Højsangen 7
1 Hvor skønne er dine Trin i Skoene, du ædelbaarne! Dine Hofters Runding er som Halsbaand, Kunstnerhaands Værk,
Douytir of the prince, thi goyngis ben ful faire in schoon; the ioyncturis of thi heppis ben as brochis, that ben maad bi the hond of a crafti man.
2 dit Skød som det runde Bæger, ej savne det Vin, dit Liv som en Hvededynge, hegnet af Liljer;
Thi nawle is as a round cuppe, and wel formed, that hath neuere nede to drynkis; thi wombe is as an heep of whete, biset aboute with lilies.
3 dit Bryst som to Hjortekalve, Gazelletvillinger,
Thi twei teetis ben as twei kidis, twynnes of a capret.
4 din Hals som Elfenbenstaarnet, dine Øjne som Hesjbons Damme ved Bat-Rabbims Port, din Næse som Libanons Taarn, der ser mod Damaskus,
Thi necke is as a tour of yuer; thin iyen ben as cisternes in Esebon, that ben in the yate of the douyter of multitude; thi nose is as the tour of Liban, that biholdith ayens Damask.
5 Hovedet paa dig som Karmel, dit Hoveds Lokker som Purpur; en Konge er fanget i Garnet.
Thin heed is as Carmele; and the heeres of thin heed ben as the kyngis purpur, ioyned to trowyis.
6 Hvor er du fager og yndig, du elskede, yndefulde!
Dereworthe spousesse, thou art ful fair, and ful schappli in delices.
7 Som Palmen, saa er din Vækst, dit Bryst som Klaser.
Thi stature is licned to a palm tree, and thi tetis to clustris of grapis.
8 Jeg tænker: Jeg vil op i Palmen, gribe fat i dens Stilke; dit Bryst skal være som Vinstokkens Klaser, din Næses Aande som Æbleduft,
I seide, Y schal stie in to a palm tree, and Y schal take the fruytis therof. And thi tetis schulen be as the clustris of grapis of a vyner; and the odour of thi mouth as the odour of pumgranatis;
9 din Gane som ædel Vin, der liflig flyder ind i min Mund, glider over mine Læber og Tænder.
thi throte schal be as beste wyn. Worthi to my derlyng for to drynke, and to hise lippis and teeth to chewe.
10 Jeg er min Vens, og til mig staar hans Attraa.
Y schal cleue by loue to my derlyng, and his turnyng schal be to me.
11 Kom min Ven, vi vil ud paa Landet, blive i Landsbyer Natten over;
Come thou, my derlyng, go we out in to the feeld; dwelle we togidere in townes.
12 Vingaarde søger vi aarle, vi ser, om Vinstokken skyder, om Knopperne aabnes, Granattræet blomstrer. Der giver jeg dig min Kærlighed.
Ryse we eerli to the vyner; se we, if the vyner hath flourid, if the flouris bryngen forth fruytis, if pumgranatis han flourid; there I schal yyue to thee my tetis.
13 Kærlighedsæblerne dufter, for vor Dør er al Slags Frugt, ny og gammel tillige; til dig, min Ven, har jeg gemt dem.
Mandrogoris han youe her odour in oure yatis; my derlyng, Y haue kept to thee alle applis, new and elde.
