< Højsangen 1 >
Højsangen, som er af Salomo.
2 Kys mig, giv mig Kys af din Mund, thi din Kærlighed er bedre end Vin.
Han kysse mig med Kys af sin Mund; thi din Kærlighed er bedre end Vin.
3 Lifligt dufter dine Salver, dit Navn er en udgydt Salve, derfor har Kvinder dig kær.
Dine Salver ere gode at lugte, dit Navn er som en Salve, der udgydes; derfor elske unge Piger dig.
4 Drag mig efter dig, kom, lad os løbe; Kongen tog mig ind i sine Kamre. Vi vil juble og glæde os i dig, prise din Kærlighed fremfor Vin. Med Rette har de dig kær.
Drag mig! efter dig ville vi løbe; Kongen førte mig ind i sine inderste Kamre; vi ville fryde os og glæde os i dig, vi ville prise din Kærlighed mere end Vin; de oprigtige elske dig.
5 Jeg er sort, dog yndig, Jerusalems Døtre, som Kedars Telte, som Salmas Forhæng.
Jeg er sort, dog yndig, I Jerusalems Døtre! som Kedars Pauluner, som Salomos Telte.
6 Se ej paa mig, fordi jeg er sortladen, fordi jeg er brændt af Solen. Min Moders Sønner vrededes paa mig, til Vingaardsvogterske satte de mig — min egen Vingaard vogted jeg ikke.
Ser ikke paa mig, at jeg er sort; thi Solen har brændt mig; min Moders Sønner ere blevne vrede paa mig, de have sat mig til Vingaardenes Vogterinde; min Vingaard, som jeg havde, har jeg ikke bevogtet.
7 Sig mig, du, som min Sjæl har kær, hvor du vogter din Hjord, hvor du holder Hvil ved Middag. Thi hvi skal jeg gaa som en Landstryger ved dine Fællers Hjorde?
Giv mig til Kende, du, hvem min Sjæl elsker! hvor du vogter, hvor du lader Hjorden ligge om Middagen, at jeg ikke skal være som en Kvinde, der gaar tilhyllet ved dine Medbrødres Hjorde.
8 Saafremt du ikke ved det, du fagreste blandt Kvinder, følg da kun Hjordens Spor og vogt dine Geder ved Hyrdernes Boliger.
Dersom du ikke ved det, du dejligste iblandt Kvinderne! da gak ud i Faarenes Spor, og vogt dine Kid ved Hyrdernes Boliger!
9 Ved Faraos Forspand ligner jeg dig, min Veninde.
Ved Hestene for Faraos Vogn ligner jeg dig, min Veninde!
10 Dine Kinder er yndige med Snorene, din Hals med Kæderne.
Dine Kinder ere yndige under Kæderne og din Hals under Perlesnorene.
11 Vi vil gøre dig Snore af Guld med Stænk af Sølv.
Vi ville gøre dig Guldkæder med Sølvprikker.
12 Min Nardus spreder sin Duft, mens Kongen er til Bords;
Saa længe Kongen var i sin Kreds, gav min Nardus sin Lugt.
13 min Ven er mig en Myrrapose, der ligger ved mit Bryst,
Min elskede er mig en Myrrakugle, som forbliver imellem mine Bryster.
14 min Ven er mig en Koferklase fra En-Gedis Vingaarde.
Min elskede er mig en Koferdrue, i Vingaardene, udi En-Gedi.
15 Hvor du er fager, min Veninde, hvor du er fager, dine Øjne er Duer!
Se, du, min Veninde! er dejlig; se, du er dejlig, dine Øjne ere Duer.
16 Hvor du er fager, min Ven, ja dejlig er du, vort Leje er grønt,
Se, du, min elskede! er yndig, ja yndig, ja, vort Leje er grønt.
17 vor Boligs Bjælker er Cedre, Panelet Cypresser!
Vore Huses Bjælker ere Cedre, vort Loft er Cypresser.