Højsangen 1
1 Salomos Højsang.
Høgsongen av Salomo.
2 Kys mig, giv mig Kys af din Mund, thi din Kærlighed er bedre end Vin.
«Han meg kysse med kyssar av sin munn. For din elsk han er betre enn vin.
3 Lifligt dufter dine Salver, dit Navn er en udgydt Salve, derfor har Kvinder dig kær.
Dine salvar angar so ljuvt, ein utrend salve er ditt namn. Difor held møyar dei elskar deg.»
4 Drag mig efter dig, kom, lad os løbe; Kongen tog mig ind i sine Kamre. Vi vil juble og glæde os i dig, prise din Kærlighed fremfor Vin. Med Rette har de dig kær.
«Drag meg etter deg. Og me spring. Kongen hev ført meg til sitt hus.» «Me vil fagnast og frygdast i deg. Me vil lova din kjærleik meir enn vin.» Med rette elskar dei deg.
5 Jeg er sort, dog yndig, Jerusalems Døtre, som Kedars Telte, som Salmas Forhæng.
«Eg er brun, men like vel væn, de Jerusalems døtter, som Kedars tjeld, som Salomos dørtjeld.
6 Se ej paa mig, fordi jeg er sortladen, fordi jeg er brændt af Solen. Min Moders Sønner vrededes paa mig, til Vingaardsvogterske satte de mig — min egen Vingaard vogted jeg ikke.
Sjå ikkje på at eg er so brun, at soli hev brent meg so. Mor sine søner harmast på meg, og meg sette til vingardsvakt. Eg hev ikkje vakta eigen gard.
7 Sig mig, du, som min Sjæl har kær, hvor du vogter din Hjord, hvor du holder Hvil ved Middag. Thi hvi skal jeg gaa som en Landstryger ved dine Fællers Hjorde?
Seg, du som leikar i min hug, kvar gjæter du no? Kvar held du middagskvild? Må eg sleppa på villa å ganga i hjordi til felagarn’ dine.»
8 Saafremt du ikke ved det, du fagreste blandt Kvinder, følg da kun Hjordens Spor og vogt dine Geder ved Hyrdernes Boliger.
«Um du ikkje det veit, du fagraste dros, du fylgje i drifti sitt spor og gjæt dine killingar fram der som hyrdingarn’ buderne hev.»
9 Ved Faraos Forspand ligner jeg dig, min Veninde.
«Med folarn’ for Faraos vogn deg, min hugnad, eg liknar.
10 Dine Kinder er yndige med Snorene, din Hals med Kæderne.
Di lekkjeprydde kinn er so væn, og din hals med perlor.
11 Vi vil gøre dig Snore af Guld med Stænk af Sølv.
Lekkjor av gull skal du få med sylv-prikkar på.»
12 Min Nardus spreder sin Duft, mens Kongen er til Bords;
«Når kongen i laget sit sat, min narde han anga då.
13 min Ven er mig en Myrrapose, der ligger ved mit Bryst,
Ein myrra-pung er min ven, som eg ber ved min barm.
14 min Ven er mig en Koferklase fra En-Gedis Vingaarde.
Ein cyper blom-dusk er min ven meg i En-Gedis hagar.»
15 Hvor du er fager, min Veninde, hvor du er fager, dine Øjne er Duer!
«Å, kor du er fager, mi møy, kor du er fager! Dine augo er duvor.»
16 Hvor du er fager, min Ven, ja dejlig er du, vort Leje er grønt,
«Å, kor du er fager, min ven, kor du er ljuv. Og vårt lægje er grønt.
17 vor Boligs Bjælker er Cedre, Panelet Cypresser!
Cedrar er bjelkarn’ i vårt hus, cypressar er himling.»
