Højsangen 7
1 Hvor skønne er dine Trin i Skoene, du ædelbaarne! Dine Hofters Runding er som Halsbaand, Kunstnerhaands Værk,
Oe bawi canu, khokkhawm na khawm laihoi na khoknaw teh a kamcu poung. Na phainaw teh kathoumnaw ni a sak e aphu kaawm e talung patetlah ao awh.
2 dit Skød som det runde Bæger, ej savne det Vin, dit Liv som en Hvededynge, hegnet af Liljer;
Nange na keng teh tui hoi ka kawi e manang lah ao. Na vonpui hai, lili pei hoi ka kawi e cakang pung e lah ao.
3 dit Bryst som to Hjortekalve, Gazelletvillinger,
Sanu roi teh sayukca kamphei e hoi a kâvan.
4 din Hals som Elfenbenstaarnet, dine Øjne som Hesjbons Damme ved Bat-Rabbims Port, din Næse som Libanons Taarn, der ser mod Damaskus,
Nange na lahuen teh, kasaino imrasang patetlah na mit teh, Heshbon kho, Bethrabbim longkha teng kaawm e, tuiim patetlah na hnawng teh Damaskas kho koe ka kangvawi e, lebanon im hoi a kâvan.
5 Hovedet paa dig som Karmel, dit Hoveds Lokker som Purpur; en Konge er fanget i Garnet.
Nange na lû dawk kaawm e bawilakhung teh, Karmel mon hoi a kâvan. Nange na lû dawk kaawm e na sam hai, opaou e hni hoi a kâvan. Siangpahrang ni sam a vei e hoi a kâvan.
6 Hvor er du fager og yndig, du elskede, yndefulde!
Ka pahren e ka tawncanu, nang teh, kai ka nawm nahanelah ahawi poung. Ngai kaawm poung e nuen hoi na kawi.
7 Som Palmen, saa er din Vækst, dit Bryst som Klaser.
Nange na rasangravuinae teh, samtuekung patetlah na o teh nange sanunaw hai samtuepaw hoi a kâvan.
8 Jeg tænker: Jeg vil op i Palmen, gribe fat i dens Stilke; dit Bryst skal være som Vinstokkens Klaser, din Næses Aande som Æbleduft,
Samtuekung dawk ka luen vaiteh, a kangnaw hah ka tek han ka ti navah nange sanunaw teh misurbom patetlah thoseh, na kâha hmui teh, Epal hmui patetlah thoseh,
9 din Gane som ædel Vin, der liflig flyder ind i min Mund, glider over mine Læber og Tænder.
Nange na pahni hai katuipounge misurtui patetlah thoseh ao. Hote misurtui teh ka pahren hanelah kalancalah a lawng. Kaipnaw e pahni dawk pouk laipalah a lawng.
10 Jeg er min Vens, og til mig staar hans Attraa.
Kaie ka pahren e tami teh, kaie lah ao patetlah ahnie a ngainae teh kaie lah ao.
11 Kom min Ven, vi vil ud paa Landet, blive i Landsbyer Natten over;
Tho leih, ka pahren e, kahrawng e hmuen koe cei vaiteh, khonaw dawk tangmin lae atueng loum sak awh sei.
12 Vingaarde søger vi aarle, vi ser, om Vinstokken skyder, om Knopperne aabnes, Granattræet blomstrer. Der giver jeg dig min Kærlighed.
Amom lah misur takha koe cet awh sei. Misurkung a hring, hring hoeh maw, a paw rano moi rano hoeh maw, khenhaw! sei. Hote hmuen dawk ka lungpataw e nang hah na poe han.
13 Kærlighedsæblerne dufter, for vor Dør er al Slags Frugt, ny og gammel tillige; til dig, min Ven, har jeg gemt dem.
Hloisikungnaw ni hmuitui e kaimae longkha teng radip e a paw katha hoi, karuem e abuemlah ka pahren nang hanelah ka pâtung toe.
