig — min egen Vingaard vogted jeg ikke.
Nhwɛ me haw sɛ mibiri nti, efisɛ owia na ayɛ me saa. Me na mmabarima bu fuw me, enti wɔma me kɔhwɛɛ bobe nturo so; na amma manhwɛ mʼankasa me bobeturo.
7 Sig mig, du, som min Sjæl har kær, hvor du vogter din Hjord, hvor du holder Hvil ved Middag. Thi hvi skal jeg gaa som en Landstryger ved dine Fællers Hjorde?
Kyerɛ me, me dɔfo, faako a wode wo nguankuw kɔ adidi na owigyinae nso, faako a woma wo nguan home. Adɛn nti na ɛsɛ sɛ meyɛ sɛ ɔbea a wakata nʼanim wɔ wo nnamfonom nguankuw ho?
8 Saafremt du ikke ved det, du fagreste blandt Kvinder, følg da kun Hjordens Spor og vogt dine Geder ved Hyrdernes Boliger.
Sɛ wunnim a, mmea mu ɔhoɔfɛfo koraa, fa ɔkwan a nguan fa so so na fa wo mpapomma kɔ adidi wɔ nguanhwɛfo no ntamadan ho.
9 Ved Faraos Forspand ligner jeg dig, min Veninde.
Me dɔfo, mede wo toto ɔpɔnkɔbere a wɔde hama asa no wɔ Farao nteaseɛnam baako ho no ho.
10 Dine Kinder er yndige med Snorene, din Hals med Kæderne.
Asokaa ama wʼafono ho ayɛ fɛ, na abohemaa a woasina agu wo kɔn mu no fata wo.
11 Vi vil gøre dig Snore af Guld med Stænk af Sølv.
Yɛbɛyɛ sikakɔkɔɔ asokaa a wɔde dwetɛ asisi mu ama wo.
12 Min Nardus spreder sin Duft, mens Kongen er til Bords;
Bere a ɔhene te ne didipon ho no, nʼaduhuam hua no gyee hɔ.
13 min Ven er mig en Myrrapose, der ligger ved mit Bryst,
Me dɔfo ayɛ me sɛ kurobow toa a ɛda me nufu ntam.
14 min Ven er mig en Koferklase fra En-Gedis Vingaarde.
Me dɔfo ayɛ me sɛ nhwiren boa a ayɛ frɔmfrɔm wɔ En-Gedi bobeturo mu.
15 Hvor du er fager, min Veninde, hvor du er fager, dine Øjne er Duer!
Me dɔfo, wo ho yɛ fɛ! Ao, ahoɔfɛ ni! Wʼaniwa aba te sɛ mmorɔnoma.
16 Hvor du er fager, min Ven, ja dejlig er du, vort Leje er grønt,
Me dɔfo, wo ho yɛ fɛ! Ao, ahoɔfɛ ni! Yɛn mpa so yɛ akɔnnɔakɔnnɔ.
17 vor Boligs Bjælker er Cedre, Panelet Cypresser!
Yɛn fi mpuran yɛ sida; yɛn nsɛmso yɛ ɔpepaw.

< Højsangen 1 >